LEDER: Politikere misbruger krav om at lære dansk

Mette Frederiksens forslag om højere krav til familiesammenføring tyder på, at hun ikke forstår danskuddannelsernes opbygning

Både Venstre, DF og nu også S vil indføre strengere krav for at opnå familiesammenføring og permanent ophold for herboende. Bl.a. mener de, at man fremover skal bestå Dansk 2, hvor der i dag kun er krav om Dansk 1. Regeringen har også indført en sprogbonus, som er udtryk for samme tankegang.

I dag er der for den nyankomne familiesammenførte også et krav om at bestå A1-danskprøven indenfor 6 mdr. Det er en meget simpel test, som stort set alle består. Den bør ikke forveksles med Dansk 1 (PD1), som består af 6 moduler og er på et meget højere niveau.

Når man hele tiden bruger de tre danskuddannelser i forbindelse med stramninger og krav, tyder det på at politikerne (og endda deres embedsmænd?) ikke har forstået, hvordan uddannelserne er bygget op. 

Der findes 3 parallelle uddannelser, som er tilrettelagt ud fra elevens forudsætninger for at lære dansk. Dansk 1 (PD1)  er for elever med ingen eller meget lidt skolegang bag sig eller med traumer, som begrænser indlæringsevnen, Dansk 2 (PD2) for elever med almindelig skolegang bag sig, og Dansk 3 (PD3) er for elever som har en længere uddannelse fra hjemlandet og ofte taler flere sprog allerede. De tre uddannelser er opbygget med moduler, som man består trinvis – det sidste er modul 6, og desuden findes der en særlig studieprøve på Danskuddannelse 3, som giver adgang til de danske videregående uddannelser.

Det er ikke eleven selv, der vælger hvilken af de tre uddannelser, man går på – og man går ikke videre fra Dansk 1 til Dansk 2, men tager endelig eksamen fra Dansk 1. Nogle elever formår dog at skifte fra Dansk 1 til Dansk 2 undervejs, eller tager efterfølgende dansk på VUC for at blive bedre. Man kan mod egenbetaling fortsætte på Dansk 2 efter fuldført Dansk 1, men det er ikke mange der gør det.

Eleven vælger heller ikke selv, hvor mange timer man går i sprogskole. Det planlægges med kommunens Jobcenter, og skulle gerne ske i kombination med praktikforløb eller jobtræning. De fleste starter med sprogskole 3 gange om ugen a 4 timer. De, som ønsker at lære dansk hurtigere, og beder om flere timer, får ikke nødvendigvis lov til det. Langt fra alle kommuner har tilbud om lektiehjælp. Der er således begrænsninger for, hvor hurtigt en flygtning kan lære dansk, uanset personens motivation og ønske.

Det vil med andre ord sige, at mennesker, som uheldigvis ikke har fået tilstrækkelig skolegang i hjemlandet eller er ramt af traumer eller andet, som gør indlæring vanskelig, udelukkes fra familiesammenføring, fra sprogbonus og fra permanent ophold. Eftersom der allerede eksisterer et krav om at deltage aktivt i danskundervisningen, kan politikerne ikke argumentere for, at der skal være et incitament for at lære dansk – det er der allerede. 

Hvis politikerne rent faktisk godt forstår danskuddannelsernes opbygning, må man konkludere, at de bevidst ønsker at stille borgere med dårlige skolekundskaber juridisk dårligere end andre i Danmark.