Sverige og Tyskland inspireres af Danmark

Danmark er endnu engang blevet foregangsland – negativt eller positivt, alt efter politisk holdning.

Den danske regering har indført kraftige stramninger for flygtninge i to etaper, den første portion blev vedtaget sidste efterår og den seneste i januar. Stramningerne dækker fire hovedområder: indkvartering (herunder registrering og fængsling), tidsperiode for tildeling af asyl, ydelser og endelig ret til familiesammenføring (læs mere her).

På flere af de samme områder indfører Sverige og Tyskland lignende stramninger. De svenske er ikke gennemført endnu, men det vil de sandsynligvis blive. Samtidig er ventetiderne på både asylsagsbehandling og familiesammenføring steget voldsomt i alle tre lande siden sidste efterår. Der er desuden indført mere eller mindre permanent grænsekontrol i de tre lande – mest overraskende er den svenske kontrol, som foregår på dansk territorium af alle togrejsende på Kastrup station.

Sverige

Den svenske regering har fremsat et lovforslag, som foreløbig vil gælde i 3 år. Forslaget har mødt massiv modstand fra så godt som alle høringsparter, men har flertal og kommer sandsynligvis til at gælde fra 20. juli 2016. Det lyder i korte træk:

• Alle flygtninge vil fremover kun få midlertidigt ophold, hvor man hidtil typisk har fået permanent ophold. Konventionsflygtninge vil få 3 års ophold, personer med beskyttelsesbehov kun 13 mdr.
• Permanent ophold kan kun opnås, hvis man kan forsørge sig selv.
• Personer, som har indgivet asylansøgning efter 24. november 2015, og som ikke får konventionsstatus, får slet ikke ret til familiesammenføring. Det gælder dog ikke uledsagede mindreårige. Denne ændring er uden sammenligning den mest vidtgående, eftersom dette vil betyde, at kun 40% af de nyankomne flygtninge kan få deres familiemedlemmer til Sverige, hvis man ser på tallene for 2016. Sverige tildeler nemlig typisk ikke konventionsstatus til syriske flygtninge, sådan som Danmark og Tyskland gør.
• Humanitært ophold skal fremover kun tildeles, hvis der ellers vil være tale om overtrædelse af internationale forpligtelser. I dag udgør denne status ca. 6% af opholdstilladelserne.
• Kategorien "øvrige med behov for beskyttelse" skal fremover slet ikke give adgang til opholdstilladelse.

Tyskland

I november sidste år  gennemførte Tyskland Asylpakke I, som indeholdt en ny Åbenbart Grundløs-procedure for udvalgte lande, stærkt inspireret af den danske, som har været gældende i flere år. Udover en hurtig sagsbehandling på få uger blev der også oprettet særlige modtagecentre for denne gruppe. Landene på listen var: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Ghana, Kosovo, Montenegro, Senegal, Serbien. Desuden blev en del af ydelserne ændret til kuponer. Den seneste Asylpakke II fra januar indeholdt mere alvorlige stramninger:

• Åbenbar Grundløs hasteprocedure skal også gælde for Algeriet, Marokko og Tunesien.
• Nedsættelse af ydelser i asylfasen for alle.
• Flygtninge med beskyttelsesstatus må vente to år, før de kan ansøge om familiesammenføring. En meget lang ventetid, taget i betragtning at sagsbehandlingen allerede nu kan tage flere år (ventetiden opstår især på de tyske ambassader i Tyrkiet for de syriske flygtninge). I Tyskland får langt de fleste flygtninge dog konventionsstatus, men det er samtidig regeringens plan at færre skal have det fremover. Begrænsningen gælder også for uledsagede mindreårige.

Kilder: svt, den svenske regering, Migrationsverket, Reuters, DW, asylumineurope.org.