Asylstramningerne i kort resumé

Få overblik over de vedtagne stramninger for flygtninge i Danmark, L87

Regeringen annoncerede i november 2015 34 stramninger for at gøre Danmark mindre attraktivt for asylansøgere, og dermed mindske tilstrømningen. Allerede en uge efter var de 13 første vedtaget med et døgns høringsfrist (se listen nederst). I januar 2016 blev den næste portion så vedtaget under navnet L87. Du kan hente hele lovforslaget her.

Et væsentligt punkt blandt de oprindelige 34 er ikke behandlet endnu, nemlig udvidelsen af integrationsydelsen til at omfatte alle, som har mindre end 7 års lovligt ophold indenfor de seneste 8 år. Der er et udkast i høring og lovforslag forventes fremsat snarligt. Det forventes, at de nedsatte ydelser indføres fra 1. juli.

1. Asyl gives for kortere tid

Indtil nu har man typisk fået asyl for 5 år i første omgang, med mulighed for forlængelse. Dette bliver forkortet således:
§7,1 (konventionsstatus): 2 år
§7,2 (individuel beskyttelsesstatus): 1 år
§7,3 (generel beskyttelsesstatus): 1 år

2. Yderligere udskydelse af retten til familiesammenføring

Fremover vil flygtninge med ophold efter §7,3 (generel beskyttelse) skulle vente 3 år på at søge om familiesammenføring, imod tidligere 1 år. 

Det er ca. 20% af de syriske flygtninge, og ingen andre nationaliteter, som får denne nye status. Den gives til flygtninge, som ikke har et individuelt asylmotiv men "blot" flygter pga. den generelle borgerkrig. Det er mest uledsagede mindreårige, kvinder og ældre mænd, som får denne status. Den gives i første omgang for 1 år, og forlænges derefter med 2 år ad gangen. 

Flygtninge, som har fået asyl efter §7,2 (individuel beskyttelsesstatus) og §7,1 (konventionsstatus) kan fortsat søge om familiesammenføring så snart de får asyl.

De 3 års ventetid på familiesammenføring vurderes af Institut for Menneskerettigheder og mange eksperter til at være direkte i strid med retten til familieliv. Regeringen er klar over dette, men skriver i lovforslaget, at man er parat til at løbe risikoen for at blive underkendt ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

Man må også tilføje, at den reelle tid, hvor de pågældende familiemedlemmer vil være adskilt, kan blive 4-5 år, når man medregner sagsbehandlingstiden for asylsagen og familesammenføringssagen.

Uledsagede mindreårige, som får §7,3, kan søge straks om at få forældre og søskende herop, men det informerer Udlændingestyrelsen ikke om.

Den nye lov gælder også for de flygtninge, som har fået ophold efter §7,3 tidligere, og fik at vide, at der ville være 1 års ventetid – de skal nu vente yderligere 2 år.

3. Skærpelse af reglerne for tidsubegrænset ophold

Tidsubegrænset ophold kaldes også permanent ophold.

Ufravigelige krav (alle skal opfyldes): 

• Mindst 6 års lovligt ophold – 4 år hvis man opfylder samtlige supplerende krav (5 år hidtil)
• Kriminalitet fører til karensperiode (hæves med 50% i forhold til nu) og flere typer forseelser vil føre til udelukkelse for evigt
• Bestået Prøve i Dansk 2 eller tilsvarende eller højere (Dansk 1 hidtil)
• Ordinær fuldtidsbeskæftigelse (min. 30 timer/uge) i mindst 2 1/2 år inden for de seneste 3 år (uddannelse eller deltidsarbejde kan ikke længere medtages)

Supplerende krav (mindst to af følgende krav skal også opfyldes):

• Bestået medborgerskabsprøve (en lettere udgave af statsborgerskabsprøven)
• Aktivt medborgerskab i 1 år (fx bestyrelsesarbejde)
• Ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 4 år
• Årlig, skattepligtig indkomst på mindst 270.000 kr de seneste 2 år

Den lempeligere adgang for flygtninge bliver afskaffet, så alle fremover skal leve op til samme krav. Eneste dispensationsmulighed er, hvis man kan dokumentere ikke at kunne opfylde visse krav pga. varig funktionsnedsættelse (Handicapkonventionen træder til her). Desuden vil der være hel eller delvis dispensation for førtidspensionister og folkepensionister.

På alle parametre er kravene hævet i forhold til nuværende regler, og der vil være en ganske stor del af flygtninge og indvandrere, som aldrig bliver i stand til at opfylde dem. Navnlig fuldtidsjob og Prøve i dansk 2 ligger udenfor en del flygtninges muligheder. For at forstå hvorfor, kan du læse mere om danskuddannelserne her og om jobstatistikkerne her.

Permanent ophold er en forudsætning for at opnå statsborgerskab, og også for at få en ægtefælle hertil (undtaget er flygtninge med allerede etablerede ægteskaber), og for flygtninge er det desuden vigtigt rent mentalt at være sikker på at kunne blive.

Reglerne gælder for alle ansøgninger indgivet efter 10. december 2015.

4. Skærpelse af reglerne for inddragelse af opholdstilladelse

Som flygtning får man enten et fremmedpas eller et konventionspas, og i dette er der indskrevet, at man ikke må indrejse i hjemlandet. Fremover skal dette også kunne gælde andre lande. En overtrædelse vil medføre, at man mister sin opholdstilladelse, og fremover skal der gøres mere brug af denne mulighed. Der kan dog i særlige tilfælde søges om tilladelse til indrejse på forhånd (fx til begravelser).

5. Gebyrer

Der har tidligere været gebyrer på en række sager, og disse bliver genindført. Det vil dog fortsat være gratis at søge om asyl, klage til Flygtningenævnet og søge om familiesammenføring hvis man er flygtning. I resterende sager skal gebyret indbetales inden ansøgningen indsendes, og i visse sager vil man efterfølgende få gebyret refunderet.

Familiesammenføring + §9c,1: 7.000,-
Forlængelse (ikke asyl): 1.800,-
Permanent ophold: 3.700,-
Klager til Udlændingenævnet: 805,-

Træder i kraft pr. 1. marts 2016.

6. Egenbetaling af transport for familiesammenføring

Indtil nu har flygtninge kunnet ansøge om at få dækket udgiften til flybilletter, når et eller flere familiemedlemmer har fået opholdstilladelse og skal rejse herop. Denne mulighed blive nu afskaffet. Der kan være tale om ganske store beløb, som er helt umulige for en nyankommen flygtninge på integrationsydelse at skaffe, og det kan derfor udgøre en reel forhindring for familiesammenføring.

7. Inddragelse af asylansøgeres midler og øget egenbetaling

Politiet skal have mulighed for at tvangsvisitere og beslaglægge midler, som evt. kan dække udgifterne til indkvartering, underhold og sundhedsudgifter. Grænsen er blevet sat til 10.000 kr, og emner med affektionsværdi er undtaget.

Et meget omdiskuteret forslag, hvor den enkelte betjent tvinges til at vurdere fx et smykkes værdi. Noget, som ikke har været diskuteret i den forbindelse, er, at man er tvunget til at bo i asylcenter. Mange har mulighed for at bo gratis hos et familiemedlem eller en ven, men det har man ikke lov til. Man kan heller ikke vælge at bo på hotel/lejet værelse og selv betale, hvilket i mange tilfælde ville være billigere end at dække statens udgift til ophold i et asylcenter. 

8. Nedsættelse af kontante ydelser til asylansøgere

Asylansøgere må ikke arbejde (se pkt 7). En enlig ansøger i fase 1 på kantineordning får i dag 9,15 pr dag (274,50 pr md). Samme person på et center med selvhushold får 54,80 pr. dag (1.644,- pr md). Dertil kommer et tillæg, hvis man har børn. Se mere om ydelserne her. Disse ydelser vil blive sat ned med ca. 10%.

Regeringen har også nævnt, at flere asylcentre fremover skal have kantine og ikke adgang til selv at lave mad, men det indgår ikke i dette lovforslag. 

Ydelserne er i forvejen ekstremt lave for visse typer ansøgere, faktisk er der allerede nu hundredevis af afviste asylansøgere, som får udbetalt 0 kr og udelukkende lever af kantinemad og får de udleverede, basale hygiejneartikler. Med så lave eller ingen ydelser forhindrer man ansøgerne i at forlade centrene, som næsten alle ligger langt fra byerne – der er ikke råd til transport. Der er heller ingen penge til telefonkort, frisør, cigaretter, makeup eller andre småudgifter. 

9. Afskaffelse af retten til at bo udenfor centrene

Tilbage i 2008 blev det vedtaget, at børnefamilier, som havde mere end 12 mdrs ophold efter et endeligt afslag på asyl skulle have mulighed for at flytte ud i selvstændig bolig, af hensyn til børnene, som tydeligvis blev syge i centrene. Denne adgang stopper fremover, med en overgangsordning for dem, der allerede nu bor i egen bolig.

Røde Kors har gang på gang gjort opmærksom på, at centrene kun egner sig til kortvarige ophold på allerhøjst et år. Det er dog et faktum, at mange asylsager tager længere end et år at afgøre, og at en mindre gruppe afviste ender med at opholde sig mange år i centrene – op til 18 år. Den isolerede beliggenhed, det trange samliv med mange andre kulturer, den store mængde mennesker med traumer sammen med den passive, magtesløse venteposition uden indhold i dagligdagen fører entydigt til psykisk sygdom, konflikter og manglende integration. 

På den baggrund vedtog et flertal i 2012 en udvidet adgang til at komme ud af centrene og få et mere indholdsrigt liv efter 6 mdrs ophold. En hel del familier bor i dag udenfor centrene som følge af de to politiske aftaler, hvilket især har gavnet børnenes velbefindende. 

Vi kan fremover forvente et stigende antal børn, som udvikler psykiske lidelser og bliver forstyrret i deres udvikling.

10. Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge

Regeringen vender tilbage til de kriterier, som blev vedtaget under Fogh-regeringen, hvorefter flygtningene skal være lette at integrere (vurderet på sprog, uddannelse, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation).

Kvoteflygtningene aftages via UNHCR fra alverdens flygtningelejre. Danmark aftager ca. 500 om året, og de udvælges efter et personligt interview på stedet, udført af Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp. 

Et argument for dette system er, at man på den måde giver nogle af de mest sårbare flygtninge en mulighed for at komme i sikkerhed. Den lange, dyre og farlige rejse, som kræves for selv at finde vej til et sikkert land, gør det kun muligt for de mest ressourcestærke at klare det. Kritikere anfører, at regeringens form for udvælgelse på samme måde favoriserer de stærkeste og efterlader de svageste.

13 stramninger vedtaget 17. november 2015:

• Myndighederne får øget adgang til frihedsberøvelse af afviste asylansøgere med videre.

• Afviste asylansøgere får kortere udrejsefrist (7 dage efter endeligt afslag).

• Der indføres en skærpet kontrol med udlændinge i udrejsecenter.

• Der indføres mere konsekvent brug af meldepligt og opholdspligt.

• Myndighederne får adgang til at fravige planloven i forhold til asylindkvartering.

• Myndighederne får adgang til uden ejerens samtykke i akutte tilfælde at gøre brug af offentlig ejendom til asylindkvartering eller tilbageholdelsesfaciliteter.

• Staten får adgang til at pålægge kommunerne operatøransvar for asylcentre.

• Der indføres mulighed for bistand fra private aktører til at løse myndighedsopgaver på udlændingeområdet.

• Der gives mulighed for at begrænse domstolsprøvelsen af frihedsberøvede udlændinge til kun efter anmodning.

• Myndighederne får mulighed for at tilbageholde asylansøgere med henblik på at fastlægge identitet med videre.

• Myndighederne får mulighed for at standse bus-, tog- og færgedrift.

• Der indføres en lettelse af krav om rum med videre ved boligplacering af flygtninge.

• Der indføres en lettelse af regler om støj og miljø ved boligplacering af flygtninge.