Nye stramninger for flygtninge i finanslovsaftalen 2019

Overblik: Hvad betyder de i praksis for flygtninge i Danmark?

Regeringen og DF har indgået en aftale om finanslov, og vanen tro har DF fået en bunke udlængestramninger med i købet. Vi har lavet et overblik, da mange flygtninge henvender sig til os og spørger bekymret, hvordan det vil ramme dem. Se også den engelske oversættelse. Hent aftaleteksten (dansk) her.

Læs også vores Q&A med spørgsmål som flygtninge stiller os i disse dage!

Paradigmeskiftet

Det, som DF kalder et paradigmeskift, er at alt, hvad der vedrører flygtninge, fremover skifter fokus fra integration til hjemrejse. DF ønsker slet ikke, at flygtninge og indvandrere skal integreres, og det er Venstre nu gået med på. I virkeligheden har flygtninge altid kun fået midlertidig, tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark, som så efter en årrække kan blive permanent, hvis man opfylder en række kriterier. Men i praksis er langt de fleste flygtninge blevet i Danmark, da man som udgangspunkt har forlænget deres opholdstilladelser.

Dette blev der dog allerede gjort op med i 2015 under Helle Thornings regering, hvor man for det første satte opholdstilladelsernes varighed ned fra 5-7 år til 1-2 år, indførte en særlig, begrænset status for visse flygtninge fra Syrien, samt indførte en ny §19,1, som åbnede for at inddrage flygtninges opholdstilladelse selv efter ganske små forbedringer i deres hjemland. Det er denne paragraf, som har ført til, at 900 somaliske flygtninge har mistet deres danske opholdstilladelse i år – de fleste efter 4-5 års ophold i landet.

I Refugees Welcome mener vi, det er en vanvittig og kontraproduktiv vej at gå. FN har regnet ud, at en flygtning gennemsnitligt har beskyttelsesbehov i 17 år. Konflikter, krige og diktaturer er som regel langvarige. Tænk fx på Afghanistan, hvor der har været krig så langt tilbage, nogen husker – og det bliver blot værre. Borgerkrigen i Sri Lanka varede i 30 år. I Irak og Libyen hersker der kaos. Iran og Eritrea er undertrykkende og voldelige diktaturer – og desværre ganske stabile.

Flygtninge har mere end nogen andre brug for et fredeligt sted at opbygge en ny tilværelse, uden konstant at leve i frygt for at skulle starte forfra. Hvis man får dem til at føle sig velkomne og trygge i Danmark og investerer de første 5 år i at uddanne dem og integrere dem, bliver langt de fleste på sigt en stor gevinst for vores samfund, både menneskeligt, kulturelt og økonomisk. Når man gør det modsatte, svigter man sit ansvar for en gruppe sårbare mennesker, og får blot en utilpasset underklasse med en masse sociale problemer.

Flygtninge udgør kun 3% af alle de udlændinge, der fik opholdstilladelse i Danmark sidsmete år. Det skræmmebillede, der tegnes, er helt ude af proportioner. Og alle tal viser i øvrigt, at integrationen og selvforsørgelsen blandt flygtninge aldrig har været bedre – det går faktisk rigtigt godt! Men med den nye politik bliver det svært at se et incitament til at integrere sig.

De nye stramninger og deres konsekvenser

FOKUS PÅ AT OPHOLD ER MIDLERTIDIGT
Man vil som flygtning fremover klart få at vide, at man ikke skal regne med at blive i Danmark, men forberede sig på at vende hjem så snart det er muligt. Når ophold skal forlænges (hvert andet år), eller hvis myndighederne overvejer en inddragelse før tid, vil arbejde og danskkundskaber ikke blive vægtet så højt som i dag. Man vil kun se på selve risikoen ved at vende hjem samt familiemæssig tilknytning, og her vil man gå ”til grænsen af konventionerne”. Børn under 8 år vil som udgangspunkt ikke vurderes at have selvstændig tilknytning til Danmark. Samtidig har man gennem de senere år gjort det meget svært at opnå permanent ophold. En flygtning vil stadig kunne få det, men der vil være en stor risiko for at blive udvist inden man har været her i de 8 år, som kræves, eller inden man i øvrigt opfylder de vanskelige kriterier. Sidste år var det kun 193 personer med flygtningebaggrund, som fik permanent ophold.

ADGANG TIL GRATIS UDDANNELSE?
Ifølge den nye aftale vil man ændre ordlyden fra ”med mulighed for varigt ophold” til ”med henblik på midlertidigt ophold” for alle flygtninge, dvs. også dem med asyl under §7,1, §7,2 og §8. I dag gælder den sidste formulering kun for flygtninge med §7,3-status og humanitært ophold, og det betyder, at de ikke har adgang til gratis uddannelse. Dette nævnes ikke i aftalen, og det er dermed uklart, om alle flygtninge således fremover vil miste adgangen til gratis uddannelse. I så fald vil det være en meget gennemgribende stramning.

INTET RETSKRAV PÅ PERMANENT BOLIG
Efter gældende regler må kommunen anvise en midlertidig bolig til en flygtning, men skal på et tidspunkt sørge for at finde en permanent bolig. Dette ændres, således at flygtninge kan blive boende i midlertidige boliger, som ofte sker under elendige forhold (fælles køkken og bad, skimmelsvamp, utætte vinduer, dårlig varme).

NEDSÆTTELSE AF INTEGRATIONSYDELSE
Forsørgere, dvs. par og enlige med børn, bliver nedsat med 2.000 kr. pr. måned pr. familie. Det sker dog først efter 3 års ophold, hvor man så har opnået halv børne- og ungeydelse (nyankomne optjener først det fulde beløb efter 6 år). Mange flygtninge lever allerede under et eksistensminimum, hvor de ikke engang kan betale form mad og medicin. Særligt børn rammes med denne stramning. Samtidig skifter ydelsen navn til ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse” for flygtninge, og ”overgangsydelse” for indvandrere. Det statslige Institut for Menneskerettigheder har for nylig udgivet en rapport, som påviste, at de gældende ydelser allerede i dag udgør et brud på både Grundloven og menneskerettighederne. Der er intet forskningsmæssigt belæg for, at nedsættelsen af ydelser fører til større grad af selvforsørgelse.

STATSLIG REFUSION FOR TILLÆGSYDELSER AFSKAFFES
Kommunerne er nødt til at udbetale alle de tillægsydelser, de kan finde lovhjemmel til, for at flygtningene på integrationsydelse er i stand til at betale deres husleje og stadig have penge til mad og tøj. Disse ydelser får de nu 50% refusion for fra staten, men dette ophører. Dette vil sandsynligvis betyde, at færre kommuner vil tildele ekstra ydelser, og dermed yderligere forarmelse af flygtninge.

FOKUS PÅ HJEMREJSE OG REPATRIERING
Man kan altid som flygtning eller indvandrer vælge at opgive sin opholdstilladelse og vende frivilligt hjem. Den danske stat tilbyder nogle pæne beløb i forskellige portioner. Man kan også i nogle tilfælde få en pension med sig. Dette tilbud søges typisk af flygtninge og indvandrere, som har boet her i mange år, og ønsker at tilbringe deres alderdom i hjemlandet. Nu bliver kommunerne pålagt at informere om denne mulighed ved enhver lejlighed, og det skal nævnes ”i alle samtaler i den beskæftigelsesrettede indsats”. Kommunen får stadig en kontant bonus for hver aftale om repatriering. Selv personer med dobbelt statsborgerskab, hvor det ene er dansk, skal kunne frasige sig det danske og repatriere. Et tydeligt signal om, at man aldrig skal føle sig velkommen i Danmark, og mange flygtninge vil nok blive ret forvirrede over at deres sagsbehandling snakker om hjemrejse, når de lige har fået asyl.

STEMMERET OG OPSTILLINGSRET TIL KOMMUNE- OG REGIONSVALG BEGRÆNSES
Det nuværende krav om 3 års lovligt ophold i Danmark sættes op til 4 år. Der argumenteres ikke for hvorfor. Samtidig er det løbende blevet sværere at opnå permanent ophold og statsborgerskab, og dermed stemmeret og opstillingsret til Folketinget. Kun hver fjerde person med indvandrerbaggrund har i dag dansk statsborgerskab.

LOFT OVER ANTAL FAMILIESAMMENFØRINGER TIL FLYGTNINGE
Flygtninge har et retskrav på familiesammenføring efter internationale og europæiske konventioner. Man kan derfor ikke stramme mere på reglerne, end man har gjort. Det loft, som omtales i aftalen, skal kunne aktiveres i særlige situationer, hvor der kommer mange nye flygtninge hertil (som i 2015 og 2016). Det er dog vanskeligt at forestille sig, at det kan blive andet end en tidsmæssig udskydelse, hvilket allerede opstod af sig selv dengang i kraft af en stor sagspukkel i Udlændingestyrelsen og dermed ventetider på op til 2 år.

UDVISTE KRIMINELLE OG PERSONER PÅ TÅLT OPHOLD SKAL FLYTTES TIL ØDE Ø
Det blev betragtet som en syg joke, da Karen Jespersen for 18 år siden kom med et forslag om at sende afviste asylansøgere ud på en øde ø. Nu bliver det virkelighed, men dog for en anden gruppe. Øen Lindholm i Stege Bugt har været brugt til forsøg med svinepest og mund- og klovsyge, og man skal i dag i karantæne, hvis man har været på øen. Alle bygninger skal renses med formalin og ”afdunste”et halvt år, før de kan tages i brug. Her skal mennesker, som har fået en udvisningsdom fra Danmark, som af forskellige grunde ikke kan effektueres straks, opholde sig fra år 2021. Der vil afgå en færge til og fra øen hver dag. Jurister advarer om, at det kan være i modstrid med konventionerne omkring frihedsberøvelse. Kriminaliteten omkring Kærshovedgård, hvor denne gruppe opholder sig i dag, er ikke højere end andre steder ifølge politiet, men naboerne er efter sigende utrygge. Danmark har tidligere (1923 til 1961) brugt øen Sprogø til at isolere ”moralsk defekte” kvinder fra samfundet.

ØGET STRAF FOR IKKE AT OVERHOLDE MELDE- OG OPHOLDSPLIGT
Den samme gruppe mennesker (udviste kriminelle og personer på Tålt Ophold) har i dag opholds- og meldepligt på udrejsecenter Kærshovedgård udenfor Ikast, sammen med gruppen af afviste asylansøgere. Fremover skærpes straffen kraftigt for ikke at overholde disse regler. Fx vil 2 dages fravær udløse 40 dages ubetinget fængsel.

ANDRE KONTROLFORANSTALTNINGER OG TILTAG
Grænsekontrollen skal øges yderligere (også for udrejsende); der skal mere fokus på at kontrollere, inddrage eller nægte forlængelse af diverse opholdstilladelser; en række lande skal i højere grad presses til at modtage egne borgere; der skal oprettes danske fængselspladser i udlandet; og der skal fortsat arbejdes på den foreløbigt urealistiske idé om at oprette et center for afviste asylansøgere udenfor EU.

Var du glad for at finde dette overblik?
Giv os et bidrag eller meld dig ind!

Støt / bliv medlem