Integrationsydelsen er i strid med Grundloven og menneskeretten
Ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder dokumenterer, at flygtninge lider basale afsavn i Danmark
Fakta fra rapporten om hvem, der modtager integrationsydelse:
• Kun 2% har dansk baggrund, andre 2% har vestlig baggrund, og 96% har ikke-vestlig baggrund
• Næsten kun flygtninge: største tre grupper Syrien (48%), Eritrea (12%), statsløse (8%)
• 83% har været i Danmark mindre end 3 år
• Det største antal (1.752) bor i København - som har et højt huslejeniveau.
Rapporten nævner også en række grelle eksempler:
En enlig mor med 4 børn har ét værelse, deler køkken og bad med andre i kælderen, børnene kan ikke gå derned alene. Alle 4 børn må med i køkkenet med hende. Flere bor i midlertidige boliger med skimmelsvamp og utætte vinduer. En familie på 6 bor i en etværelses lejlighed. Et barn sover i et køkken på en drømmeseng. Enlige deler værelse, fælles køkken og bad – bl.a. i et nedlagt hospital. En ansat i en kommune fortæller om en mor til 7, som alle decideret sultede, da de løb tør for penge.
Institut for Menneskerettigheder (IMR) har netop udgivet en rapport på 112 sider om effekten af integrationsydelsen, som indførtes i september 2015. I dag lever ca. 50.000 mennesker i Danmark på den meget lave ydelse, og ca. 20.000 af dem er børn.
IMR har interviewet 22 flygtninge, primært familier, + 8 integrationskonsulenter, i to kommuner. Refugees Welcome har hjulpet IMR med at komme i kontakt med nogle af dem. Vi har også selv beskrevet situationen for både enlige og familier i en artikel fra januar 2017: 'Kan man overleve på integrationsydelse?'
Formålet med rapporten er at belyse, om den lave ydelse overtræder Grundlovens § 75 stk 2 om eksistensminimum samt menneskerettens beskyttelse mod diskrimination. Konklusionen er, at begge dele sandsynligvis gør sig gældende. Rapporten indeholder dog ret forsigtige konklusioner, da der ikke findes praksis fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol (EMD) om lignende lovgivning.
Leveniveauet for en del familier er under eksistensminimum og dermed i modstrid med Grundloven. Nogle familier har ikke råd til helt basale ting som tre daglige måltider, medicin, briller, vintertøj, transport, og for dem alle gælder det, at de lever under Danmarks Statistiks grænse for relativ fattigdom.
Diskriminationen er ikke direkte, da den også rammer danskere – men i praksis har 93% af de ramte ikke dansk statsborgerskab, og der er dermed tale om indirekte forskelsbehandling. Formålet med den lave ydelse er dels at begrænse antallet af asylansøgere og dels at få flere i arbejde. Om der reelt findes en effekt på disse faktorer, er der imidlertid ingen analyser af.
Inger Støjberg afviser kritikken overfor dagbladet Information:
»Jeg mener ikke, at integrationsydelsen er for lav. Tværtimod. Hvis jeg skulle justere integrationsydelsen, ville det nærmere være i nedadgående retning.«
Ydelsen er allerede sat ned med 3%, og fra næste år vil det også blive sværere at komme fra integrationsydelse over på kontanthjælp, da opholdskravet sættes op til 9 ud af 10 seneste år, og der tilføjes et beskæftigelseskrav.
IMR anbefaler, at regeringen sikrer et eksistensminimum for børnefamilier, indfører et retskrav på tilskud til medicinudgifter og sikrer adgang til billige, permanente boliger.
Rådighedsbeløbet har store udsving, afhængigt af familiens sammensætning, opholdstid og boligforhold: fra et minus på 9.762 pr. måned til et overskud på 423 kr pr. måned. Især nyankomne med mere end et barn har et meget lavt beløb at leve for pga. optjeningsprincippet for børnecheck.
En nyankommen familie med 6 børn får præcis samme beløb som et par med et barn (17.306 i alt før skat). Det månedlige underskud for en enlig forsørger med 4 børn efter 6 mdr ophold vil være på 9.762 kr set i forhold til Rockwool Fondens minimumsbudget, og 11.765 kr under Danmarks Statistisk indikator for relativ fattigdom. Afgørende er optjeningsprincippet for børnechecken + kontanthjælpsloftets begrænsning af boligstøtten.
De interviewede familier beskriver en række afsavn i hverdagen: Der er ikke råd til vintertøj eller cykler eller computere til børnene, få sender børn til fritidsaktiviteter. Hyttetur, lejrskole, fødselsdage, legegrupper, klassekasse o.l. er et problem.
Fattigdommen medfører også social isolation og dårligere integration: Man er altid hjemme, der er hverken råd til udflugter, besøg eller sport. Især transport er dyrt. Mødregrupper, netværksfamilier, fester og venner vælges fra, når der ikke er råd til at købe en kage, noget frugt, en gave. Større børn tager fritidsjobs for at hjælpe familien, hvilket kan gå ud over skolen.
Og en ting, som ikke engang nævnes i rapporten, er at med denne økonomi forventes det, at en far eller mor kan spare sammen til flybillet og visagebyr, når og hvis man opnår tilladelse til familiesammenføring. Et beløb, som kan løbe op over 30.000 kr for en familie med mange børn. Der er således tale om en reel hindring for familiens enhed.
Du kan hjælpe Refugees Welcome med at yde tilskud til flybilletter til børn med forældre på integrationsydelse!