Ny praksis for kvinder og piger fra Afghanistan

Flygtningenævnet letter bevisbyrden efter historiske udmeldinger fra FN og Sverige

Talibans magtovertagelse har ikke uventet vist sig at betyde en voldsom forværring af den massive undertrykkelse, som afghanske kvinder og piger har været udsat for i generationer. Efter magtovertagelsen i august 2021 satte Flygtningenævnet alle afghanske sager i bero, og da de igen blev behandlet fra februar 2022, betød det en kraftig stigning i tilladelser. Halvdelen af de sager, som tidligere havde fået afslag, blev omstødt. Overraskende fik en enlig kvinde uden mandligt netværk tildelt konventionsstatus, hvor man tidligere ville have henvist hende til at søge om humanitært ophold. Afghanere har hidtil kun havde fået beskyttelsesstatus, selvom de var forfulgt af Taliban, men får nu konventionsstatus, som yder en stærkere beskyttelse.

D. 15. december 2022 udsendte Flygtningenævnet en opsigtsvækkende pressenyhed om ændret praksis i sager om kvinder og piger fra Afghanistan. Nævnet vil stadig behandle sagerne individuelt, men vil anlægge en "lempet bevisvurdering" i forhold til risikovurderingen.

Nævnet skriver: "Koordinationsudvalget (…) finder imidlertid, at der i sager vedrørende afghanske kvinder og piger bør anlægges en lempet bevisvurdering henset til den vilkårlighed og usikkerhed, hvormed Talibans de facto myndighedsudøvelse sker, samt til den fortsatte alvorlige forværring af forholdene for kvinder og piger, som de seneste baggrundsoplysninger afspejler. Det indebærer, at tærsklen for, hvornår en kvindelig afghansk asylansøger må anses for at have sandsynliggjort, at hun risikerer forfølgelse, er lavere end i en almindelig asylsag. (…)

Udvalgets udmelding kan have betydning for cirka 30 aktuelt verserende sager i Flygtningenævnet. Nævnet vil desuden af egen drift genoptage de sager vedrørende kvindelige afghanske statsborgere, hvor nævnet har truffet afgørelse om stadfæstelse af et afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 og hvor de pågældende fortsat er i udsendelsesposition."

Sidstnævnte vil få betydning for en ældre kvinde, som siden i sommer har boet i udrejsecenter Kærshovedgård. Hun har en voksen søn i Danmark og en voksen datter i USA. Vi har i Refugees Welcome i flere måneder arbejdet på at få hendes sag genoptaget og omgjort, og det ser nu ud til at ske af sig selv. Det vil også få betydning for de evakuerede afghanere, hvor mere end halvdelen er kvinder, når deres ophold under Særloven udløber.


Afghansk kvinde på Kærshovedgård

Den nye praksis er især baseret på en ny, opsigtvækkende vurdering fra de svenske asylmyndigheder. Den 30. november udsendte Migrationsverket en juridisk vurdering af beskyttelsesbehov for personer fra Afghanistan. Her var bedømmelsen, "at alle kvinder og piger i landet, også med mandlige familiemedlemmer, gennem en akkumulation af forskellige forhold risikerer at blive udsat for diskrimination på et sådant niveau og med så kraftige begrænsninger af deres grundlæggende frihed og rettigheder, at dette udgør forfølgelse. En asylsøgende kvinde eller pige fra Afghanistan bør derfor vurderes som flygtning i medfør af sit tilhørsforhold til en særlig gruppe, i dette tilfælde hendes køn."

Den svenske vurdering er unik, idet man aldrig tidligere har vurderet, at alle kvinder fra et særligt land skulle have asyl alene i kraft af deres køn.

FNs særlige rapportør for Afghanistan Richard Bennett besøgte en konference i København afholdt af DRC Dansk Flygtningehjælp 28. november, hvor både Flygtningenævnet, Udlændingestyrelsen og Refugees Welcome var indbudt. Han vurderede, at situationen for kvinder og piger er den værste i noget land i verden, og at det sandsynligvis kan kategoriseres som kønsmæssig forfølgelse. Flygtningenævnet gengiver nogle af hans vurderinger i deres pressenyhed.

Ifølge FNs rapportør udsættes afghanske kvinder for en rystende begrænsning af deres grundlæggende menneskelige rettigheder, bl.a:
• Ingen adgang til videre uddannelse
• Begrænset adgang til at forsørge sig selv
• Ingen politisk inklusion eller adgang til offentligt liv, indskrænket civilt liv
• Mahram-regel fratager kvinder deres selvbestemmelse (mandlig ledsager)
• Ny bølge af børnebrude og børnearbejde
• Stigning i vold mod kvinder og piger, også i hjemmet
• Pres på mentalt helbred og velvære
• Protester og protestanter slås hårdt ned
• Ingen adgang til parker og sportsfaciliteter

I 2022 er der frem til 31. oktober modtaget 318 asylansøgninger fra Afghanistan, heraf 144 uledsagede mindreårige. 5 har fået behandlet en sag om inddragelse eller nægtelse forlængelse. Anerkendelsesprocenten for afghanere steg fra 3% i 2021 til 80% i 2022. (Tal fra Udlændingestyrelsen)

Fotos: Michala Clante Bendixen. De to små piger er fotograferet i Kongelunden i 2009, de tilhører den forfulgte afghanske minoritet hazara.

Som medlem sikrer du vores fortsatte arbejde,
blandt andet for afghanske kvinder

Støt / bliv medlem