Lange ventetider på familiesammenføring trods få sager

Hvorfor udskyder Udlændingestyrelsen et simpelt svar 5 gange, når der er meget få verserende ansøgninger om familiesammenføring?

Fotoet viser en familie fra Eritrea, som vi har hjulpet med at genforene efter lang tids adskillelse. Det er ikke en af de to, som du kan se tidslinjer for sidst i artiklen.

I Refugees Welcome bistår vi mange flygtninge i deres sager om familiesammenføring – og det lykkes os at få omstødt mange afslag. Men ventetiderne er en stadig kilde til undren. På trods af, at der kun er ca. 2.000 verserende sager, udskydes de forventede svarfrister gentagne gange, og ender med at blive dobbelt så lange som lovet. I denne artikel beskiver vi en sag, hvor ansøger har fået besked om at svaret bliver udskudt hele 5 gange.

”Udlændingestyrelsen skrev den 7. juni 2024, at vi forventede at kunne afgøre sagen senest den 1. august 2024. Vi skal beklage, at vi desværre ikke kan træffe afgørelse i sagen inden den 1. august 2024. Vi forventer at træffe afgørelse i sagen inden den 15. september 2024.”

– se tidlinje for Haile sidst i artiklen.

Konsekvenser for ansøgerne

Ventetiderne er ikke bare frustrerende for de implicerede, men udgør en reel mental sundhedsrisiko. Rockwool Fonden påviste i 2021, at flygtningefædre, som venter længe på at blive genforenet med deres børn og hustruer, har en dobbelt så stor risiko for at få en psykiatrisk diagnose som de fædre, der får deres familie til landet hurtigt. Undersøgelsen viste også, at næsten otte ud af ti af fædrene samlet set ventede mere end et år på deres familie, mens hver fjerde ventede mere end to år. Det var ventetiden, efter at fædrene selv var blevet anerkendt som flygtninge, der trak den samlede ventetid op.

Det er slemt at vente på en vigtig afgørelse, og være adskilt fra sine nærmeste. Men det er en yderligere psykisk og praktisk belastning for en familie hele tiden at få flyttet målstregen, hver gang den er inden for rækkevidde. Man kan ikke planlægge noget som helst, og man mister enhver tillid til det danske system. Forestil dig, at du fem gange har talt ned til dagen, hvor du får svar på, om din ægtefælle og dit barn kan komme til at bo sammen med dig, efter flere års adskillelse. Men i stedet har modtaget et lakonisk auto-brev i din e-boks med en ny dato. Haile, hvis tidslinje du kan se herunder, har været dybt ulykkelig over at modtage de mange enslydende, upersonlige breve om yderligere udskydelse, som ikke giver nogen som helst forklaring – og det har gjort ham nervøs for, om de mon har fundet et problem i hans sag.
 
Ingen har undersøgt konsekvenserne for de børn og kvinder, som sidder rundt omkring i verdens brændpunkter og venter på de danske sagsbehandlere. Det er f.eks. eritreere i Etiopien, Sudan og Uganda, afghanere i Pakistan og Iran, og syrere i Libanon og Tyrkiet. De lever ofte under elendige forhold, beskyttet mere eller mindre af UNHCR og forsørget af deres familiefar i Danmark – som måske er på den ekstremt lave selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.

Slide fra Asylforum hos Udlæningestyrelsen i juni 2024.

Årsager til ventetiden

Tilbage i 2017 opstod der en stor sagspukkel af sager om familiesammenføring som konsekvens af det store antal, der fik asyl i 2015-2016. Men siden er tallet faldet, og har absolut været under kontrol. Alligevel er ventetiden stadig lang. Siden foråret 2016 har antallet af asylansøgere i Danmark været utroligt lavt og ret stabilt. Men også når det gælder asylsager tager det ofte mere end et år at få en afgørelse.
 
Hvis man får afslag på familiesammenføring fra Udlændingestyrelsen, kan man klage til Udlændingenævnet. Her har ventetiden været helt urimeligt lang i mange år. Vi har haft en række sager, som har ligget hos dem i op til 2 år – hvilket vel at mærke er oveni den tid, som Udlændingestyrelsen har været om deres afgørelse. Ombudsmanden vurderede i december 2020 at nævnets sagsbehandlingstid var urimeligt lang – men intet skete, før sagsbunkerne faldt en anelse af sig selv. I december 2022 havde vi tre sager, hvor ventetiden på det tidspunkt var mellem 25 og 27 måneder.

Årsagerne til, at ventetiderne stadig er urimeligt lange – ikke kun for familiesammenføring, men også for asyl og forlængelse – kan skyldes flere ting:
 
• Statens bevillinger til Udlændingestyrelsen følger antallet af asylansøgere – og da de er faldet, har man ikke råd til mange ansatte. En øget bevilling til at få bugt med sagspukler i Udlændingenævnet har nok ikke ligget øverst på de seneste regeringers ønskeliste.
 
• Under Mattias Tesfayes ministerperiode fik alle udlændingemyndigheder ordre om at prioritere de ukrainske sager over alle andre. Det har logisk nok øget ventetiderne for alle andre sager, når 45.000 ukrainere kom foran i køen, og fortsat gør det.
 
• Særloven for afghanere samt paradigmeskiftets praksis, hvor alle opholdstilladelser kun gives for 1-2 år ad gangen, har skabt en cirkulær bevægelse, som betyder en voldsom og unødig arbejdsbyrde for udlændingemyndighederne, og dette trækker ressourcer fra alle andre områder.
 
• Der er ingen politisk interesse i at få afgjort sager vedrørende opholdstilladelse hurtigt. Jo længere tid der går, før et antal familiemedlemmer ankommer til Danmark, jo bedre. Målet er jo ”nul flygtninge til Danmark” ifølge den siddende statsminister. Hos Refugees Welcome har vi eksempler på, at flygtninge har opgivet deres sager, og flyttet til andre lande – hvilket er en succes i den danske regerings øjne. For de flygtninge, som får asyl under §7,3 er to års ventetid før man overhovedet kan ansøge endda indskrevet i loven – sat ned fra tre år efter en tur gennem domstolen i Strasbourg.

To friske eksempler

Vi har trukket to af sagerne fra vores rådgivning op af bunken som illustration. De er begge fra Eritrea, og handler om herboende mænd, som har giftet sig og fået et barn med en kvinde efter at de selv fik asyl i Danmark. Den ene fik tilladelse efter et ret simpelt forløb, den anden måtte gå klagevejen men står også til at få tilladelse efter gældende praksis. Vi har tidligere beskrevet andre af vores sager, som omhandlede familier, der allerede var etableret inden flugten, og som endte med at vente i op til 8 år på at blive genforenet.

Som det fremgår af tidslinjerne, er der ikke kun tale om mangel på medarbejdere, men også dårlig organisering af arbejdet. Det bør ikke være nødvendigt at udskyde en afgørelse 5 gange.

(Klik på grafikkerne for at se dem i bedre kvalitet)