Ukrainere får ikke asyl pga. militærtjeneste eller generel risiko

Tre prøvesager fra Flygtningenævnet slår fast, at hverken de generelle forhold i Ukraine eller straffen for at desertere udløser asyl i Danmark

Foto: Creative Commons / Shamil Khakirov

Cirka 53.000 ukrainere er indrejst i Danmark siden Ruslands angreb og har fået behandlet en ansøgning under Særloven. Næsten alle har fået tilladelse, men ca. 1.000 har fået afslag, oftest fordi de ikke opfylder kravet om at have boet i Ukraine op til krigens start. Lidt over 600 har samtidig eller efterfølgende ansøgt om asyl, og disse sager har været sat i bero siden krigens start, fordi man ville afvente udviklingen i krigen.
 
Berostillelsen blev ophævet i oktober 2023, og Udlændingestyrelsen har nu behandlet de mindre end 100 sager, hvor ansøger ikke har fået ophold under Særloven, og givet dem afslag. Asylansøgninger for personer, som hører under Særloven, er stadig sat i bero af Udlændinge- og Integrationsministeren – noget, som både DRC og Refugees Welcome advarede imod i vores høringssvar, da Folketinget indførte den mulighed sidste år.
 
De første afgørelser i tre prøvesager er netop kommet fra anden og sidste instans: Flygtningenævnet.
 
Alle de tre prøvesager handler om ukrainske mænd, som frygter at blive indkaldt til militæret i deres hjemland. Den ene har allerede tidligere aftjent værnepligt, og er nu i reserven. De to andre har ikke. De kommer fra henholdsvis Kyiv (hovedstaden, centrale Ukraine), Kharkiv (nordøstlige Ukraine) og Zarkapattia (vestlige Ukraine). Ansøgerne havde ingen andre konflikter med Ukraines myndigheder.
 
Flygtningenævnet stadfæster alle tre afslag, idet man giver Udlændingestyrelsen medhold i følgende:
 
1) Indkaldelse til militærtjeneste er ikke i sig selv asylgrund, medmindre der er tale om krigshandlinger, som fordømmes af det internationale samfund (under §7,1 eller §7,2). Ukraine forsvarer sig mod et andet lands angreb, så det er helt efter bogen, når man indkalder sine borgere til militærtjeneste.
 
2) I visse tilfælde kan det udløse asyl, hvis det strider mod en persons religion eller overbevisning at udføre militærtjeneste, men i de pågældende sager har dette ikke været afgørende.
 
3) De tre personer har alle udsigt til fængselsstraf for at undvige eller desertere fra militæret, men afsoningens længde eller forholdene i fængslerne vurderes ikke i sig selv at være asylbegrundende, selvom man anerkender, at forholdene i Ukraines fængsler er ringere end dansk standard.
 
4) Den generelle risiko for at blive udsat for umenneskelig behandling pga. krigen er også vurderet (efter § 7,3). I Kyiv og Zarkapattia anses risikoen ikke for at være høj nok til at udløse en opholdstilladelse, men det gør den i Kharkov. Her henviser man dog til, at de vestlige og centrale dele af landet er relativt sikre områder, og udgør derfor et såkaldt ”internt flugtalternativ”.
 
De nye afgørelser vil ikke komme som en overraskelse for juridiske eksperter, og vi har tidligere forklaret de asylretlige forhold for russere og ukrainere for tre år siden, læs mere her. Russere, som frygter tvungen militærtjeneste, har umiddelbart et stærkere asylmotiv end ukrainere, men de danske myndigheder har dog også givet afslag i de russiske sager, medmindre der samtidig var andre afgørende forhold.

En af årsagerne til at EU aktiverede det midlertidige beskyttelsesdirektiv, og at Danmark lynhurtigt vedtog en særlov med et lignende indhold, var netop, at de fordrevne ukrainere ikke ville kunne opfylde de gældende krav til at få asyl. En anden grund var at undgå de lange ventetider og den midlertidige indkvartering, som gælder i asylsystemet.