Asylprocedurens tre faser

Asylproceduren i danmark


De fleste asylansøgere ankommer til Danmark på egen hånd. Første skridt er at registrere sig i Center Sandholm i Allerød. Politiet tager foto og fingeraftryk, og man oplyser navn, fødselsdato og hjemland. Der udstedes et asylansøgerkort, som fungerer som personligt ID herefter. Herefter indlogeres man af Røde Kors.

Efter kort tid bliver man indkaldt til at udfylde skriftligt asylskema hos Udlændingestyrelsen i Sandholm eller i asylcentret, det kan gøres på et hvilket som helst sprog. Kort tid efter indkaldes man til det første interview hos Udlændingestyrelsen, hvor der vil være en tolk til stede. I øjeblikket er der mange måneders ventetid på første interview pga. det store antal, som kom i efteråret. Udlændingestyrelsen har ansat flere og arbejder på at nedbringe ventetiden. Samtalen varer typisk 3-6 timer, og her tager styrelsen i første omgang stilling til, hvilken af de fire procedurer, sagen skal følge: Dublin-procedure (se mere under Dublin-aftalen), Åbenbart Grundløs-procedure, Åbenbar Tilladelse-procedure eller Normal procedure.

FASE 1 (ankomst):
• Meget lav kontant ydelse, mad i kantine
• Ingen praktik eller skole
• Bo i modtagecenter Sandholm eller andet modtagecenter

Hvis der er fingeraftryk, visum eller nære familiemedlemmer i et andet land, som er med i Dublin-aftalen, går sagen i Dublin-procedure. Det vil sige, at Danmark beder et andet land om at overtage sagen. Man kan klage over Udlændingestyrelsens beslutning i Dublin-sager, og Dansk Flygtningehjælp har et særligt kontor, som hjælper med disse klager. Det er Flygtningenævnet, der afgør klagesagerne, og meget få klagere får medhold.

Hvis sagen ikke er en Dublin-sag, starter sagsbehandlingen i Danmark, og ansøger overgår til fase 2. Man bliver herefter overflyttet til et opholdscenter.

FASE 2 (sagsbehandling):
• Flytte til opholdscenter
• Penge til selvhushold (afhængigt af center), lommepenge
• Praktik + sprogundervisning (dansk eller engelsk)

Åbenbart Grundløs-sager (ÅG) betyder enten, at ansøger kommer fra et land, hvor der så godt som aldrig tildeles asyl, eller at det fremførte asylmotiv er åbenlyst svagt. Dansk Flygtningehjælp har en vetoret i disse sager og indkalder ansøger til en samtale, men i de fleste sager tilslutter man sig afslaget, som i så fald ikke kan ankes til Flygtningenævnet. ÅG-ansøgere får ingen ydelser og skal bo på centre med kantine.

Åbenbar Tilladelse er en ny og hurtigere procedure for sager, hvor der er en meget stor sandsynlighed for at få asyl, og kræver ofte kun et enkelt interview. Disse sager kan afgøres på få måneder, afhængigt af den generelle ventetid.

De fleste går dog i gennem Normal procedure, som leder til 2. interview hos Udlændingestyrelsen, efter nogle måneders ventetid. Her uddybes svarene fra 1. interview, og der foreligger måske svar på undersøgelser, som blev indledt efter det første interview. Efter 2. interview modtager ansøger typisk en kortfattet afgørelse med brev efter nogle få uger.

Hvis det er en tilladelse, tildeles en bopælskommune, som har ansvaret for integrationsperioden de næste 3 år. Først efter den periode kan flygtningen selv flytte, hvis man ønsker det.

Hvis det er et afslag, ankes sagen automatisk til Flygtningenævnet. Der beskikkes en advokat til ansøger, men man kan selv vælge hvilken. Advokaten indkalder ansøger til et møde og forbereder sagen. Nævnsmødet foregår typisk flere måneder efter afslaget, og ansøger møder personligt op sammen med sin advokat og en tolk.

Flygtningenævnet består af 5 medlemmer: Formanden er en dommer, øvrige medlemmer er udpeget af Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Advokatrådet og Dansk Flygtningehjælp. I virkeligheden er der tale om flere nævn, som arbejder parallelt. I 2015 blev der behandlet 1.481 sager, og 21% blev omgjort. Nævnet træffer flest enstemmige afgørelser. Nævnets afgørelser er endelige og kan ikke ankes. Der kan søges om genoptagelse, men kun hvis væsentlige nye oplysninger er fremkommet efterfølgende - enten i form af personlige forhold, en ændring af situationen i hjemlandet eller en generel ændring af praksis i lignende sager. Se mere under Hvordan afgøres en asylsag?

FASE 3 (hvis du er afvist og ikke medvirker til udrejse):
• Flytte til udrejsecentrene Sjælsmark eller Kærshovedgaard (drevet af Kriminalforsorgen)
• Ingen lommepenge
• Ingen praktik
• Risiko for fængsling i Ellebæk fængslet og deportation
• Ugentlige møder hos politiet

Familier med børn har tidligere haft adgang til at bo i særlige boliger udenfor centret, hvis de havde flere års opholdstid i asylsystemet, men dette blev afskaffet i januar 2016 og vil blive udfaset.

Langt de fleste afviste asylansøgere rejser selv ud af Danmark eller bliver tvangsudsendt i løbet af de første år. En mindre gruppe bliver dog boende i mange år i asylcentrene, helt op til 18 år. Det kan skyldes mange forskellige ting, men det hænger som regel sammen med fastlæggelse af identiteten, og at hjemlandet eller asylansøgeren modsætter sig hjemsendelsen. Læs mere om emnet i rapporten Asylcenter Limbo og under Udsendelseshindringer.