Integrationsprogram i kommunen

Når en asylansøger får opholdstilladelse (enten asyl, humanitært ophold eller ophold af ganske særlige grunde), visiterer Udlændingestyrelsen til en kommune, hvor personen skal bo. Kommunerne bliver udvalgt efter en fordelingsnøgle, hvor der tages hensyn til en række faktorer. Flygtninge og deres familie er omfattet af det 3-årige integrationsprogram, som betyder at kommunen skal sørge for en permanent bolig, adgang til sprogskole, jobcenter og aktivering. Indenfor de første tre år kan en flygtning således ikke flytte fra kommunen, medmindre en anden kommune vil overtage ansvaret, eller hvis man kan klare sig selv. 

Allerede mens flygtningen stadig bor i asylcentret bør kommunens kontaktperson aflægge et besøg og aftale nærmere omkring flytning og praktiske ting. Kommunen skal hjælpe med at skaffe de mest nødvendige møbler, køkkenting o.l. i den nye bolig, men der er ingen retningslinjer for beløbets størrelse. En undersøgelse har vist, at beløbet svinger fra 4.000 til 80.000 i etableringshjælp til en familie, og kommunerne efterlyser retningslinjer. Mange kommuner har svært ved at skaffe egnede boliger, og derfor bor de nye flygtninge ofte i midlertidige boliger i lange perioder. 

Der er desværre meget stor forskel på kommunernes integrationsindsats. Nogle kommuner er ambitiøse og eksperimenterende, andre bruger så få ressourcer som muligt. Fælles for næsten alle er, at der er for få ansat til at hjælpe flygtninge i gang med deres nye liv – og at det tager for lang tid, før flygtningene kommer ordentligt i gang med at lære dansk, komme i praktik, uddannelse eller arbejde.

Flygtninge og deres ægtefæller har ret til integrationsydelse, som udgør cirka halvdelen af kontanthjælp, så længe de ikke har fundet arbejde. Der kan søges om tilskud til husleje, og kommunen kan også vælge at give tilskud til transport, tandlæge og andre særlige udgifter. Disse tilskud rammes dog af det nye kontanthjælpsloft. Læs mere om integrationsydelsen her.

Effekten af den tilsvarende starthjælp, som VKO-regeringen indførte, var at en lille del kom hurtigere i arbejde, men at de fleste, herunder mange børnefamilier, sad fast i fattigdom og havde meget svært ved at dække de basale udgifter til mad, husleje og varme. Amnesty International lavede i 2007 en undersøgelse af starthjælp.