Hvordan går det med integrationen i Danmark?

Beskæftigelse og uddannelse

Udlændinge- og Integrationsministeriet var i 2018 enige med bl.a. Dansk Flygtningehjælp om, at integrationen i Danmark går godt og er i løbende fremgang. Ministeriets egne beregninger, fra det såkaldte integrationsbarometer, viser fx, at flere flygtninge kommer i arbejde. Antallet af flygtninge og familiesammenførte, der er i arbejde efter at have været i Danmark i kun tre år, er fordoblet siden 2015 og er i dag på 45 pct. mod 21 pct. i 2015.

Af de flygtninge, som kom til Danmark i 2015, var tre gange så mange i job eller uddannelse efter to år, i forhold til de, som kom tilbage i 2011. Flere består danskprøven inden for fem år, og ifølge Dansk Flygtningehjælp og regeringens Integrationsbarometer er tallet helt oppe på 70%. Andelen der begår kriminalitet er faldet, og er blandt unge mænd, der har været i Danmark i under fem år, nu på niveau med resten af den danske befolkning.

Mange flygtninge er fortsat nødt til at tage ufaglært arbejde, fordi opkvalificering og uddannelse mangler for at øge antallet, som kommer i varig beskæftigelse. Varig beskæftigelse er ikke mindst et stort ønske og behov for flygtningene selv, men begrænset adgang til uddannelse er et problem. For kvinder med mindre børn kan en løsning være, at der skabes flere deltidsjob og særligt en lettere adgang til gratis uddannelse for alle ville kunne sikre, at også denne målgruppe har reel mulighed for på sigt at få et fast lønnet og faglært arbejde, som de kan have i mange år.

Vigtigheden af et socialt netværk understreges også som en vigtig faktor for integration. Sociale netværk kan introducere til vigtige områder af det danske samfund – fx kan netværket hjælpe med at lave et CV – og som flygtning får man gennem netværk mulighed for at øve sit danske sprog og lære om danske normer. Netværk kan i bedste fald hjælpe en flygtning til at få et arbejde eller en praktikplads i en virksomhed, som netværket kender til eller selv er beskæftiget i.

Kvinder

Der er dog fortsat områder, hvor integrationen møder udfordringer. Særligt kvinder har svært ved at komme ind på det danske arbejdsmarked af forskellige årsager.

I 2018 har Rockwool Fondens Forskningsenhed konkluderet, at særligt flygtninge og familiesammenførte kvinder, som uddanner sig i Danmark, i højere grad finder arbejde i Danmark, end de ufaglærte kvinder uden uddannelse. Tal tyder også på, at selvom kvindelige flygtninge har en lav beskæftigelsesgrad de første års tid efter deres ankomst til Danmark, så får de – og til en vis grad også kvindelige familiesammenførte – mere ud af deres uddannelse fra hjemlandet, som tiden går og deres sprogkompetencer forbedres. Også mere end mændene i samme gruppe gør, sandsynligvis fordi mænd kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet, men derimod ikke opnår yderligere beskæftigelsesfordele af deres uddannelse fra hjemlandet, jo længere tid de bor i Danmark.

Kriminalitet

Selvom kriminaliteten er faldet både blandt nyankomne, indvandrere og efterkommere, er den stadig for høj blandt visse grupper. Den er dog kommet ned under 4%, og de fleste overtrædelser begås af et lille antal personer. Over 96% er lovlydige borgere. Meget kriminalitet hænger sammen med sociale problemer, som skaber udfordringer særligt i boligområder, hvor mange flygtninge og indvandrere bor tæt sammen.

Hvor mange flygtninge er i ordinært job?

Danmarks statistik udgav i september i 2017 en rapport som viste, at antallet af flygtninge med et almindelig job i alderen 16-64 år var steget med 5.900 personer mellem 2015 og 2017. I 2018 viser Regeringens Integrationsbarometer, at hele 49 pct. af de mandlige flygtninge, var kommet i beskæftigelse efter tre år, mens kun 14% af kvinderne var i job. Samlet er andelen af flygtninge, som er i arbejde efter tre år, i 2017 oppe på 38% - tallet er steget fra 21% i 2015.

Siden midten af 2015 og til 2017 er antallet af særligt syriske flygtninge i alderen 16-64 år som havde almindeligt arbejde steget, faktisk med hele 3.900 personer. Andelen af lønmodtagere blandt syriske flygtninge blev firedoblet i denne periode. Også flygtninge fra Eritrea har oplevet en særligt stor stigning i antallet af personer i almindelige jobs. Desuden har en række andre lande oplevet stigning i antallet af ansatte i almindeligt arbejde. I 2016 var procentdelen af ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse i alderen 30-34 år oppe på 56,2 pct.

Til sammenligning var beskæftigelsesfrekvensen 81,4 pct. for personer med dansk oprindelse. Forskellen kan forklares med forskellige i uddannelsesniveau, sproglige begrænsninger, netværk og kendskab til det danske arbejdsmarked, som kræver tid at opbygge for ikke-vestlige indvandrere.

Hvilke tilbud bidrager til at flere flygtninge kommer i arbejde?

Med projektet ”Sammen om integration” har 173 virksomheder siden 2015 samarbejdet med kommunerne for at få flere flygtninge i beskæftigelse. Projektet konkluderer i 2018, at antallet af flygtninge i virksomhedsrettede tilbud er steget en væsentlig del siden 2015, mens antallet af flygtninge i arbejde er fordoblet. Virksomhederne som deltog i partnerskabet konkluderer at:

•   Antallet af flygtninge i almindelig beskæftigelse er fordoblet, fra 578 personer i 2015 til 1.160 ansatte i 2018

•   Antallet af flygtninge i løntilskud er steget fra 52 til 319 personer

•   Antallet af flygtninge i virksomhedspraktik er steget fra 553 til 2.578 personer

•   En tredjedel af de flygtninge, som virksomhederne har haft i støttet beskæftigelse, er kommet i job et halvt år efter deres ansættelse hos virksomhederne.

Hvor mange flygtninge får en uddannelse i Danmark?

Man kan som flygtning i Danmark møde forskellige forhindringer, som begrænser muligheden for at tage en uddannelse eller gøre sin uddannelse færdig. Det kan fx være en forhindring, at nyankomne ikke taler dansk og derfor ikke kan søge direkte ind på en uddannelse. Mange nye flygtninge har heller ikke en adgangsgivende eksamen, og skal først bruge tid på at tage fx en 10. klasse og/eller en fuld HF.

Rockwool Fonden fremlagde i juni 2018 tal der viser, at ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, som uddanner sig i Danmark, på den lange bane i højere grad får fast arbejde, og med en højere løn, end de som ikke uddanner sig i Danmark.

Det er fx en udfordring for en større gruppe syriske flygtninge. I 2016 fik 207 syrere godkendt deres uddannelse fra Syrien som svarende til mellem 1 og 4 år af en universitetsuddannelse i Danmark. Af dem søgte 41 ind for at læse videre på et dansk universitet, men kun 21 blev optaget.

En forklaring udover de sproglige begrænsninger kan være at der i integrationsloven, som alle flygtninge er omfattet af, er særligt fokus på at flygtninge skal hurtigt i arbejde, så de kan forsørge sig selv. Det afhænger af den individuelle kommune, hvor meget fokus man har på hurtig beskæftigelse og hvor meget man har fokus på uddannelse.

Ifølge integrationsloven skal kommunen oplyse om muligheden for at få vurderet evt. medbragte uddannelsespapirer, og flygtninge eller familiesammenførte skal mødes med et krav om at søge uddannelse, hvis personen er:

•   Mellem 18 og 25 år

•   Ikke har en kompetencegivende uddannelse i forvejen fra sit hjemland

•   Ikke har forsørgerpligt over mindreårige børn

•   Er i stand til efter kommunens vurdering at gennemføre uddannelse på almindelige vilkår.

Sidste krav i ovenstående er dog vigtigt, og opfyldes ofte ikke. De skyldes de årsager, som er forklaret i ovenstående, fx bliver en person med store sproglige begrænsninger normalt ikke vurderet til at kunne gennemføre en uddannelse på lige fod med danske borgere.

Når det gælder efterkommere af flygtninge og flygtninge, der kommer som børn, tegner der sig et billede af, at de unge lægger meget vægt på uddannelse. De unge kvinder overhaler sågar danske kvinder, når det gælder videregående uddannelse, på trods af at forældrenes uddannelsesniveau generelt er lavere end danskernes.