Integrationsprogram i kommunen

Placering i kommune

Når en asylansøger får opholdstilladelse (enten asyl, humanitært ophold eller ophold af ganske særlige grunde), vælger Udlændingestyrelsen en kommune, hvor personen skal bo. Kommunerne bliver udvalgt efter en fordelingsnøgle, hvor der tages hensyn til en række faktorer. Flygtninge og deres familie er omfattet af integrationsprogrammet, som varer 1-5 år. Det betyder at kommunen skal sørge for en permanent bolig, adgang til sprogskole, jobcenter og aktivering. Inden for de første år kan en flygtning således ikke flytte fra kommunen, medmindre en anden kommune vil overtage ansvaret, eller hvis man kan klare sig selv. 

Der er desværre meget stor forskel på kommunernes integrationsindsats. Nogle kommuner er ambitiøse og eksperimenterende, andre bruger så få ressourcer som muligt. Fælles for næsten alle er, at der er for få ansat til at hjælpe flygtninge i gang med deres nye liv – og at det tager ofte for lang tid, før flygtningene kommer ordentligt i gang med at lære dansk, komme i praktik, uddannelse eller arbejde.

Bolig

Allerede mens flygtningen stadig bor i asylcentret bør kommunens kontaktperson aflægge et besøg og aftale nærmere omkring flytning og praktiske ting, men det sker sjældent. Kommunen skal hjælpe med at skaffe de mest nødvendige møbler, køkkenting o.l. i den nye bolig, men der er ingen retningslinjer for beløbets størrelse. En undersøgelse foretaget af LG Insight har vist, at beløbet svinger fra 3.000 til 85.000 i etableringshjælp til en familie, og kommunerne efterlyser retningslinjer. Mange kommuner har svært ved at skaffe egnede boliger, og derfor bor de nye flygtninge ofte i midlertidige boliger af lav kvalitet i lange perioder. 

Økonomi

Flygtninge og deres ægtefæller har kun ret til integrationsydelse, som udgør cirka halvdelen af kontanthjælp, så længe de ikke har fundet arbejde. Der kan søges om tilskud til husleje, og kommunen kan også vælge at give tilskud til transport, tandlæge og andre særlige udgifter. Disse tilskud rammes dog af det nye kontanthjælpsloft. Læs mere om integrationsydelsen her. Som nyankommen har man mange udgifter, og det tager typisk minst 2 år, før en flygtning kommer i fuldtidsjob. Derfor er flygtninge typisk blandet landets fattigste borgere.

En særlig udgift, som kan være helt uoverskuelig for mange, er flybilletter og visum til ægtefælle og børn, hvis man er heldig at få tilladelse til familiesammenføring. Dette beløb betaler staten nemlig ikke længere, og flygtninge har ingen muligheder for at låne penge. Der kan være tale om 20-30.000 kr, hvis der er flere børn, og de kommer langvejs fra.

Job eller uddannelse

Kommunen er forpligtet til at lave en handlingsplan, og der vil være fokus på at gøre den nyankomne selvforsørgende hurtigst muligt. Der er mange forskellige muligheder, og de afhænger desuden af hvilken type opholdstilladelse, man har. Læs mere under de følgende kapitler.