Praktik, løntilskud, job

Målet for det danske samfund er at gøre flest muligt uafhængige af offentlig forsørgelse. Det er også flygtningenes eget ønske, men det overrasker mange, hvor svært det er at få et job i Danmark.

De senere år har man fokuseret meget på at få nyankomne flygtninge hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet – hvilket på langt sigt ikke nødvendigvis er den bedste løsning. Forskning fra bl.a. Hans Lassen viser nemlig, at uddannelse giver en mere varig selvforsørgelse og et højere indtægtsniveau. Derfor skulle man nok satse mere på at få flygtninge opkvalificeret på forskellige måder end at få dem hurtigt i ufaglærte jobs. Med det nye paradigmeskift går tingene desværre i den modsatte retning.

Mange kommuner gør en aktiv indsats for at få flygtninge i job og integreret, se fx Københavns Kommunes indsats henvendt til virksomheder og flygtninge selv samt frivillige.

Virksomhedspraktik


Kan man som flygtning ikke finde job straks, eller job med løntilskud, kan man komme i virksomhedspraktik. Dvs. ulønnet praktik i en virksomhed, ofte kombineret med sprogskole. Under praktikforløbet lærer flygtningen virksomhedens arbejdsopgaver at kende, og virksomheden kan se den nye medarbejder an før en eventuel ansættelse. Som flygtning får man desuden erfaring med det danske arbejdsmarked, og mulighed for at øve sit danske sprog. På den måde vil man forbedre sine chancer for at få job, også andre steder fremover. Et praktikforløb varer normalt 3 måneder, men kan forlænges. Undervejs modtager man typisk integrationsydelse (nu selvforsørgelses- og hjemrejseydelse). Antallet af flygtninge i virksomhedspraktik er steget de senere år, ligesom antallet i løntilskud.

Der kan være mange positive elementer i et praktikforløb, men der er også en uheldig tendens til at virksomheder udnytter flygtninge som gratis arbejdskraft, og blot siger "nej tak" til at ansætte dem efter periodens udløb. Kommunerne har pligt til at aktivere deres flygtninge, og accepterer derfor for ofte, når en virksomhed sætter en flygtning til opgaver, som de ikke lærer noget som helst af, eller gang på gang forlænger praktikperioder uden at ansætte.

Fra flygtningens side kan det virke meningsløst og ydmygende at udføre et reelt fuldtidsjob plus transporttid uden at få en krone for det. Man kan heller ikke true med at sige op eller få hjælp fra sin fagforening, sådan som en ansat kan. Det kan også være meget svært at få døgnet til at hænge sammen, hvis man både har fuldtidspraktik, sprogskole, transporttid til begge dele samt måske børn oveni.

Blandt de virksomheder, som deltager i Regeringens samarbejde ”Sammen om integration”, er antallet af praktikker steget fra 553 til 2.578 personer siden september 2015 (tal fra 2018). Få svar på alle dine spørgsmål (som virksomhedsejer eller flygtning) på Jobcenters "integrationsmatch"

Løntilskud

At arbejde under løntilskud betyder, at man som flygtning kan blive ansat på en almindelig arbejdsplads, som udgangspunkt i en periode på 3 måneder – med mulighed for at forlænge ansættelsen med 12 måneder. Som flygtning bliver man oplært på arbejdspladsen og træner samtidig sit danske sprog. Under et løntilskud får man løn for sit arbejde, på lige fod med virksomhedens øvrige medarbejdere. Meningen er, at man derefter overgår til en almindelig ansættelse, men det sker desværre ikke altid.

Arbejdspladsen får tilskud til den ansatte flygtnings løn, i private virksomheder er tilskuddet 50% af de samlede udgifter, som arbejdspladsen har, til den ansattes løn. Tilskuddet kan dog ikke udgøre mere end 75,09 kr. pr arbejdstime.

Kommunerne har en række samarbejder med virksomheder og arbejdspladser, som har åbnet op for at flygtninge kan få en praktikplads eller ansættes i løntilskud hos dem.

Som resultat af Regeringens samarbejde ”Sammen om integrations” er der blandt de virksomheder, som deltager i samarbejdet, registreret en stigning i antallet af flygtninge i løntilskud fra 52 til 319 personer (2018).

Job

Så snart man har en indtægt, modregnes integrationsydelsen og diverse tilskud. Men selvom man kun kan finde et deltidsjob, er det en god idé at tage imod det, da det giver erfaring, ser bedre ud på CV'et og gavner ens selvværd. Når det handler om at opnå ret til dagpenge, permanent ophold osv. skal man dog op på fuld tid (37 timer om ugen) gennem en længere periode.

Som lønmodtager arbejder man nogle steder under overenskomst, som bl.a. bestemmer lønniveauet og en række rettigheder, andre steder uden. Der er ingen lovbestemt mindsteløn i Danmark. Læs mere om lønsatser for forskellige jobs hos Jobpatruljen. Det er frivilligt, om man vil melde sig ind i fagforening og a-kasse (læs mere her).

Mange flygtninge starter egen virksomhed, og det kan godt medregnes som fuldtidsarbejde i forhold til permanent ophold. Man kan fx åbne en butik, en frisørsalon eller et bilværksted – eller man kan arbejde hjemmefra som freelancer, fx som tolk eller revisor. Begge dele kræver, at man får et CVR-nummer og muligvis registrerer sig som momspligtig. Det er vigtigt at sætte sig godt ind i, hvordan man betaler skat og afregner moms korrekt. Både private firmaer, fagforeninger og visse kommuner tilbyder kurser i iværksætteri, som det kaldes, og SKAT tilbyder også infomøder.

Pension

Mange flygtninge opnår aldrig ret til fuld folkepension, fordi de ikke har været 40 år på arbejdsmarkedet i Danmark. De vil så modtage en brøkpension og enkelte tilskud, når de når pensionsalderen. Invalidepension og førtidspension er der derimod mange flygtninge, som får tildelt, ofte pga. PTSD, sygdomme og traumer fra hjemlandet.