Danmark har et godt uddannelsessystem, som flygtninge kan have stor fordel af. For de fleste er det gratis, og du kan endda få støtte undervejs. Chancen for at få et job med noget, der interesserer dig, bliver større, og lønnen vil være højere. Desværre har mange jobcentre ikke meget viden eller fokus på uddannelse – de prøver bare at få folk i job hurtigst muligt, men det er en kortsigtet strategi. En mellemting mellem skole og job er den nye IGU-uddannelse.

Rockwool Fonden fremlagde i juni 2018 tal der viser, at ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, som uddanner sig i Danmark, på den lange bane i højere grad får fast arbejde, og med en højere løn, end de som ikke uddanner sig i Danmark.

Desværre tæller uddannelse ikke på linje med fuldtidsjob for at få permanent ophold – men du kan måske nå begge dele indenfor de 8 år, du alligevel skal vente, og måske kommer uddannelse til at tælle med igen, som det gjorde tidligere. En uddannelse kan du også tage med dig, hvis du rejser tilbage en dag.

Så længe man er under uddannelse, kan man bo på et kollegium – små, billige boliger, hvor man deler køkken med andre studerende. Det er en god måde at lære andre unge at kende på. Men der er som regel venteliste.

Under uddannelse kan du melde dig gratis ind i en a-kasse, og bagefter bliver du på et tidspunkt berettiget til dagpenge. Kun IGU-uddannelsen giver ret til dagpenge straks. Læs mere om dagpenge og uddannelse her.

Uddannelse og kommunerne

Det afhænger af den individuelle kommune, hvor meget fokus man har på hurtig beskæftigelse og hvor meget man har fokus på uddannelse. Nogle kommuner vægter i højere grad at få især unge flygtninge i gang med en uddannelse, mens det i andre kommuner opfattes sådan, at det er op til den enkelte selv at tilegne sig de kompetencer, der kræves for at blive optaget på en uddannelse. Men selvom kommunen prøver at få dig i job, kan du selv vælge at søge optagelse på en uddannelse og søge om SU.

Ifølge integrationsloven skal kommunen oplyse om muligheden for at få vurderet evt. medbragte uddannelsespapirer, og flygtninge eller familiesammenførte skal mødes med et krav om at søge uddannelse, hvis personen er:
•    Mellem 18 og 25 år
•    Ikke har en kompetencegivende uddannelse i forvejen fra sit hjemland
•    Ikke har forsørgerpligt over mindreårige børn
•    Er i stand til efter kommunens vurdering at gennemføre uddannelse på almindelige vilkår

Videregående uddannelse

De fleste flygtninge har ret til gratis videregående uddannelse på lige fod med danskere – MEN hvis du har fået asyl efter §7,3, skal du betale studieafgift på universiteterne, professionsbacheloruddannelserne og erhvervsakademierne. Hvis du har asyl efter §7,1 eller §7,2 eller §8 eller er familiesammenført (§9), kan du læse gratis.

Du ansøger på samme vilkår som danskerne – du skal kunne dokumentere, at du har de nødvendige kompetencer til at blive optaget. Der kan være høje krav på nogle uddannelser. Nogle flygtninge har mistet deres eksamenspapirer, eller kan ikke få dem godkendt efter dansk standard. Så kan det være nødvendigt at tage en 9. klasse, erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse i Danmark, før du kan læse videre.

Der stilles desuden formelle sprogkrav til flygtninge og familiesammenførte, der søger ind på en videregående uddannelse, og ikke har en adgangsgivende uddannelse fra Danmark. Det nemmeste er at kontakte uddannelsesstedet, hvor man vil søge ind, direkte og høre, hvad de har af specifikke sprogkrav.

Der findes også uddannelser, der foregår på engelsk – så skal du have dokumentation for, at dit engelsk er tilstrækkeligt godt. Det kan bl.a. gøres ved at tage TOEFL-testen, som koster et gebyr.

Læs mere på studentrefugees.dk om adgangskrav, ansøgning osv. Siden indeholder masser af gode oplysninger for flygtninge, der ønsker at tage en uddannelse i Danmark.

Erhvervsuddannelse

De mere praktiske uddannelser som håndværker eller tekniker er nemmere at komme ind på, og giver ofte adgang til jobs bagefter. Men i nogle tilfælde kræver det en elevplads, som kan være ekstra svær for en flygtning at finde. Nogle starter dog i praktik i en virksomhed, og er heldige at få en aftale som lærling, hvis de gerne vil lære faget. Der findes også erhvervsuddannelse for voksne over 25 år. Læs mere her.

Indkomst mens du læser

Hvis en uddannelse er SU-berettiget, har du som flygtning ret til SU (Statens Uddannelsesstøtte) mens du læser. Det er på niveau med integrationsydelse, men det har flere andre fordele: du kan tjene op til 12.000 kr før skat oveni, og SU står ikke i vejen for at søge om permanent ophold, statsborgerskab eller familiesammenføring, sådan som integrationsydelse gør. Desuden kan du melde dig ind i en A-kasse gratis mens du læser, og så kan du modtage understøttelse bagefter. Du ansøger her, og beder om ligestilling efter danske regler.

Hvis man er i lære, starter man typisk på SU og overgår til elevløn (højere, hvis man er over 25 år).

Hvem kan få SU?
Flygtninge og familiesammenførte har som udgangspunkt ret til gratis uddannelse og SU i Danmark, med undtagelse af personer der har ophold i henhold til udlændingelovens § 7 stk. 3 dvs. den særligt midlertidige opholdstilladelse. De uddannelser, der også for danske statsborgere betales via egenbetaling (f.eks. private uddannelse som kosmetolog, pilot, terapeut mv.), skal flygtninge også selv betale for.

Kvote 2 og hjælp til at søge optagelse på en uddannelse

Erfaringer eller andre erhvervede kompetencer kan i nogle tilfælde bruges til at søge om optagelse på nogle uddannelser via kvote 2 systemet, hvor man sender en motiveret ansøgning i tilfælde, hvor man fx ikke har de adgangsgivende karakterer. Dette kan kommunen også vejlede om, eller man kan søge hjælp blandt frivillige organisationer, som arbejder med at hjælpe flygtninge med deres muligheder for at søge om optagelse på en uddannelse.

Student Refugees er et frivilligt netværk, som har til formål at hjælpe flygtninge, som gerne vil søge ind på en videregående uddannelse i Danmark. Netværket består af studerende selv, som kender uddannelsessystemet godt. De frivillige hjælper flygtninge med at få overblik over og forstå uddannelsessystemet i Danmark. Men de bidrager også med helt lavpraktisk hjælp til fx at skrive en kvote 2 ansøgning på dansk. Man kan få hjælp i deres Application Café, som holdes et par gange om måneden, og man kan kontakte dem via hjemmesiden studentrefugees.dk eller på Facebook.

Læs mere om, hvor mange flygtninge, som får en uddannelse i Danmark i kapitlet "Hvordan går det med integrationen i Danmark?"