Dansk statsborgerskab

Hvordan opnår man dansk statsborgerskab, også kaldet indfødsret?

Eva Ersbøl er landets førende ekspert i emnet, ansat ved Institut for Menneskerettigheder

Dansk statsborgerskab kaldes også dansk indfødsret. Reglerne om erhvervelse af dansk statsborgerskab findes i den danske grundlov, i lov om dansk indfødsret og i et cirkulære, som kaldes naturalisationscirkulæret.

Ret til statsborgerskab efter indfødsretsloven

Det følger af den danske indfødsretslov, at et barn automatisk får dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis mindst en af forældrene er dansk (mor, far eller medmor).

Dansk statsborgerskab opnås desuden efter indfødsretsloven ved adoption, legitimation (når et barns danske far gifter sig med barnets udenlandske mor) og erklæring (nordiske statsborgere og tidligere danske statsborgere).

Statsborgerskab ved naturalisation

Udlændinge skal normalt ansøge om dansk statsborgerskab, og afgørelsen om tildeling af dansk statsborgerskab kan efter den danske grundlov kun træffes ved lov. Tildeling af dansk statsborgerskab efter ansøgning kaldes naturalisation.

Kravene til dansk statsborgerskab ved naturalisation er aftalt mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. De aftalte krav er offentliggjort i cirkulæret om naturalisation. Det gældende cirkulære fra 2018 er tilgængeligt her.

En ansøgning om dansk statsborgerskab skal indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Ministeriet optager ansøgere, som opfylder cirkulærekravene – eller som har fået dispensation fra et eller flere af kravene af Folketingets Indfødsretsudvalg – på et lovforslag om naturalisation. Når lovforslaget er vedtaget, og ansøgerne på lovforslaget har deltaget i en kommunal grundlovsceremoni (og opfyldt nogle krav i den forbindelse), bliver de danske statsborgere.

Naturalisationsprocessen er langvarig. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i ministeriet var i juni 2018 på 19 mdr. Dertil skal lægges tiden med lovforslagets behandling i Folketinget og tiden frem til afholdelsen af grundlovsceremonien. I almindelighed må det derfor forventes, at der kan gå omkring 2 år eller mere, før en ansøger opnår dansk statsborgerskab.

Siden 2015 har Danmark accepteret dobbelt statsborgerskab.

Opholdskrav

Som udgangspunkt stilles der krav om, at ansøgeren har permanent opholdstilladelse. Dette kan i sig selv være en barriere for naturalisation, da der også til permanent ophold stilles høje krav, herunder normalt krav om 8 års ophold i Danmark og krav om fuldtidsarbejde eller om at have haft selvstændig virksomhed i mindst 3,5 år indenfor de seneste 4 år (op til tidspunktet for opnåelse af permanent ophold). Det skal dog bemærkes, at personer, som opfylder (alle) 4 supplerende krav, kan få permanent opholdstilladelse efter 4 år. Læs mere her.

Naturalisation kræver også, at ansøgeren har boet lovligt i Danmark i en periode, normalt uafbrudt i 9 år. Opholdskravet for flygtninge og statsløse er nedsat til 8 år. Udlændinge, som har levet i ægteskab med en dansk statsborger kan blive naturaliserede efter 6 års lovligt ophold, hvis ægteskabet har varet mindst 3 år, og ægtefællen har været dansk i samme periode. Efter 2 års ægteskab er opholdskravet 7 år, og efter 1 år er det 8 år. Samlivsperioder på op til 1 år sidestilles med ægteskab i den pågældende periode. Muligheden for hurtigere at opnå dansk statsborgerskab som ægtefælle til en dansk statsborger er dog af mindre praktisk betydning for ansøgere, som forinden har skullet opfylde opholdskravet på 8 år for at få permanent opholdstilladelse.

Andre naturalisationskrav

Udover at opfylde opholdskravene skal ansøgere om naturalisation:

  • underskrive en erklæring med løfte om troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og om overholdelse af dansk lovgivning, herunder den danske grundlov, samt respekt for grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati
  • have en ren straffeattest. Udvisning af Danmark for bestandig og visse straffe medfører udelukkelse fra statsborgerskab. Det gælder for ubetingede fængselsstraffe på 1 år eller mere, ubetingede fængselsstraffe på 3 måneder eller mere for personfarlig kriminalitet, straffe for forbrydelser mod staten og overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2 og 3, banderelateret kriminalitet samt i udgangspunktet straffe for vold mod børn og seksualforbrydelser. Andre lovovertrædelser kan medføre karensperioder, f.eks. kan en bøde på 3.000 kr. udløse en venteperiode på 4 ½ år
  • ikke have forfalden gæld til offentlige myndigheder
  • være selvforsørgende gennem de seneste 5 år, hvilket betyder, at ansøger ikke (med nogle få undtagelser) må have modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i mere end 4 måneder gennem de seneste 5 år og slet ikke inden for de seneste 2 år. Desuden kan dagpengeperioder på mere end 4 måneder forlænge de perioder, hvor ydelser efter aktivloven og integrationsloven ikke må være modtaget
  • dokumentere danskkundskaber ved bevis for at have bestået Prøve i Dansk 3 (europæisk niveau B2) eller tilsvarende prøver, herunder afgangsprøverne efter folkeskolens 9. eller 10. klasse. For ansøgere, som har været selvforsørgende gennem de seneste 9 år (dvs. ansøgere, som ikke har modtaget hjælp efter aktivloven eller integrationsloven i en periode på sammenlagt mere end 6 måneder inden for de seneste 9 år), er det tilstrækkeligt at have bestået Prøve i Dansk 2 (europæisk niveau B1) eller en tilsvarende prøve
  • dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for at have bestået indfødsretsprøven af 2015
  • deltage i en kommunal ceremoni efter vedtagelsen af lovforslaget om naturalisation og herunder skrive under på at ville overholde grundloven m.v. og (hvis et fremsat lovforslag herom vedtages) give hånd til en repræsentant fra kommunen.

Dispensation fra naturalisationskrav

I princippet kan Folketingets Indfødsretsudvalg dispensere fra samtlige naturalisationskrav. Udvalgets praksis er restriktiv.

Naturalisationscirkulæret indeholder detaljerede regler om dispensation fra kravet om dokumentation for danske sprogkundskaber og en bestået indfødsretsprøve på grund af sygdom/handicap. Reglerne bygger på FN’s Handicapkonvention. Reglerne i 2018-cirkulæret er fastsat med det formål at nedbringe antallet af dispensationssager.

En ansøger om dispensation skal godtgøre, at han eller hun har forsøgt at deltage i danskundervisning eller er gået op til en danskprøve eller Indfødsretsprøven af 2015. Hvis ansøgeren ikke har kunnet tage den relevante danskprøve (Prøve i Dansk 3 eller evt. Dansk 2), skal det dokumenteres, at vedkommende har forsøgt at lære dansk og forsøgt at tage en danskprøve på det niveau, som funktionsnedsættelsen tillader, samt indfødsretsprøven. Hvis sådan dokumentation ikke kan forelægges, vil forelæggelse for Indfødsretsudvalget kunne ske, hvis ansøgeren dokumenterer, at vedkommende ikke kan lære dansk på grund af sin funktionsnedsættelse, og at funktionsnedsættelsen er årsag til den manglende deltagelse i danskundervisningen og de manglende forsøg på at tage en danskprøve og indfødsretsprøven. Som følge af dokumentationskravene stilles der skærpede krav til de lægeerklæringer, der skal fremlægges i sygdomssager. Bl.a. skal erklæringerne fremover forholde sig til ansøgernes prognose og muligheder for på længere sigt at kunne lære dansk m.v.

Hvis dokumentationskravene ikke kan opfyldes, vil Indfødsretsudvalget kunne tage hensyn til, om ansøgeren på anden måde kan godtgøre at have forsøgt at lære dansk i nogenlunde samme omfang som danskere på samme udviklings- og dannelsestrin.

Særligt om børns erhvervelse af statsborgerskab

Som udgangspunkt kan udenlandske børn ikke selv ansøge om dansk statsborgerskab. Børn med opholdstilladelse i Danmark kan imidlertid få dansk statsborgerskab sammen med en af forældrene. For at et barn skal opnå dansk statsborgerskab som biperson, når en af barnets forældre bliver dansk, kræves det, at den pågældende forælder har (del i) forældremyndigheden over barnet. Har forældrene delt forældremyndighed, skal den anden forælder give sit samtykke til, at barnet bliver dansk. Hvis et barn er sigtet eller dømt for kriminalitet, kan barnet udelukkes fra at få dansk statsborgerskab.

Kun i situationer, hvor et barns forældre ikke har mulighed for at ansøge om statsborgerskab, f.eks. fordi de allerede er danske statsborgere, kan barnet selv ansøge om statsborgerskab (som hovedperson). Læs mere her.

Særligt om betydningen af statsløshed

Det er et almindeligt statsborgerretligt princip, at statsløshed skal undgås. Princippet herom er gennemført i flere internationale konventioner.

Staterne har et særligt ansvar overfor mennesker, som fødes statsløse i deres land. Sådanne statsløse har under ganske få forudsætninger krav på landets statsborgerskab. Anderledes med statsløse personer, som er rejst ind i et land som flygtninge eller immigranter. For sådanne statsløse har staten kun pligt til at lempe kravene til statsborgerskab.

Danmark har lettet adgangen til statsborgerskab for statsløse immigranter og flygtninge ved at stille krav om 8 (i stedet for 9) års ophold her i landet som betingelse for naturalisation. Denne ene lempelse gælder også for statsløse, der er kommet til Danmark som børn.

Ret til statsborgerskab for statsløse født i Danmark

Naturalisationscirkulæret indeholder følgende to regler om ret til dansk statsborgerskab for statsløse, som er født i Danmark:

  1. Et statsløst barn kan naturaliseres, hvis barnet/dets forældre ansøger herom, inden barnet fylder 18 år. Dog er det et yderligere krav, at barnet har bopæl her i landet (dvs. er folkeregistreret).
  2. En ung statsløs person i alderen 18 – 21 år kan naturaliseres, hvis han eller hun ansøger herom i alderen 18 – 21 år. Der stilles dog yderligere krav om, at vedkommende:
  • har fast bopæl (dvs. stabilt, faktisk ophold) her i landet
  • har haft fast bopæl i Danmark i 5 år umiddelbart før ansøgningens indgivelse eller 8 år i alt
  • ikke er dømt for forbrydelser mod staten eller idømt en fængselsstraf på 5 år eller mere for andre strafbare handlinger
    altid har været statsløs.

Ansøgningsskema og gebyr

En ansøgning om statsborgerskab skal normalt indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet ved udfyldelse af det digitale ansøgningsskema, tilgængeligt her.

Der gælder særlige ansøgningsregler regler for børn, som søger som hovedpersoner og for statsløse, som er født i Danmark.

Det skal bemærkes, at hverken det digitale ansøgningsskema eller standardskemaet til lægelige oplysninger er blevet opdateret efter vedtagelsen af 2018-cirkulæret. Ansøgere skal derfor selv være opmærksomme på de nye regler.

For ansøgere, der ønsker at søge om dispensation fra sprog- og videnskravene, giver ansøgningsskemaet endnu ikke mulighed for, at ansøgeren kan dokumentere alle de forhold, som 2018-cirkulæret kræver. Indtil de nye skemaer er tilgængelige, anbefaler ministeriet, at ansøgerne venter med at indsende lægelig dokumentation m.v., til de har fået brev fra ministeriet om, at deres ansøgning er modtaget.

Ansøgningsgebyret er 1.200 kr., men der er fremsat et lovforslag om, at gebyret skal stige til 3.800 kr. med virkning for ansøgninger indgivet efter 1. januar 2019.

Der opkræves ikke gebyr for børn.

Frakendelse af dansk statsborgerskab pga. svig

De politiske partier bag den nye aftale om naturalisation er enige om, at der skal være skærpet opmærksomhed på tilfælde, hvor dansk statsborgerskab kan frakendes ansøgere, som har fortiet kriminelle handlinger, som de har begået, før de ansøgte om dansk statsborgerskab. Derfor vil myndighederne to år efter vedtagelsen af en lov om tildeling af statsborgerskab – efter opslag i Kriminalregistret – systematisk vurdere, om der er grundlag for at indlede inddragelsessager.

Efterskrift

Kravene til dansk statsborgerskab er strammet betydeligt gennem de senere år, hvilket afspejles i, at et stigende antal danske indvandrere ikke har dansk statsborgerskab, og at den samlede andel af indvandrere med dansk statsborgerskab er faldet, se figur 1.

Figur 1: Antal og andel af indvandrere med og uden dansk statsborgerskab

Som det ses, har op mod 600.000 danske indvandrere ikke dansk statsborgerskab, og andelen af indvandrere med dansk statsborgerskab er faldet betragteligt. I 2006 havde således omkring 35 procent af Danmarks indvandrerne dansk statsborgerskab. I dag er andelen med dansk statsborgerskab faldet til godt og vel en fjerdedel.

Som det fremgår af figur 2, er flere efterkommere blevet danske statsborgere. Andelen af efterkommere med dansk statsborgerskab er dog stagneret efter 2006, med variationer mellem 67-70 procent.

Figur 2: Antal og andel af efterkommere med og uden dansk statsborgerskab

Stramningerne af statsborgerskabslovgivningen må også antages at have medvirket til, at den opholdstid, der normalt går, før en indvandrer bliver dansk statsborger, er steget.

Som det fremgår af figur 3, var den gennemsnitlige opholdstid forud for statsborgerskabets erhvervelse i 2004 knap 11 år. I 2018 ligger den gennemsnitlige opholdstid på godt og vel 16 år.

Figur 3: Opholdstid for indvandrere og efterkommere under og over 18 år

Den danske indfødsretslov er fra 1950, og den har været ændret mange gange, særligt gennem de senere år. Institut for Menneskerettigheder har anbefalet, at der nedsættes en lovforberedende kommission, der kan komme med forslag til en samlet reform af statsborgerskabslovgivningen, tilpasset nutidens samfundsforhold.

Links til mere information mv.:

Mere om kravene til dansk statsborgerskab på hjemmesiden for Udlændinge- og Integrationsministeriet

Institut for Menneskerettigheders rapport om statsborgerskab 2018

Den danske indfødsretslov 

Naturalisationscirkulæret 2018