Familiesammenføring for flygtninge

Flere af de konventioner, som Danmark har tiltrådt, indeholder bestemmelser om at en familie ikke må adskilles. Når en person opnår beskyttelse i Danmark, giver det derfor adgang til at flygtningens nære familiemedlemmer også får lov at bo her – eftersom familien ellers ikke har mulighed for at leve samlet. Af den grund har flygtninge mulighed for dispensation for en række af de meget stramme krav, som normalt stilles for familiesammenføring til Danmark. Der er dog kun tale om kernefamilien: ægtefælle og mindreårige børn. For at få børn herop skal der søges indenfor de første 2 år efter at forælderen har fået asyl, ellers vil der blive stillet krav om integrationsegnethed. Selv børn over 15 år kan kun få ophold i særlige tilfælde, og voksne søskende og ældre forældre er ikke omfattet.

Den nye beskyttelsesstatus §7,3 giver ikke adgang til familiesammenføring de første tre år. Når ventetid på asylsagen og familiesammenføringen lægges oveni, vil disse familiemedlemmer ofte være adskilt i 4-5 år. Denne lovgivning vurderes af bla. Institut for Menneskerettigheder at være en direkte overtrædelse af de menneskerettigheder, som Danmark har underskrevet.

40% af dem, der får §7,3, er uledsagede mindreårige. De har faktisk ret til at søge om familiesammenføring med deres forældre og søskende med det samme, men dette blev de ikke oplyst om fra Udlændingestyrelsen før advokater og NGO'er gjorde opmærksom på sagen.

Hvis flygtningen skal undtages fra de almindelige krav (bla. tilknytningskravet), skal han/hun søge om familiesammenføring umiddelbart efter at vedkommende har fået asyl. Hvis man søger på et senere tidspunkt, vil Udlændingestyrelsen foretage en aktuel "asylvurdering" og se på, om man fortsat har et beskyttelsesbehov. Se de samlede regler for familiesammenføring på nyidanmark.dk

Rent praktisk kan det være meget svært for flygtninge at gennemføre en familiesammenføring, da den skal foregå gennem en dansk ambassade. I mange af de relevante lande er der ikke en sådan, og derfor må ansøgeren rejse til et naboland. Et barn i Syrien skal fx rejse til Tyrkiet eller Libanon. Det kan også være svært at komme ud af hjemlandet – en hustru fra Eritrea skal udrejse illegalt under stor risiko for at komme til den danske ambassade i Etiopien.

Der kræves vielsesattester og fødselsattester, som især syriske og eritreanske flygtninge ikke altid kan opfylde. I de tilfælde skal der foretages en DNA-test via en dansk ambassade, og dokumenteres et reelt samliv i ægteskabet – det kan også være meget svære krav at opfylde.

Mange flygtningefamilier bliver spredt mellem flere lande, og desværre er det meget svært at blive genforenet. Voksne søskende vil ofte gerne bo i nærheden af hinanden, men det åbner de europæiske regler ikke mulighed for.

Stramningerne af Udlændingeloven i januar 2016 indeholdt bla. indførsel af gebyr for at søge om familiesammenføring, men flygtninge er undtaget fra dette. Tidligere har der været mulighed for at få betalt flybilletter til flygtninges familiemedlemmer, men denne mulighed blev samtidig afskaffet. For de fleste nyankomne flygtninge vil det være helt umuligt at betale disse billetter samt gebyr til ambassaden ud fra den nye, lave integrationsydelse. Dette kan således udgøre en reel forhindring for at forene familien.