Humanitær opholdstilladelse

Hvis en asylansøger ikke vurderes at have ret til beskyttelse, kan der tildeles opholdstilladelse af humanitære hensyn efter Udlændingelovens § 9 b. Den blev vedtaget i 1985 og indeholdt en række ganske brede kriterier, bla. familier med mindre børn fra lande i krig, torturfølger, selvmordsrisiko, forværring af handicap og meget lange opholdstider. Siden er den dog blevet indskrænket, mest i form af praksisnotater, og forvaltes ekstremt restriktivt. Det er nu kun ganske få personer, der får denne opholdstilladelse hvert år, og den gives kun til personer med livstruende sygdomme, som ikke kan få behandling i hjemlandet.

Der er en særlig adgang for enlige kvinder fra Afghanistan uden mandlige familiemedlemmer. En del får dog afslag, fordi man mener, at de kan søge beskyttelse hos netop de mandlige familiemedlemmer, som de er flygtet fra.

Det er Justitsministeriet, der behandler ansøgningerne, og der gives typisk kun ophold i 1 eller 2 år ad gangen. Ansøger skal selv fremlægge dokumentation for diagnose og nødvendig behandling. 

I 2014 er der indført en ny praksis for familier med børn, som har haft humanitært ophold i en periode, men får afslag på forlængelse. Disse sager videregives til Udlændingestyrelsen med henblik på en vurdering efter barnets tarv (Børnekonventionen), hvor man ser på, om barnets tilknytning til Danmark kan være tilstrækkelig stærk til at give opholdstilladelse. Det er dog foreløbig kun få sager, hvor dette har været tilfældet.

I hele 2015 var det kun 20 personer, der fik humanitært ophold.

Læs mere om humanitært ophold i rapporten "Undtagelsens karakter" og Informations artikel om den nye lovændring her.