Inddragelse eller nægtet forlængelse af opholdstilladelse

I virkeligheden har flygtninge altid kun fået midlertidig, tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark, som så efter en årrække kan blive permanent, hvis man opfylder en række kriterier. Men i praksis er langt de fleste flygtninge blevet i Danmark, da man som udgangspunkt har forlænget deres opholdstilladelser – medmindre det viste sig, at de havde fået den under falske forudsætninger eller begik kriminalitet.

Dette blev der dog allerede gjort op med i 2015 under Helle Thornings regering, hvor man for det første satte opholdstilladelsernes varighed ned fra 5-7 år til 1-2 år, indførte en særlig, begrænset status for visse flygtninge fra Syrien, samt indførte en ny §19,1, som åbnede for at inddrage flygtninges opholdstilladelse selv efter ganske små forbedringer i deres hjemland. Det er denne paragraf, som har ført til, at 900 somaliske flygtninge har mistet deres danske opholdstilladelse i år – de fleste efter 4-5 års ophold i landet.

Risikoen for at få en udvisningsdom er blevet større de senere år, hvor dommerne skal udvise ved få måneders fængsel, og hvis der tale om en flygtning, som stadig har beskyttelsesbehov, kan det ende med Tålt Ophold.

Paradigmeskiftet

Med den nye finanslovsaftale 2019 skifter fokus fuldstændig fra integration til hjemrejse. Alle opholdstilladelser får fremover ordlyden "med henblik på midlertidigt ophold" og vil kun blive forlænget hvis der fortsat er nogenlunde samme risikoniveau i hjemlandet for den pågældende. Man vil ikke længere i samme grad se på tilknytning og integration, som man tidligere har taget hensyn til, når det handlede om inddragelse og forlængelse: arbejde, uddannelse, sprog, familie, opholdstid osv. Selvom man i dag har et opholdskort med ordlyden "med mulighed for varigt ophold", vil det blive ændret til den midlertidige formulering efter en forlængelse. Det er dog stadig muligt for alle at søge om permanent ophold, når og hvis man opfylder kravene – hvilket kan virke forvirrende.

Vi må gå ud fra, at mange flere vil miste deres asylstatus i Danmark fremover – også selvom de er selvforsørgende og taler godt dansk.

Omvendt vil det ikke være muligt at sende alle ud efter kort tid, da mange konflikter, krige og diktaturer som regel er langvarige. Tænk fx på Afghanistan, hvor der har været krig så langt tilbage, nogen husker – og det bliver blot værre. Borgerkrigen i Sri Lanka varede i 30 år. I Irak og Libyen hersker der kaos. Iran og Eritrea er undertrykkende og voldelige diktaturer – og desværre ganske stabile. Nogle vil derfor alligevel blive her så længe, at de kan opnå permanent ophold.

Forlængelse

Man skal ikke længere selv ansøge om forlængelse som flygtning, det sørger Udlændingestyrelsen for (hvis ens opholdstilladelse udløber før 30. juni 2019 skal man dog selv søge om forlængelse). Til gengæld kan man når som helst få brev. Familiesammenførte til en flygtning skal dog stadig selv ansøge om forlængelse!

Hvis man har asyl efter §7,1 skal der stadig rigtigt meget til for at miste den. Men Udlændingestyrelsen vil muligvis indkalde til nye interview og vurdere, at man ikke længere er omfattet af §7,1, hvis situationen i fx Syrien ændrer sig (fx hvis der gives amnesti for at desertere fra militæret).

Inddragelse

Hvis man har asyl efter §7,2 eller §7,3 kan selv en mindre forbedring i forholdene i hjemlandet betyde, at man vil inddrage opholdstilladelsen (og dermed også for dem, der er blevet familiesammenført til den person).

Hvis myndighederne overvejer at inddrage ens opholdstilladelse, får man brev om det fra Udlændingestyrelsen, og bliver indkaldt til samtale. Man kan forberede sig godt på den samtale, og fx opsøge Refugees Welcome eller andre rådgivere. Der kan være opstået et nyt asylmotiv, eller der kan være oplysninger som ikke kom frem under den oprindelige sag. Man kan anke afgørelsen til Flygtningenævnet, og her får man en advokat til at repræsentere én.

Hvis man er i stor risiko for at miste sin opholdstilladelse som flygtning, kan man overveje, om der er andre muligheder for at blive: måske gennem familiesammenføring eller arbejdstilladelse.

Bortfald

Reglerne for bortfald er også strammet. Det betyder, at man kun må opholde sig op til 6 måneder udenfor Danmark, uanset hvilken status man har, og hvor længe man har haft den. Det gælder dog ikke for dem, der har permanent ophold, og for dem, der allerede er rejst ud af Danmark inden loven trådte i kraft 1. marts 2019. Du kan ansøge om tilladelse til at blive længere tid væk fra Danmark på forhånd.