Mere om §7,3

Baggrund

SR-regeringen vedtog i februar 2015 en ny, midlertidig beskyttelsesstatus, §7,3, særligt møntet på de syriske flygtninge. Den udgør en svagere beskyttelse end §7,2, idet den sigter på flygtninge, som ikke har et individuelt problem men udelukkende er flygtet pga. den generelle situation i hjemlandet.

Her er vi nede i hovednerven af international beskyttelse, og det er første gang, Danmark har ændret i kriterierne for asyl siden 2001. Formålet har nok mest været en afskrækkelseseffekt, da langt de fleste syrere får konventionsstatus og dermed ikke berøres.

Færre rettigheder

Den giver ikke adgang til familiesammenføring de første tre år, den gav indtil en lovændring i 2020 ikke gratis adgang til videreuddannelse over gymnasieniveau (se artiklen "Over 4.000 flygtninge i Danmark har ikke ret til gratis uddannelse"), og man kan miste den igen så snart der bliver bare lidt mere sikkert i hjemlandet. Desuden er retten til at blive skilt ikke helt klar, hvilket har betydet modstridende afgørelser ved domstole og i Familieretshuse.

Man kan først søge om familiesammenføring, når man har haft ophold i tre år, dvs. at opholdet er blevet forlænget to gange. Uledsagede mindreårige kan dog søge med det samme. Voksne kan søge dispensation, hvis ganske særlige forhold taler for det (syge børn eller ægtefælle der ikke kan varetage omsorgen for børnene), men dette fortolkes meget restriktivt. Læs en beretning om, hvordan så lang ventetid i familiesammenføring påvirker en familie.

Mange af de syriske flygtninge har været tvunget til at efterlade ægtefælle og børn, og de opholder sig ofte i flygtningelejre under kummerlige forhold i nabolandene, eller i overhængende fare i Syrien. Institut for Menneskerettigheder påpegede over for regeringen, at den var på kant med konventionerne her, men Højesteret har efterfølgende givet grønt lys for loven. Sagen er dog anket til Den Europæiske Menneskeretsdomstol og afventer dom i Storkammeret.

Usikkert opholdsgrundlag

Første gang gives opholdstilladelse i et år, og når den udløber, skal sagen tages op til fornyet behandling. Dette gør myndighederne dog af egen drift, så man skal ikke søge om forlængelse. Hvis der stadig er behov for beskyttelse, forlænges den med to år.

Eftersom denne status kun er givet pga. de generelle forhold og ikke pga. et individuelt asylmotiv, kan man nemt miste den igen. Det har vi set med flere hundrede somaliere i en lignende situation de senere år. I foråret 2019 inddragede Udlændingestyrelsen en håndfuld opholdstilladelser til syrere med §7,3, hvor mange dog fik en anden slags asyl i Flygtningenævnet efterfølgende. Et større antal syrere fra Damaskus med ophold efter §7,3 risikerer at få inddraget deres ophold fremover. Det sker på baggrund af en rapport, som siger at den generelle sikkerhed i hovedstaden er forbedret. Inden man får inddraget sin §7,3-opholdstilladelse vil man altid blive indkaldt til interview igen, og sagen skal igennem Flygtningenævnet med gratis advokatbistand.

Andel

I 2019 var det 17% af alle dem, som fik asyl, som fik §7,3-status – udelukkende sager fra Syrien – og den blev også anvendt til somaliere i en periode. I alt har over 4.000 personer fået denne status, siden den blev indført.

Man kan klage til Flygtningenævnet over statusvalget, og i 134 sager i 2016, hvor en person med 7,3 havde klaget, blev 26% ændret til 7,1 eller 7,2. Se mere om fordeling af status under Tal og statistik.

Hvis vi ser på, hvordan paragraffen er blevet brugt siden den trådte i kraft i marts 2015, rammer den især kvinder, uledsagede mindreårige og mænd over 43 år. Læs mere i artiklen Kvinder i et asylsystem for mænd.