Mere om §7,3

SR-regeringen vedtog i februar 2015 en ny, midlertidig beskyttelsesstatus, §7,3, særligt møntet på de syriske flygtninge. Den udgør en svagere beskyttelse end §7,2, idet den sigter på flygtninge, som ikke har et individuelt problem men udelukkende er flygtet pga. den generelle situation i hjemlandet.

Den giver ikke adgang til familiesammenføring de første 3 år, den giver ikke gratis adgang til højere uddannelse, og man kan miste den igen så snart der bliver bare lidt mere sikkert i hjemlandet.

Her er vi nede i hovednerven af international beskyttelse, og det er første gang, Danmark har ændret i kriterierne for asyl siden 2001. Formålet har nok mest været en afskrækkelseseffekt, da langt de fleste syrere får konventionsstatus og dermed ikke berøres.

Det er cirka hver tredje flygtning, der får §7,3-status (i 2017 var det 29%), og den blev også anvendt til somaliere i en periode. I alt har over 4.000 personer fået denne status, siden den blev indført.

Man kan klage til Flygtningenævnet over statusvalget, og i 134 sager, hvor en person med 7,3 havde klaget, blev 26% ændret til 7,1 eller 7,2. Se mere om fordeling af status under Tal og statistik.

Hvis vi ser på, hvordan paragraffen er blevet brugt siden den trådte i kraft i marts 2015, rammer den især kvinder, uledsagede mindreårige og mænd over 43 år. Læs mere i artiklen Kvinder i et asylsystem for mænd.

Første gang gives opholdstilladelse i 1 år, og når den udløber, skal sagen tages op til fornyet behandling. Dette gør myndighederne dog af egen drift, så man skal ikke søge om forlængelse, hvilket man skal med andre opholdstilladelser. Hvis der stadig er behov for beskyttelse, forlænges den med 2 år.

Man har ikke adgang til at søge om familiesammenføring før opholdet er blevet forlænget to gange (i alt 3 års opholdstilladelse). Uledsagede mindreårige kan dog søge med det samme. Voksne kan søge dispensation, hvis ganske særlige forhold taler for det (syge børn eller ægtefælle der ikke kan varetage omsorgen for børnene), men dette fortolkes meget restriktivt. Læs en beretning om, hvordan så lang ventetid i familiesammenføring påvirker en familie.

Mange af de syriske flygtninge har været tvunget til at efterlade ægtefælle og børn, og de opholder sig ofte i flygtningelejre under kummerlige forhold i nabolandene, eller i overhængende fare i Syrien. Institut for Menneskerettigheder påpegede over for regeringen, at den var på kant med konventionerne her, men Højesteret har efterfølgende givet grønt lys for loven. Sagen er dog anket til Den Europæiske Menneskeretsdomstol. Desuden er der intet, der tyder på, at situationen i Syrien vil være væsentligt forbedret om et år, og man må således påregne, at der kun bliver tale om en udskydelse og et forsøg på at skræmme flygtninge udenom Danmark. Siden Danmark indførte de 3 års ventetid har 9 andre lande i Europa dog gjort noget lignende.