Permanent ophold og statsborgerskab

Alle former for opholdstilladelse i Danmark gives i første omgang midlertidigt, gældende fra 1 til 2 år, afhængigt af hvilken type opholdstilladelse, der er tale om. Konventionsstatus gives nu for 2 år, familiesammenføring for 2 år og begge former for beskyttelsesstatus for 1 år. Herefter skal man selv søge om forlængelse, det sker ikke automatisk, og det er vigtigt at overholde fristen. Hvis en opholdstilladelse udløber, skal man søge forfra – dvs. rejse til sit hjemland og søge derfra. Der kan være mange måneders ventetid på forlængelse.

Efter 6 års lovligt ophold i Danmark (perioden som asylansøger tæller ikke med) kan man søge om permanent (tidsubegrænset) opholdstilladelse, også kaldet TUB. For at opnå det, skal man opfylde en række kriterier omkring danskkundskaber, arbejde og kriminalitet. Læs mere om de gældende regler for permanent ophold her. 

Permanent ophold betyder bare, at man har lov til at være i Danmark og ikke skal søge igen – men man kan godt blive udvist af landet for kriminalitet. Hvis man søger om familiesammenføring og ikke er flygtning, er det en forudsætning at man har haft permanent ophold i 3 år. 

Statsborgerskab kan enten fås ved fødslen, hvis mindst en af forældrene er danske statsborgere, eller man kan ansøge om at få det tildelt (naturalisation). Man skal have permanent ophold inden man kan søge om statsborgerskab. Flygtninge skal have haft 8 års lovligt ophold i Danmark inden de kan ansøge, andre indvandrere skal have 9 års lovligt ophold. Der er særlige regler, hvis man er gift med en dansk statsborger, hvis man er statsløs og hvis man er ung og født i Danmark. Man ansøger via politiet, og det er Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet, der administrerer sagerne, men det er Folketingets indfødsretsudvalg, som afgør ansøgningerne i form af et lovforslag hvert halve år.

Kravene til statsborgerskab er meget høje i Danmark, og de vedrører danskkundskaber, selvforsørgelse, kriminalitet, gæld til det offentlige, erklæring om troskab og loyalitet samt statsborgerskabsprøven omkring dansk historie og kultur. Det er dog for nylig vedtaget at tillade dobbelt statsborgerskab. Der er mulighed for at søge dispensation fra visse af kravene, hvis ansøger pga. sygdom eller handicap ikke kan leve op til kravene. Der er dog stadig eksempler på afslag uden begrundelse, og FNs Menneskerettighedskomité afgjorde i maj 2015, at Danmark brød Handicapkonventionen i en sådan sag.