Udelukkelsesgrunde og Tålt ophold

Flygtningekonventionen indeholder en bestemmelse (artikel 1F), som skal sikre, at dem, som selv har begået overgreb, ikke kan nyde beskyttelse i andre lande. Det kaldes udelukkelsesgrunde, og i den danske Udlændingelov hører det under § 10. Men nogle gange har man en situation, hvor ansøgeren på den ene side er i fare i sit hjemland og dermed hører under § 7,1 – men på den anden side er udelukket fra at opnå en flygtnings rettigheder, fordi vedkommende selv har begået overgreb. Det kan fx være en fængselsvagt, som har deltaget i fysiske overgreb på fanger, eller soldater som har deltaget i ulovlige krigshandlinger. Danmark kan altså ikke udsende ansøger til hjemlandet, men kan heller ikke tildele ham/hende rettigheder som borger i Danmark.

Personen ender så med at komme på såkaldt 'Tålt ophold'. Det er en tidsubegrænset status, hvor man skal bo i Kærshovedgård med daglig meldepligt på et fast tidspunkt hos politiet, man må ikke arbejde eller studere, og man får ikke udbetalt ydelser. 67 personer er p.t. på Tålt ophold i Danmark, og siden 2007 er ingen blevet udsendt. En enkelt sag om tålt ophold er blevet ført til Højesteret, som afsagde dom om at straffen var uproportionel og at tidsaspektet udgjorde en krænkelse af hans menneskerettigheder. Efterfølgende har denne sag imidlertid ikke dannet grundlag for at andre personer er blevet "taget af listen". Læs vores artikel "Asylansøgere spærres inde som kriminelle".

De fleste personer på Tålt ophold er dog ikke omfattet af udelukkelsesgrunde, men har haft ophold i Danmark og efterfølgende begået en kriminel handling, som har ført til en udvisningsdom. Hvis de ikke er i sikkerhed i hjemlandet, fører det ligeledes til Tålt ophold på ubestemt tid, når straffen for den kriminelle handling er afsonet.