Fordeling og forskelle i de europæiske lande

Der er store forskelle på alle parametre i Europa, når det gælder flygtninge.

For det første har det pga. Dublin-aftalen stor betydning, hvordan landenes geografiske placering er i forhold til rejseruterne ind i Europa – man skal registreres i det første land, man ankommer til. Det sætter de yderste lande i en situation, hvor de får alt for mange – og de lande har ingen interesse i at gøre det så godt som muligt. I perioder er der lande, som ikke tager fingeraftryk konsekvent, og lande som man ikke kan sendes retur til pga. helt uforsvarlige modtageforhold.

For det andet er der stor forskel på, hvilke lande, flygtningene ønsker at være i – hvor har man familie, taler man sproget, er der en chance for at finde arbejde, hvad har man hørt om landet?

Den tredje faktor handler om chancen for at få asyl, ventetid, indkvarteringsforhold osv.

Læs også Hvor mange tager Danmark imod sammenlignet med resten af Europa?

Landenes rygte er ikke altid udtryk for de reelle forhold. For eksempel stå England højt på manges ønskeliste, men har et af de hårdeste og mest brutale asylsystemer i Europa. For Danmarks vedkommende tror alle, at man skal vente 3 år på at søge familiesammenføring, selvom det kun gælder for hver tredje, og kun omfatter visse nationaliteter. 

Danmark har traditionelt haft en høj andel af asylansøgere fra farlige lande med seriøse konflikter, men til gengæld vurderet dem hårdere end vores nabolande. Se mere under Hvor stor er chancen for at få asyl?

TOP 5 NATIONALITETER, FORSKELLE I EU 2018

Som det ses i tabellen herover, er der stor forskel på, hvor de forskellige nationaliteter ender, hvilket til dels har en sammenhæng med tidligere kolonimagter og sprog. De åbenbart grundløse ansøgere fylder dog godt op i nogle lande: ansøgere fra fx Albanien, Georgien, Ukraine og Senegal har sjældent brug for beskyttelse.

Desuden er der store forskelle i, hvordan de forskellige lande i EU vurderer den samme asylsag, som det fremgår af den nederste graf, og desuden i, hvilke rettigheder man opnår som flygtning i landet.

Der er således tale om en høj grad af lotteri, når man søger om asyl i Europa. Nogle lande, fx Tyskland, får mange flere grundløse ansøgninger (især fra Balkanlandene) end andre, og derfor kan man ikke sammenligne anerkendelsesprocenten uden at dele den op på nationalitet. Læs mere i artiklerne Asylvurderinger er politisk påvirkelige og Flere afghanere afvises...

Det er indlysende, at der er brug for et fælles asylsystem for hele EU med fælles retningslinjer for tildeling af asyl, mere ensartede rettigheder og en fair fordeling mellem medlemslandene, sådan som vi kender det fra visiteringen til de danske kommuner. Desværre har Danmark ikke været en af fortalerne for dette, og med vores retsforbehold står vi helt udenfor.

ASYLAFGØRELSER, STØRSTE NATIONALITETER:
DANMARK, TYSKLAND, SVERIGE, 2015 + 2018