Hvor mange tager Danmark imod sammenlignet med resten af Europa?

Hver gang 1.000 mennesker søger asyl i Europa, søger kun 5 af dem asyl i Danmark. Sådan har det været de sidste 3 år. Og det er den laveste andel i over 20 år. Danmarks befolkning udgør 1 procent af Europas, og da den såkaldte 'flygtningekrise' toppede i 2015 modtog vi lidt flere end vores andel, nemlig 1,6%. Siden da har vi kun modtaget halvdelen af vores andel, udregnet efter befolkning (0,5%). Desuden hører Danmark blandt de rigeste og mest velfungerende lande i Europa, så vi kunne med rimelighed tage imod flere pr. indbygger end fx Letland og Rumænien.

Vores to nabolande på begge sider, Sverige og Tyskland, har traditionelt ligget blandt de lande i Europa, som har taget imod en uforholdsmæssigt stor del af flygtninge, og gør det stadig. Desto mere bemærkelsesværdigt, at Danmark nu befinder sig i bunden. At United Kingdom modtager endnu færre, skyldes hovedsaligt landets geografiske beliggenhed.

AFGJORTE ASYLSAGER PR. 1.000 INDBYGGERE 2018
+ anerkendelsesprocenter, udvalgte lande

Billedet nedenfor er en illustration af 'flygtningekrisen'. I 2016 blev der givet det største antal opholdstilladelser til flygtninge siden 1995, og disse 4 lande var blandt dem, der gav flest pr. indbygger. Stadig et meget begrænset antal nye personer, set proportionelt. Forestil dig, at det er en stor, dansk folkeskole med 1.000 elever. Du kommer så og fortæller rektor, at der kommer 1-2 nye elever i år, og måske også næste år. De har brug for lidt ekstra hjælp i starten til at lære dansk og falde til. Tror du, rektor ville gå i panik og advare om en trussel mod skolens fremtid og kultur, og beslutte et totalstop for nye elever på ubestemt tid?

OPHOLDSTILLADELSER TIL FLYGTNINGE PR. 1.000 INDBYGGERE 2016, 4 LANDE

Antallet, som søger asyl i Danmark, har fulgt tendensen i det samlede Europa, uanset skiftende danske regeringer og politikker, som det ses af grafen nedenfor. Det pludselige dyk i nye ansøgninger, som skete i december 2015, var en direkte konsekvens af at Sverige indførte grænsekontrol. Kort efter kom der et fald i hele Europa, som skyldtes aftalen med Tyrkiet samt den øgede kontrol af EUs ydre grænser.

At et land modtager mange asylansøgere hænger også sammen med den geografiske placering, og hvor konsekvent landene tager fingeraftryk og registrerer indrejste (fx Italien, Grækenland, Malta og Ungarn), og er ikke nødvendigvis udtryk for et ønske hos ansøgeren. Således endte mange også i Danmark frem til december 2015, selvom de var på vej til Sverige – men endnu flere rejste igennem landet uden at blive registreret.

Bruttotallene i Europa er højere end de reelle tal, da mange er registreret i flere lande. Cirka hver fjerde asylansøger i Danmark bliver tilbageført til andre lande pga. fingeraftryk eller visum (Dublin-procedure), og en del får afvist deres sag umiddelbart af andre grunde.

ANTAL ASYLANSØGERE I DANMARK OG EU 2008-2018
Bruttoansøgninger (bemærk målestoksforhold)

 

Den nedenstående figur viser, at Danmark ligger meget lavt i europæisk sammenhæng. Mængden af nyankomne i 2015 vakte stor opstandelse herhjemme, men var forsvindende lille, når man ser det i sammenligning med vores to nabolande, Sverige og Tyskland. Figuren viser også, at Tysklands stigning var på sit højeste efter at antallet var faldet i Sverige, Danmark og Holland. Frankrig er det eneste af de viste lande, hvor stigningen har været stabil og stadig er lidt stigende.

ASYLANSØGNINGER 2008-2018, UDVALGTE LANDE
Bruttotal

Det er krævende at lave disse sider
og holde dem opdaterede.

Hvis du har glæde af dem,
så meld dig ind eller giv et bidrag!

Støt / bliv medlem