Lange ventetider og umulige krav til familiesammenføring

Flygtninge, som får asyl i Danmark, har krav på at få deres nærmeste familie hertil. Men som vores eksempler viser, er der store problemer med den procedure.

Fædre og mødre

Mange flygtningefamilier er tvunget til at dele sig op for at nå i sikkerhed, både af hensyn til risikoen på den farlige rejse og pga. de enorme beløb, som smuglerne kræver per person (typisk 30-70.000 kr). Derfor er mange, især fædre, kommet til Danmark alene, og når de selv har fået asyl, har de søgt om at få ægtefælle og børn herop via familiesammenføring.

Udlændingestyrelsen har i 2016 behandlet og afgjort 10.500 ansøgninger, og i september måtte man sætte servicemålet op fra 5 til 10 mdr for komplicerede sager (hvilket næsten alle flygtningesager vurderes som), selvom der blev ansat mere personale efter det store indrejsetal i 2015. I oktober blev mange sager skubbet yderligere 3 mdr.

Som flygtning skal man ikke leve op til de almindelige, danske krav til familiesammenføring om alder, bolig, selvforsørgelse, bankgaranti osv., men man skal kunne dokumentere ægteskabet og forældreskabet. Kravene til dokumentation kan være meget svære eller endda umulige for flygtninge at leve op til, fordi man har mistet papirer undervejs eller aldrig har haft dem i hjemlandet.

Selve ansøgningen er ikke ligetil, og kræver erfaren eller professionel hjælp. Alene for flygtninge er der 5 forskellige skemaer at vælge imellem, og det største er på 29 sider – alle kun på dansk eller engelsk. Den ene del udfyldes af den herboende og den anden del af (eller på vegne af) det familiemedlem, som ønsker at komme hertil. Der skal vedlægges farvekopi af diverse dokumenter samt officiel oversættelse til dansk eller engelsk. En del spørgsmål er svære at forstå, men alt skal underskrives på tro og love.

For at få sin ægtefælle hertil, skal man kunne fremvise en gyldig vielsesattest, og for syrere og eritreere gælder det, at man skal have både den religiøse og den civile udgave. Det er langt fra alle, der har det, og som alternativ skal man have levet sammen som et par i 18-24 mdr. og dermed være samlevende. Det kan også være svært at bevise, og her har man sjældent andet end asylinterviewet at gå ud fra, hvor man måske ikke tillagde det betydning og ikke fik forklaret sig præcist.

To små drenge ankommer fra Syrien efter to års adskillelse fra deres far. Privatfoto.

For børn gælder det, at hvis ægteskabet godkendes og børnene er født indenfor ægteskabet, vil en fødselsattest normalt være nok. Men i rigtigt mange sager kræver Udlændingestyrelsen DNA-test for at bevise slægtskabet. Det kræver, at børnene (og evt. den ene forælder) rejser til en dansk ambassade og får taget et mundskrab. I nogle sager kan det være helt umuligt at komme hen til en dansk ambassade, og i så fald kan det gøres på fx en norsk ambassade.

Sagsbehandlingen er selvsagt ikke hurtig og nem i disse sager. Men en gennemgang af 8 sager herunder illustrerer, at den screeningsperiode, som ligger forud for selve sagsbehandlingen, er alt for lang. Hvis der mangler oplysninger, bør ansøger ikke vente 7-14 mdr på at få besked om dette. Screeningstiden har gennemsnitligt været længere end selve sagsbehandlingstiden i disse 8 sager, og en samlet ventetid på 2 år er meget længe, når det ofte handler om små børn i meget usikre områder. Forløbene virker også lidt tilfældige, og ansøgerne får skiftende besked undervejs. I samtlige 8 sager har ansøger afgivet de ønskede oplysninger efter få dage, hvis det overhovedet var muligt (dokumenter eller DNA-test).

Læs Informations interview med Waleed, som er en af de 8 fædre.

Undervejs er det helt umuligt for ansøgerne at komme i kontakt med Udlændingestyrelsen, også for en organisation som Refugees Welcome. Den person, som tager telefonen, kan aldrig give nogen oplysninger i sagen, og e-mails bliver aldrig besvaret. Mange flygtninge ringer i desperation hver uge til styrelsen, hvilket er spild af alles tid.

I alle de 8 sager har den herboende fået konventionsstatus, dvs. at de er omfattet af Flygtningekonventionen, og de 3 års ventetid for at ansøge gælder ikke for dem.

Refugees Welcome sendte i slutningen af oktober en klage til Folketingets Ombudsmand, hvor 6 af de nedenstående sagsforløb var medtaget. Klagen gik ikke på de 10 mdr servicemål, men på de lange screeningsperioder, som ligger forud. Udlændingestyrelsen blev orienteret om klagen kort efter, og pudsigt nok blev 3 af sagerne afgjort få dage senere, og kort efter fulgte flere afgørelser. Ombudsmanden bad styrelsen svare på klagen, hvilket ikke er sket endnu.

EKSEMPEL PÅ ET TIDSFORLØB:

Adhanom (Eritrea):
Ansøger i september 2015 om familiesammenføring for sin kone og 1 barn og vedlægger sin religiøse vielsesattest (den eneste, han nogensinde har haft).

I januar 2016 beder Udlændingestyrelsen om en civil vielsesattest, Adhanom svarer, at han ikke kan skaffe den, fordi han forlod Eritrea illegalt. Derefter går der et halvt år, før styrelsen beder om DNA-test af familien i slutningen af juni – og først to mdr. senere oplyser man, hvor testen kan tages.

I slutningen af november meddeler styrelsen, at sagen nu er fuldt oplyst, og der kan forventes svar 22. august 2017 – dvs. 24 mdr efter at ansøgningen er indgivet. Screeningsperioden har således varet 14 mdr. og ansøger kunne ikke have gjort noget for at forkorte den.

Se alle 8 tidsforløb her

Uledsagede mindreårige

Cirka en fjerdedel af de asylansøgere, der kommer til Danmark for tiden er uledsagede mindreårige. Styrelsen bør ifølge loven behandle de uledsagedes asylsager hurtigere, men ifølge deres egne tal har over 100 børn ventet i op mod et år på at få svar. En del af dem, især de syriske børn, søger om familiesammenføring for deres forældre og yngre søskende.

Mange af dem får asyl efter §7,3, som normalt kræver at man skal vente 3 år på at ansøge om familiesammenføring. Dog ikke, hvis man er uledsaget mindreårig – men det står først allersidst i brevet med opholdstilladelsen, hvilket er blevet kritiseret af NGOer.

Børnene kan ikke selv udfylde de omfattende skemaer (findes kun på dansk og engelsk) og få fremskaffet og oversat alle de dokumenter, som skal vedlægges. I øvrigt må de som mindreårige slet ikke skrive under. Kommunerne, hvor børnene bor, har ikke den fornødne ekspertise til at hjælpe dem, og mener heller ikke, at det er deres ansvar. Forældrene i hjemlandet eller et tredje land har også svært ved at forstå proceduren, og er i mange tilfælde slet ikke i et land med en dansk ambassade.

Udlændingestyrelsen har ikke faste sagsbehandlingstider, men et servicemål, som i denne type sager har været på 10 mdr siden september 2016. Men disse 10 mdr regnes fra den dato, hvor sagen vurderes at være 'fuldt oplyst' – dvs. at styrelsen har de fornødne oplysninger. Inden da kan der ligge mange mdr, som det fremgår af vores eksempler, og den samlede ventetid kan derfor komme helt op på 2 år.

Udlændingestyrelsen har i foråret 2016 fastlagt en praksis for disse afgørelser. De første 11 afgørelser kan læses i anonymiseret form her. Nogle af de ting, man lægger vægt på, er barnets alder på to tidspunkter: når de får opholdstilladelse i Danmark, og på tidspunktet for afgørelsen. Groft sagt mener man, at et barn, som er fyldt 16 år, ikke længere har brug for sine forældre (men andre faktorer kan også spille ind). Sagsbehandlingstiden hos den selvsamme myndighed for både asyl og familiesammenføring er således afgørende for barnets chance for at blive genforenet med sin familie.

De 4 eksempler herunder viser, at de uledsagede ikke får tilstrækkelig hjælp med ansøgningerne, og at det er medvirkende til at den samlede sagsbehandlingstid kan blive meget lang. De voksne, som er omkring børnene, har ingen forudsætninger for at hjælpe med den komplicerede proces, og Udlændingestyrelsen prioriterer tilsyneladende heller ikke disse sager. Vores eksempler kommer endda fra en kommune, som gør sit bedste for at hjælpe børnene – andre kommuner gør en meget mindre indsats. Ligesom de voksne får de uledsagede mindreårige ikke hjælp fra stat eller kommune til at betale flybillet og ambassadegebyr, hvis de er så heldige at få tilladelse.

Refugees Welcome har i december 2016 indsendt en klage til Ombudsmandens Børnekontor, hvor vi gør opmærksom på især to kritisable forhold. Børnene får for det første ikke tilstrækkelig hjælp og vejledning til ansøgningerne, da kommunerne ikke mener, det er deres ansvar. For det andet indgår den tid, som Udlændingestyrelsen er om at behandle deres asylsager og senere deres familiesager, i selve beslutningsgrundlaget for, hvorvidt de får lov at få deres forældre til Danmark. Ombudsmanden har som i den anden sag bedt styrelsen om at svare – men der indgår jo også et spørgsmål om kommunernes ansvar.

4 tidsforløb for uledsagede mindreårige:

Dreng A, nu 17 år (Syrien)
A ankom alene til Danmark som 15-årig, og ansøgte om familiesammenføring for sine forældre. Han fik hjælp til ansøgningen fra en kontaktperson på sin ungdomsinstitution. Først efter 6 mdr. svarede Udlændingestyrelsen, at der manglede nogle dokumenter, og at de skulle indsendes inden 4 uger. Kommunen betalte for en officiel oversættelse af de manglende papirer, og kontaktpersonen sendte dem ind, men overså, at den vigtigste side manglede. Det var først, da Refugees Welcome gik ind i sagen og søgte om aktindsigt for at få et overblik, at det blev opdaget, og det manglende papir blev oversat og eftersendt. Efter 10 mdr. er der stadig ikke kommet svar på, om sagen er fuldt oplyst, og servicemålet på 10 mdr. er dermed ikke startet endnu. I januar fyldte han 17 år.

Dreng B, nu 14 år (Syrien)
B ankom til Danmark i december 2015. Han er analfabet. Selvom han har haft asyl i adskillige mdr. nu, er hans ansøgning om familiesammenføring endnu ikke indsendt. Hans kontaktperson på ungdomsinstitutionen har forsøgt ihærdigt efter bedste evne at hjælpe med det, men måtte til sidst overlade sagen til Refugees Welcome. Det er endnu ikke lykkedes at skaffe alle dokumenter og oversættelser.

Dreng C, nu 16 år (Syrien)
Indsendte ansøgning om familiesammenføring i februar 2016. På trods af adskillige henvendelser er der stadig ikke svar fra styrelsen om hvorvidt sagen er fuldt oplyst. Foreløbig er der gået 11 mdr, dvs. det bliver til mindst 21 mdr. i alt, og han når at fylde 17.

Dreng D, nu 17 år (Syrien)
Ansøgte om familiesammenføring da han var 16 og har stadig ikke fået svar på, om sagen er fuldt oplyst. Han fylder 18 år om få måneder, og vil derfor sandsynligvis få afslag.