Tolkning i asylsager 1:2/ Fakta om lovgivning og krav

Rigsrevisionen dokumenterer, at myndighedernes brug af tolkeydelser sejler og udgør en stor risiko for forkerte beslutninger – det er alt for nemt at blive tolk

Hvorfor er tolkene så vigtige i asylsager?

Asylansøgere taler i sagens natur meget sjældent dansk, og selvom nogle taler engelsk eller fransk, skal alle samtaler med myndighederne foregå gennem en tolk, da sagsbehandlerne ikke nødvendigvis behersker andet end dansk. Det skriftlige asylskema på 7 sider udfyldes på ansøgers modersmål og oversættes bagefter skriftligt. Asylinterviews hos Udlændingestyrelsen, som der typisk afholdes to af, varer mellem 3 og 7 timer, og undervejs skrives et referat ned på dansk. Det danske referat oversættes mundtligt til ansøger ved interviewets slutning.

Et eventuelt møde i Flygtningenævnet samt det indledende møde hos advokaten tager mindst 2 timer hver især, og her skrives ligeledes kort referat på dansk. Alle disse mange timers kommunikation mellem asylansøger og myndigheder går gennem skiftende tolke, som vælges fra Rigspolitiets tolkeliste.

 
Både spørgsmål og svar er helt afhængige af, hvordan tolken opfatter og oversætter det, der bliver sagt.

Der er ikke blot tale om at få et budskab og en besked igennem til den anden part. En stor del af asylsagen (ofte den vigtigste) består nemlig i at vurdere ansøgers troværdighed, og præcis hvilken fare, der findes for ansøger i hjemlandet. Her lægges vægt på detaljer i beskrivelsen af situationer, personlig fremtræden og nøjagtige udtryk. Selve det sprog eller den dialekt, ansøger taler, indgår i vurderingen af, om identiteten er troværdig. Hvis ansøger beder om at få noget rettet i referaterne, eller det samme spørgsmål besvares lidt forskelligt i de forskellige referater, opfattes dette ofte som ”divergerende eller udbyggende forklaringer” og kan føre til afslag.

Når alt dette går gennem en tolk, som ikke nødvendigvis taler/skriver begge sprog på tilstrækkeligt højt niveau, og ikke altid arbejder professionelt med tolkningens etiske regler, er der en stor risiko for at resultatet bliver mangelfuldt og misvisende. Der vil blive truffet forkerte beslutninger, og man risikerer i sidste ende asylansøgerens liv.

Mange afviste asylansøgere beskylder tolkene for at have misforstået dem, og for at være skyld i afslaget. Det er nok de færreste sager, hvor man kan sige, at det hele skyldes tolkene – men man kan ikke afvise, at det spiller en vis rolle i mange sager. Rigsrevisionen fandt, at ¼ af sagsbehandlerne i Udlændingestyrelsen ”ofte” oplever usikkerhed i oplysningerne på sagen, som følge af dårlig eller mangelfuld tolkning. Det er et faktum, at der sker mange fejl og misforståelser gennem tolkningen, og at disse kunne reduceres væsentligt ved at indføre en seriøs kvalitetskontrol på området.  

Håndskrift fra asylskema, tigrigna

Hvem kan blive tolk?

Kort sagt kræver det ingen kvalifikationer at blive tolk i Danmark, og det er dermed det eneste hverv i Danmark helt uden krav om dokumenterede kompetencer. Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet anvender kun tolke, der er opført på Rigspolitiets tolkeliste, men det er rystende nemt at blive optaget. Der var i 2017 optaget 1.832 tolke på Rigspolitiets liste, og de dækkede 137 sprog og dialekter. Listen er ikke offentligt tilgængelig. Tolkene arbejder enten som selvstændige eller gennem et tolkefirma, og under Justitsministeriet ligger timelønnen mellem 328,- og 573,- alt efter tolkens kategori. For kommuner og regioner arbejder tolke dog for timelønninger helt ned under 200 kr, og her er der ikke engang krav om at være optaget på Rigspolitiets liste.

I 2015 udgav Rigspolitiet ”Tolkehåndbogen”, som indeholder 9 sider med relevante og vigtige informationer om arbejdet som tolk – og 21 sider om fakturering. Af håndbogen fremgår der også lidt om, hvad der forventes af tolken i forbindelse med forskellige opgaver – fx at man hos domstolene bør kunne skelne mellem begreber som ”separation” og ”skilsmisse”, og at man hos Udlændingestyrelsen bør have kendskab til præcise udtryk indenfor våben og militær. Men der er absolut ingen oplysninger om, hvor denne viden kan hentes – og ingen tjekker, om man har denne viden.

Som følge af Danmarks EU-forbehold er vi ikke underlagt EU's krav på området, som vi øvrigt ikke ville kunne leve op til.

Udlændingestyrelsen har valgt at lave deres egen tolkedatabase, som indeholder flere oplysninger om tolkenes baggrund og erfaringer, og som indeholder færre tolke end politiets liste. Ifølge advokater og tolke, vi har talt med, anvender Flygtningenævnet i praksis et endnu mindre udvalg af tolke, og stiller højere krav til dem end andre myndigheder. 

Alle asylinterviews foregår i asylcenter Sandholm

”Modersmålstolk”

Hvis man taler og skriver nogenlunde flydende dansk og har et andet modersmål, kan man blive godkendt til at tolke mellem de to sprog. Dette kaldes modersmålstolk, og 77% af tolkene på Rigspolitiets tolkeoversigt tilhører denne kategori. Optagelsen sker via et spørgeskema og en samtale i den lokale politikreds, og i øvrigt bruges der ikke samme procedurer over hele landet. Rigsrevisionens stikprøve viste, at de få oplysninger, som kræves, ikke engang indhentes i alle tilfælde.

Politiet har ingen mulighed for at vurdere den pågældendes niveau på fx swahili eller kurmanji, og brugen af kontroloversættelse har vist sig tilfældig og begrænset til visse sprog – mange bliver slet ikke testet i at oversætte til dansk. Derudover skal man blot gennemføre et kursus på 1 dag i tolketeknik, etik og fakturering.

Den kommende tolk har måske aldrig modtaget undervisning på sit modersmål, men har kun talt det med sin familie på et lavt niveau, ofte med et meget begrænset ordforråd og en forkert grammatik. Desuden er 112 tolke godkendt til at tolke på 4 eller flere sprog – hvilket betyder, at der ikke kun er tale om modersmål.

Tolke med en form for uddannelse

Andre kategorier af tolke er translatører (8%), statsprøvede tolke (2%) og tolke med anden videregående uddannelse i fremmedsproget (13%). Disse tolke får typisk en højere timeløn. Men ’statsprøvet tolk’ findes ikke længere, og translatør er ikke en uddannelse men en eksamen, som meget få tager. Ved Aarhus Universitet findes cand.ling.merc.-uddannelsen på engelsk, spansk, tysk og fransk. På de fleste af de sprog, som efterspørges mest, findes der slet ingen uddannelse eller certificering (fx somali, pashto, urdu, farsi, tamil, tigrigna).

En del private tilbyder forskellige kurser og uddannelser (tolkeuddannelsen.dk og Tolkeakademiet), men det er ikke anerkendte uddannelser. Hjemmesiden ”Det Nationale Tolkeregister” er oprettet af et privat tolkefirma. Forsvarets uddannelse som sprogofficer findes kun på russisk, arabisk og dari – den er 2-årig og indeholder også militær træning og udsendelse med forsvaret.

Kvittering fra Sri Lanka, singalesisk

Klager over tolke

Rigsrevisionen påpeger, at der er et mangelfuldt tilsyn med tolkene, og at der sker en underrapportering af problemer. Der er kun klageadgang for myndighederne, dvs. dem, der bestiller tolke – ikke for dem, der bliver tolket for eller andre relevante personer. Ikke desto mindre svarede hver fjerde myndighedsperson i undersøgelsen, at de selv havde klaget over en tolk. Sagsbehandlerne kan klage indenfor Udlændingestyrelsens egen database, men denne klage registreres ikke andre steder.

En asylansøger oplyses ikke om, at der kan klages over tolken, eller at man kan stoppe samtalen hvis man er utilfreds med tolken. Indledningsvis, baseret på en kort introduktion, spørger Udlændingestyrelsens sagsbehandler, om tolk og ansøger forstår hinanden – gennem tolken! Det er svært at svare nej til, og der er mange andre faktorer, som betyder at en asylansøger vil prøve at gennemføre interviewet med selv den mest håbløse tolk. Ansøger har ofte ventet i mange måneder på denne dag, er nervøs, og glæder sig til at få det overstået. En aflysning vil betyde ny ventetid, og irritation fra både styrelsens og tolkens side. Man forsøger at gøre et godt indtryk, da man tænker, at en besværlig brokker vil have en dårligere chance for at få asyl.

Endelig kan der være andre årsager end det rent sproglige, som gør ansøger utryg ved tolken, og som man netop ikke kan forklare gennem den selvsamme tolk – fx at tolken har givet udtryk for personlige holdninger, truet eller affærdiget noget. Hvis ansøger bliver nervøs for at tolken måske videregiver oplysninger til hjemlandet eller giver udtryk for sin egen vurdering af ansøgers sag, vil ansøger reagere ved at tilbageholde vigtige oplysninger i sin sag, og dermed ødelægge sine egne chancer.

Sundhedsklinikken i Sandholm – informationer af uforklarlige årsager på dansk og tysk?

Tolken og myndighedspersonen er en slags kolleger, og har ofte arbejdet sammen tidligere. Denne forbindelse kan ansøger mærke, og det skaber endnu større frygt for at klage. Tolken vil naturligvis også forsøge at slå enhver utilfredshed hen.

Desuden er der indbygget endnu en falsk forsikring i Udlændingestyrelsens procedure. Ansøger bliver bedt om at skrive under på hver enkelt side af samtalereferatet, efter at det er blevet oversat mundtligt af tolken. Men dette er ikke en sikring mod misforståelser, da en fejl let kan gentages her – og tolken kan springe afsnit over uden at nogen kan tjekke det. Det foregår desuden ofte sent på dagen, og alle er trætte og vil gerne have det hurtigt overstået.

Se eksempler på alle disse situationer i vores anden tolkeartikel.

Hvis der forelå en lydoptagelse af begge interviews, kunne advokaten får afklaret eventuelle misforståelser eller uetisk opførsel ved hjælp af en anden tolk, inden sagen kom i Flygtningenævnet. Dette har både RW og Foreningen af Udlændingeretsadvokater anbefalet i mange år. I mangel af dette kan ansøger selv optage samtalerne på en smartphone, hvilket man har ret til.

Billet fra Egypten, arabisk

Børn som tolke

Ifølge loven må man bruge børn over 15 år som tolke indenfor sundhedsområdet i særlige situationer. I selve asylsagsbehandlingen bruges børn aldrig som tolke, men på asylcentrene og i forbindelse med møder hos kommune, advokater, journalister osv. er det meget ofte det ældste barn i en familie, som fungerer som tolk. Dette er et meget stort etisk problem, da børnene for det første får indsigt i ting, som de måske ikke burde vide, og desuden bliver de voldsomt stressede over det ansvar, som de således bliver pålagt for at forstå og oversætte korrekt i meget vigtige samtaler. Alle, som har med asylansøgere og flygtninge at gøre, bør være meget opmærksomme på at undgå at bruge børn som tolke, selvom det ofte virker som en nem løsning, og det bør indskærpes yderligere i lovgivningen, at man bør undgå det i alle sammenhænge.

Udfordringer med certificering og krav

Oprettelse af en statsanerkendt, SU-berettiget tolkeuddannelse, eksaminering og certificering af erfarne tolke på forskellige niveauer, kurser i særlig fagterminologi, offentligt tilgængelig liste over tolke og deres kompetencer, og et gradvist indført krav om at myndighederne kun må anvendte tolke med den rette godkendelse. Alle disse ting ville sikre et langt højere niveau og en større sikkerhed for ikke at begå fejl.

Men der vil stadig være problemer, selv i det bedst tænkelige system. Tolkningens natur er vanskelig, idet de tre involverede personer vil opfatte og udtrykke sig forskelligt, formet af deres baggrund, kultur, holdning, erfaringer osv. Tolken burde være et neutralt filter, som omformer og videregiver ethvert budskab perfekt – men det kan ikke lade sig gøre. Derfor bør man ikke i lige så høj grad tillægge enkelte sætninger og svar i en asylsag så stor betydning, som man gør i dag.

Udbud og efterspørgsel vil også volde problemer, selvom man indfører de ovenfor nævnte anbefalinger – måske endda i endnu højere grad. De sprog, som nyankomne asylansøgere taler, ændrer sig hurtigt. For eksempel kom der gennem mange år kun et par hundrede ansøgere fra Eritrea til Danmark hvert år, men i 2014 kom der i løbet af få måneder over 2.000. De få tigrigna-tolke i systemet kunne slet ikke dække behovet, så man måtte annoncere efter nye. Man fandt desuden ud af, at et par stykker af de gamle tolke sympatiserede med regimet i Eritrea, og man kunne derfor ikke være sikker på, at de ikke videregav oplysninger om de nye ansøgere.

Tigrigna-dansk ordbog, som en tolk har udarbejdet, da der ikke findes en officiel ordbog mellem de to sprog

Nogle sprog er så sjældne, at det vil være svært at uddanne og eksaminere tolke – og allerede nu er der ikke tolke på alle sprog. Her kunne man måske indgå et samarbejde mellem de skandinaviske lande, eller i højere grad vælge ansøgers sekundære sprog fremfor modersmålet.  

Et af de få krav hos Rigspolitiet i dag er, at tolken ikke har ”forbindelse til udenlandske myndigheder”. Men i Rigsrevisionens stikprøve var mange godkendt uden at alle krav overhovedet var undersøgt. Og hvordan kan man overhovedet undersøge dette på en pålidelig måde? Der er mange situationer, hvor tolken selv kommer fra ansøgers hjemland, og måske fra den modsatte part i den konflikt, som udgør asylmotivet. En Assad-tilhænger kan fx komme til at tolke for en tilhænger af oprørsstyrkerne. Selvom tolken prøver at opføre sig professionelt, vil det påvirke sagen til en vis grad.

Denne problematik kunne man løse ved at vælge en tolk, der taler samme sprog, men kommer fra et andet sted – og det foretrækker ansøgerne ofte selv. Fx kan en irakisk tolk oversætte for en syrer, og en afghaner for en iraner. Men der er stor forskel på dialekter, og her kan der nemt opstå sproglige misforståelser pga. forskel i udtale, det samme udtryk kan betyde forskellige ting i Marokko og Libanon, metaforer kan være helt ukendte for den ene part, bynavne vil blive stavet forkert osv.

Erfaringer fra Norge og Sverige

Sverige har i mange år haft en statsautorisation af tolke, og der findes et statsligt register med autoriserede tolke på 45 sprog. Der uddannes også tolke med speciale i særlige fagområder. Behovet på visse sprog har dog i perioder været større end hvad registret kunne dække, og derfor kan man til visse opgave bruge tolke uden autorisation.

I Norge havde man samme problemer som i Danmark, men besluttede at rette op på kvaliteten. I 2005 indførtes et offentligt tilgængeligt, nationalt tolkeregister med 1.800 godkendte tolke på 66 sprog. Tolkene er opdelt i 5 kategorier, hvor det mindste krav er at gennemføre et 3-dages kursus i etik og teknik samt en test i både norsk og fremmedsproget. Der udbydes en internetbaseret deltidsuddannelse som tolk med to moduler, og man kan herefter tage en bachelor på deltid over 4 år. For at opnå statsautorisation skal man bestå en praktisk prøve i tolkning, og den kan foreløbig aflægges på 29 sprog. Det forventes, at det norske parlament i løbet af 2018 vil vedtage en lov om med krav til, hvornår myndighederne skal anvende tolke over et vist niveau.