Mange flygtninge kommer aldrig ud af lejren – det er skadeligt for mennesker og samfundsøkonomi

Fire ledende forskere: Asylcentre er nedbrydende, og når vilkårene rækker ind i integrationsfasen, følger skadevirkningerne med.

Teksten blev oprindeligt bragt i Berlingske som kronik.
Fotos: Michala Clante Bendixen

Den usikkerhed og midlertidighed, der kendetegner asylsituationen og de skrabede rammer, der gives i asylcentre og andre lejre, er i længden skadelige for mennesker. Dette er forskningsmæssigt velbelyst. Som forskere specialiseret i lejre ser vi derfor med bekymring på den måde, lejrlignende tilstande breder sig fra asylcentre til resten af samfundet for flygtninge. Der bør være forskel på at være asylansøger og at være anerkendt som flygtning, men i dag er den forskel ved at blive udvisket.

Som led i vores forskning er vi i kontakt med en række mennesker, der er kommet til Danmark som asylansøgere. Nogle af dem har fået asyl og er nu flygtninge i Danmark. Asylcentrene, hvor de bor indtil de får asyl, er indrettet til midlertidig indkvartering af mennesker i nød og lever på ingen måde op til standarden for, hvordan mennesker bor andre steder i det danske samfund. Asylcentrene – der i daglig tale aldrig hedder andet end lejren (’the camp´) – er dybt prægede af den midlertidighed, stilstand, og usikkerhed, der kendetegner asylprocessen for asylansøgerne. Det kan man leve med for en tid, men håbet er altid at komme ud derfra, så man kan starte sit liv påny.

En iransk deltager i vores forskning sendte for nyligt et filmklip optaget udenfor den bolig, hans ven fik anvist af en sjællandsk kommune, da han for 2,5 år siden fik opholdstilladelse.  ”Som du kan se, så er det ikke meget anderledes end at bo i lejren” fortæller han, mens han peger over mod nogle lave, grå modulbygninger, som rigtig nok til forveksling ligner de bygninger, som man også ser på danske asylcentre.

Auderød asylcenter, nu lukket

Han er ikke den eneste af de flygtninge, der deltager i vores forskning, som sammenligner de boliger, kommunerne anviser, med asylcentrene. Det skyldes ikke mindst, at boligerne indrettes i samme slags bygninger som asylcentrene. Fordi integrationsydelsen er blevet sat så lavt (cirka halvdelen af en kontanthjælp), er det meget svært for kommuner at finde permanente boliger, som flygtninge kan betale. Dette gælder særligt enlige flygtninge, der ifølge satserne fra 2016 maksimalt må betale 2152 kr. i leje- og forbrugsudgifter. Regeringens løsning på det problem var helt at fjerne kravet om, at kommunerne skal finde en permanent bolig til nye flygtninge. I stedet har mange kommuner indrettet midlertidige boliger til flygtninge i nedlagte skoler, plejehjem, og andre tidligere kommunale velfærdsinstitutioner eller i pavilloner –  den samme slags bygninger, der bruges som asylcentre, kendetegnet ved den samme form for midlertidighed. I enkelte tilfælde er boligerne faktisk indrettet i nedlukkede asylcentre.

Som Institut for Menneskerettigheder dokumenterede i en rapport fra sidste år, er standarden for nogle midlertidige boliger af lav standard, og de beskrev eksempler på problemer med bl.a. råd, svamp og utætte vinduer. Der er ikke et samlet overblik over hvor mange kommuner, der anvender midlertidige boliger, men i udgangspunktet er det svært at undgå, om kommunerne ønsker det eller ej, givet den lave og faldende integrationsydelse.

Mere og mere usikre forhold

Midlertidigheden og de fysiske rammer er ikke det eneste, de anviste boliger har tilfælles med asylcentrene. Enlige må som regel dele værelser med fremmede. Der er ofte nabostøj, der gør det svært at finde ro og få sovet. Ganske som på asylcentrene, hvor mange beboere har svært ved at sove og sjældent har noget vigtigt at stå op til. Folk kommer og går; på toilettet, i køkkenet, på gangene, ud og ind, på alle tider af døgnet. Nogle flytter hurtigt derfra, mens andre – som den omtalte ven ovenfor – stadig bor i den midlertidige bolig år senere. For at kunne flytte, skal man have råd til en bedre bolig, hvilket i praksis ofte betyder at man har brug for et job. Men livet i en midlertidig bolig afskåret fra samfundet er erfaringsmæssigt ikke en god vej til arbejdsmarkedet. Man har brug for et netværk i lokalsamfundet, der kan hjælpe en med kulturen, med sproget og med at finde job. Og de midlertidige rammer kan gøre det vanskeligt for flygtningene at lære dansk og sparke døren ind til arbejdsmarkedet, som nye flygtninge skal.  

Midlertidig flygtningebolig i Ringsted

Når lejr-lignende indkvarteringsforhold er væsentligt mere problematiske for flygtninge end for asylansøgere, så skyldes det forskellen på deres situation. Asylansøgere bor på asylcentre i en periode, mens de venter på en afgørelse i deres asylsag. Flygtninge venter ikke længere. De har fået deres opholdstilladelse, fordi de danske myndigheder anerkender, at de har behov for og ret til Danmarks beskyttelse.

I løbet af de seneste årtier er de lovmæssige rammer for livet som flygtning i Danmark blevet mere og mere usikre. Det er blevet meget svært at få permanent ophold, endsige statsborgerskab. Opholdstilladelser til flygtninge er midlertidige og gives for stadig kortere tid af gangen. Efter flygtningekrisen er vilkårene for nyankomne yderligere forringet, også selvom hele Europa har oplevet en dramatisk opbremsning i antallet af asylansøgere.

Lovgivningen på udlændingeområdet er blevet ændret hundredvis af gange i de seneste årtier, og bliver det i stigende hast. Denne konstante foranderlighed gør i sig selv tilværelsen usikker for flygtninge. Mulighederne for alt fra familiesammenføring til SU ændrer sig hele tiden, hvilket gør det nærmest umuligt at planlægge sin fremtid.

Med den allerseneste udvikling på udlændingeområdet – paradigmeskiftet – er midlertidigheden og usikkerheden tonet yderligere frem som officiel politisk målsætning. Lejren har gået sin sejrsgang. Det betyder ikke nødvendigvis, at markant flere flygtninge vil kunne sendes hjem, men for flygtningene betyder disse forhold, at de på sin vis aldrig kommer ud af asylcentrene. De bor i den samme slags bygninger, relativt isoleret fra samfundet, og deres tilværelse er stadig præget af marginaliserende fattigdom, usikkerhed og midlertidighed.

Lejrlignende forhold er nedbrydende

Problemet er, at det er skadeligt for mennesker at opholde sig under den form for vilkår i længere tid. Asylcentre er nedbrydende, og når vilkårene rækker ind i integrationsfasen følger skadevirkningerne med. Den danske og internationale forskning på området er ganske entydig: den midlertidighed og usikkerhed, der kendetegner ventetiden i lejre, sætter svære psykologiske spor, der forværres, jo længere folk venter. Denne nedbrydning har store menneskelige konsekvenser for de berørte. Røde Kors fraråder fx at lade mennesker leve i et asylcenter i længere end et år og kalder omkostningerne for den enkelte for ’ventetidsbelastning’. Men nedbrydelsen har også en negativ samfundsøkonomisk effekt. I Schweiz har forskere vist, at hvert års ventetid i asylfasen reducerer den senere beskæftigelsesrate med 4-5 procentpoint uafhængig af køn, alder, religion, og oprindelsesland. Når udgangspunktet for den førte restriktive integrationspolitik ikke mindst beror på samfundsøkonomiske argumenter, giver det dårligt mening at føre en politik, der forværrer omkostningerne.

Den nye regering har bebudet et fornyet fokus på integration, samtidig med en fortsættelse af den restriktive indvandringspolitik. Mattias Tesfaye vil ikke længere tælle udlændingelovsstramninger på ministeriets hjemmeside, og det er glædeligt at lovændringer ikke længere skal være et mål i sig selv. Men det er oplagt at tage bredere fat i den måde, lejr-tilstande har bredt sig fra asyl- til flygtningefasen. Hvis integrationen skal styrkes, og vi vil undgå negative menneskelige og økonomiske konsekvenser af udlændingepolitikken, skal vi gå en anden vej – fx ved at styrke flygtninges sikkerhed for, at de kan blive her via opholdstilladelser, tilstrækkelige ydelser til at de kan betale huslejen for egnede boliger, og ved at stoppe accelerationen af udlændingelovgivningen, så flygtninge her i Danmark har bedre mulighed for at planlægge en fremtid og blive aktive og ydende medborgere. Flygtninge skal ud af lejren.