Flygtninge bliver heldigvis danskere med tiden
DEBAT: Det danske Folketing har misforstået flygtningebegrebet, når man fokuserer på midlertidighed. Det vil skabe store problemer i fremtiden.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og et flertal i folketinget har fået en mærkelig idé om at der kun findes et vist antal pladser i Danmark til flygtninge – at vi må sende nogle retur for at få plads til nye. Selvfølgelig kan man ikke tage imod et uendeligt antal, men et samfund er dynamisk, det ændres og tilpasses konstant. Der skabes nye jobs, og en flygtning tager ikke en plads fra en anden. Selv i de to perioder, hvor der ankom flest flygtninge til Danmark: bosnierne i 90’erne og syrerne i 2016, blev de relativt nemt fordelt i kommunerne og udgør intet problem i dag.
Paradigmeskiftet siger, at flygtninge kun skal være her i få år, og at der skal fokuseres på hjemrejse fremfor integration. Det er også en misforståelse, som vil skabe store problemer i fremtiden – både for flygtningene og det danske samfund. Vi smed heldigvis ikke de chilenske og iranske flygtninge ud, som kom hertil i 70’erne, og heller ikke de jugoslaviske, som kom i 90’erne. De er danskere i dag, og en vigtig del af vores samfund. Men så let går det ikke i fremtiden. Myndighederne har for nylig inddraget hundreder af somaliske flygtninges opholdstilladelse, og syrerne står nu for tur – Danmark er det første land i Europa, som vil sende flygtninge hjem til Bashar al-Assad.
Varig løsning er nødvendig
Ifølge FN skal flygtninge tilbydes en varig løsning, en mulighed for at skabe en ny fremtid i sikkerhed – ikke bare et kortvarigt ophold. Det giver god mening af to grunde: for det første er konflikterne sjældent kortvarige (tænk fx på de 30-årige krige i Afghanistan, Somalia, Sri Lanka). For det andet slår man nye rødder i det land, der har taget imod en, hvilket betyder, at andre menneskelige hensyn end beskyttelsesbehov får betydning med tiden – ikke mindst for børnene.
Flygtninge har allerede én gang mistet alt, fået tæppet trukket væk under sig, været bange for at miste deres liv, og har oplevet frygtelige ting. De er startet helt forfra, ofte alene, et nyt og ukendt sted. For en flygtning er det altafgørende at føle sig sikker på, at dette ikke vil ske igen.
Behov for tryghed
Som en tryg og forkælet dansker kan man ikke forestille sig, hvor mange flygtninge, der ligger søvnløse om natten rundt om i landet med hjertebanken over, om de vil blive sendt tilbage til ruinerne, fængslerne, diktatoren, de tilfældige bomber… hele sidste år var det kun 239 flygtninge, som kunne leve op til de urimeligt høje krav og fik permanent ophold.
Hele integrationsindsatsen er baseret på, at flygtninge skal blive her. Det tager tid at lære dansk og komme ind på det danske arbejdsmarked. Dette står i skarp kontrast til idéen om midlertidige ophold – hvor er incitamentet til at blive en aktiv del af det danske samfund, når opholdstilladelsen kan inddrages når som helst? Hvor er en virksomheds incitament til at ansætte en flygtning? Og hvorfor gælder uddannelse ikke på lige fod med job, når det gælder permanent ophold? Vi kommer til at skabe rodløse, frustrerede mennesker, som vejer negativt i statistikkerne.
Det er naturligt, at man som udlænding ankommer af én grund, og så ændrer tingene sig gennem årene, og man har en anden situation. Men for nylig er det bestemt, at tilknytning ikke skal betyde noget, når det gælder flygtninge. Derfor tæller job, uddannelse, sprog osv. næsten ingenting længere, som det gjorde tidligere.
Hjemrejse ikke altid en mulighed
Mattias Tesfaye siger, at mange syrere er rejst frivilligt hjem, og derfor kan vi sende flere retur. Men de tilbagevendte har typisk boet under interimistiske forhold i nabolandene uden basale rettigheder. Dem, der er vendt tilbage fra Danmark, har gjort det fordi de ikke kunne få familiesammenført deres nærmeste hertil, eller fordi de syntes det var umuligt at blive accepteret og opbygge et værdigt liv her. Og de tilhører etniske og politiske grupper, som ikke er i den højeste risiko.
Skal flygtninge ikke hjem og opbygge deres hjemland? Jo, det er manges højeste ønske at vende hjem. Men man kan ikke genopbygge et land, som stadig styres af en diktator som Assad, eller et land i kaos og borgerkrig som Somalia og Afghanistan. Man kan sende penge hjem til familien, hvilket flygtninge gør i stor stil. Man kan først genopbygge, når man har noget at tilbyde – fx starte en virksomhed eller undervise, hvilket typisk først sker, når en flygtning har opnået statsborgerskab i værtslandet.
Antallet af flygtninge i verden er stigende, og 85% af dem befinder sig i nabolande, som slet ikke har ressourcer til at huse dem. Danmark har masser af ressourcer, og vi burde tage imod et langt større antal end i dag, og lade dem blive her. I 2019 var det kun 2% af de udlændinge, der fik opholdstilladelse, som var flygtninge. Men med det nye fokus på midlertidighed vil jeg anbefale flygtninge at søge udenom Danmark og vælge andre lande i Europa, hvor man kan bygge en tryg fremtid.
Dette indlæg blev bragt i Altinget 12. august 2020.