Juraeksperter: Syriske inddragelsessager bør gå om

Dagbladet Information har dokumenteret, at de 100 endelige afslag fra Flygtningenævnet er baseret på en manipuleret brug af kilder – ganske som Eritrea-rapporten i 2014

Danmark er ikke længere et sikkert tredjeland

Andre lande i Europa har også givet opholdstilladelser til syrere af de samme grunde, og vurderer også situationen i Syrien løbende. Men det er kun Danmark, der er begyndt at inddrage opholdstilladelser, og i vores nabolande har de fleste syrere i dag opnået permanent ophold eller statsborgerskab.

Nogle af de syrere, som har mistet deres ophold i Danmark, er rejst til andre lande i EU. Normalt ville de blive sendt tilbage til Danmark pga. Dublin-forordningen. Men Tyskland har for nylig givet ophold til flere af disse familier, idet lokale tyske domstole har lagt vægt på at Danmark ikke er bundet af EUs direktiver om tildeling og fratagelse af international beskyttelse – og dermed kan "Danmark ikke længere betragtes som et sikkert tredjeland," som delstatsdomstolen i Berlin udtalte. Danmark befinder sig således i samme bås som Grækenlands og Ungarn: lande, hvor Dublin-forordningen i praksis er sat ud af kraft, fordi de ikke lever op til standarderne for asylbehandling.

Flygtningenævnets afgørelser

Der har været sagt og skrevet meget om inddragelserne. Men forbavsende lidt har omhandlet selve Flygtningenævnets sagsbehandling som endelig klageinstans. Minister for området, Mattias Tesfaye, har konsekvent henvist til armslængdeprincippet, og gentaget sit automatsvar om at afgørelserne lå hos "det uafhængige Flygtningenævn, med en dommer for bordenden." Det ene af nævnets tre medlemmer er imidlertid en embedsmand fra hans eget ministerium, og de baggrundsoplysninger, som nævnet støtter sig op ad i disse sager, er indhentet af Udlændingestyrelsen, som hører direkte under Tesfaye.

Nævnet har dog langt fra været enigt i alle de inddragelser, som Udlændingestyrelsen har givet. De fleste syrere, som i første omgang har mistet opholdstilladelsen hos styrelsen, men derefter fået sagen behandlet i nævnet, har bevaret deres ophold i Danmark. Omkring halvdelen har opnået en stærkere status end de havde førhen. Nævnet har altså anerkendt, at Damaskus ikke er sikkert for disse syrere, og ofte anerkendt en personlig risiko, som styrelsen havde afvist.

"Afgørelserne ser ud til at være truffet på et mangelfuldt grundlag…" (Louise Halleskov)

Flygtningenævnets netop afgåede formand Henrik Bloch Andersen forklarede flere gange i medierne, at nævnet gør brug af hele 1.400 baggrundsrapporter. Ikke desto mindre er det netop den danske Udlændingestyrelses notater og rapporter, som man henviser til i afgørelserne. Desuden refereres til en rapport fra EUs asylkontor fra april 2021, som faktisk bygger på de danske kilder, men som modsat styrelsen konkluderer, at kilderne er uenige. UNHCRs rapporter har hele tiden advaret om at ingen områder i Syrien er sikre, og at det langt fra er sikkert at sende syrere hjem, og det samme siger den seneste dom fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

Udlændingestyrelsens landerapporter og landenotater

Samtlige kilder har fået tilsendt deres citater til gennemsyn fra Udlændingestyrelsen og har haft mulighed for at rette i dem. Kilderne har dog ikke fået tilsendt selve rapporten og har således ikke vidst, hvordan deres udsagn ville blive anvendt af de danske myndigheder. Information har haft held til at interviewe de 8 ud af 10 navngivne kilder, som alle siger at deres udtalelser ikke kan bruges til at drage de konklusioner, som styrelsen og nævnet gør.

Dette er præcis den samme problematik, som førte til at styrelsens landerapport om Eritrea fra 2014 måtte tilsidesættes fuldstændig, efter måneders indædt afdækning af Berlingske. Dengang kom det frem, at styrelsens medarbejdere var blevet direkte instrueret i at underdrive flere risikofaktorer, og at man kun havde medtaget kildecitater, som kunne fremme en dagsorden om at retfærdiggøre afslag – selvom hvert citat var korrekt nok. Flere af hovedkilderne tog dengang lodret afstand fra konklusionerne i rapporten, ligesom det nu sker med Syrien-rapporterne.

"…kan ikke nøjes med at forholde sig til Udlændingestyrelsens kreative fortolkning af kildematerialet" (Jesper Lindholm)

Til Information siger en af kilderne, Abbas Almoussa, en syrisk advokat: "Jeg har aldrig sagt, at der ikke vil være nogen risiko for flygtede syrere, hvis de vender tilbage til Syrien. Det er vanvittigt, hvis de danske myndigheder tolker mine udtalelser sådan. Det er en forvrængning af mine ord."

De syriske inddragelsessager handler oftest om vurderingen af to forhold:

1) De fleste syrere, som mister retten til beskyttelse i Danmark, er kvinder og ældre, der ikke personligt har deltaget i opstanden mod præsident Bashar al-Asad. De henviser som oftest til deres familiemedlemmers aktiviteter imod regimet, som de mener, at de som slægtninge risikerer at blive straffet for. I to ud af tre sager er det et nært familiemedlem, som har nægtet at tjene i den syriske hær. Men Flygtningenævnet mener ikke, at de har noget at være bange for, da de angiveligt kun risikerer at blive straffet, hvis militærnægteren eller desertøren har opnået en såkaldt særlig profil. I de mange sager, som Information har gennemlæst, har nævnet kun en enkelt gang identificeret en sådan særlig profil.

Nævnet henviser til to rapporter fra Udlændingestyrelsen som dokumentation for denne antagelse. Men de eneste kilder, som siger at det udelukkende er familiemedlemmer til profilerede militærnægtere og desertører som risikerer forfølgelse, udtalte sig tilbage i 2017. Derimod er der adskillige kilder som i 2020 har fortalt, at alle familiemedlemmer er i risiko for overgreb.

Da Information talte direkte med kilderne, viste det sig, at styrelsen ikke har udspurgt kilderne om risikoen for familiemedlemmer, der vender hjem til Syrien fra eksil, men for familiemedlemmer, som er forblevet boende i Syrien, og derfor oftest anses for loyale. Beder man rapportkilderne forholde sig specifikt til risikoen for flygtninge er de alle (de 8 ud af 10 navngivne kilder, som Information har kunnet få fat i) enige i, at der findes en generel risiko for at hjemvendte flygtninge vil blive forfulgt, fordi deres slægtninge har nægtet at tjene i hæren.

"…det, der unægtelig ligner en uholdbar og selektiv udvælgelse og anvendelse af kilder" (Jens Vedsted-Hansen)

2) Det udgør også en særlig risiko, hvis man som offentligt ansat har forladt landet uden tilladelse, og dette kan ligeledes går ud over ens nære familie. På dette punkt har Flygtningenævnet haft en meget svingende holdning.

Frem til april i år har Flygtningenævnet ment, at man skal have været ansat i en rimelig høj stilling, før dette udgør en risiko ved tilbagevenden, og derfor har en del fået inddraget deres ophold på den baggrund. Men 8. april 2021 besluttede Flygtningenævnets koordinationsudvalg at ændre deres praksis, med den begrundelse at nye baggrundsoplysninger tyder på, at alle der har forladt en stilling i den offentlige sektor er i risiko.

Kort efter vælger Flygtningenævnet at berostille alle sager om offentligt ansatte på anmodning fra Udlændingestyrelsen, idet Udlændingestyrelsen mener, der kan fremskaffes nye baggrundsoplysninger, der modsvarer den nye praksis.

For nylig er et notat fra Udenrigsministeriet fra september 2021 dukket op, som støtter den nye praksis fra april, men i mellemtiden er endeligt afviste blevet sendt på udrejsecenter fordi sagerne var sat i bero og ikke kunne genåbnes.

"Når det viser sig, at afgørelserne er truffet på så spinkelt et grundlag (…) derfor skal de genoptages." (Silvia Adamo)

Rapporter fra Amnesty og Human Rights Watch

Amnesty International har undersøgt, hvad der kan ske med syrere, som vender hjem mere eller mindre friviligt. I en rapport fra september i år beskrev organisationen sager om 66 hjemvendte syriske flygtninge, heraf 13 børn. Rapporten dokumenterede, at Assads efterretningstjeneste udsatte hjemvendte syrere for tilbageholdelser, tortur og voldtægt, angiveligt fordi de var flygtet fra landet.

Human Rights Watch lavede i oktober en næsten tilsvarende interviewundersøgelse af syrere, som var vendt hjem fra Libanon og Jordan. Blandt de 65 tilbagevendte kunne man dokumentere 21 tilfældige arrestationer, 13 havde været udsat for tortur, 3 havde været kidnappet, 5 var blevet dræbt uden rettergang, 17 var forsvundet og 1 havde været udsat for seksuel vold. I rapporten advarer organisationen direkte imod de danske inddragelser.

Juraeksperter udtaler skarp kritik af nævnets afgørelser

Information har forelagt afgørelser og rapporter for fire eksperter i asylret, som er enige om at sagerne bør genåbnes, da der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til risikoen for flygtninge, der vender hjem.

"Afgørelserne ser ud til at være truffet på et mangelfuldt grundlag. Det skaber tvivl om, hvorvidt der i hver enkelt sag er tilstrækkelig basis for at nægte asyl. Derfor bør udlændingemyndighederne genoptage sagerne og vurdere dem i lyset af samtlige relevante oplysninger," siger Louise Halleskov, der er lektor på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet og tidligere medlem af Flygtningenævnet.

Også lektor i udlændingeret ved Københavns Universitet Silvia Adamo mener, at nævnet må behandle sagerne på ny. "Når det viser sig, at afgørelserne er truffet på så spinkelt et grundlag, må det betragtes som, at der er kommet nye oplysninger i sagerne, og derfor skal de genoptages. Efter min mening ville det være betænkeligt ikke at anse, at afgørelserne kunne være faldet anderledes ud, hvis kilderne var blevet vurderet i deres helhed," siger hun.

"Nævnet har ikke fremlagt nogen ordentlig forklaring på, hvordan det når frem til, at det kun skulle være slægtninge til profilerede militærnægtere eller desertører, som risikerer overgreb," siger lektor i udlændingeret ved Aalborg Universitet og tidligere medlem af Flygtningenævnet Jesper Lindholm. "Der er flere kilder, som siger noget andet, og dem er nævnet forpligtet til at forholde sig særskilt til. Det kan ikke nøjes med at forholde sig til Udlændingestyrelsens kreative fortolkning af kildematerialet."

Juraprofessor på Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen, som er tidligere medlem af Flygtningenævnets øverste organ, Koordinationsudvalget, udtaler: "Nævnet må efter min mening selv genoptage sagerne og tage stilling til betydningen af det, der unægtelig ligner en uholdbar og selektiv udvælgelse og anvendelse af kilder."