Flygtningefædre bliver psykisk syge af at vente på familiesammenføring

Ny dansk forskning dokumenterer effekten af at flygtningefamilier venter længe på at blive genforenet

FAKTA:
Det nye studie er baseret på data fra danske registre mellem 1995 og 2015, og dækker i alt 120.000 flygtninge gennem 24 år. Gruppen består både af dem, der selv er ankommet og har søgt om asyl og dem, der senere er kommet til via familiesammenføring. I undergruppen på 33.000, hvor faren ankom først, var 19.000 børn og 6.800 var fædre. Studiet har undersøgt det mentale helbred for disse 6.800 fædre. Forskerne kommer dels fra Københavns Universitet og dels fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som har finansieret studiet. Læs en omtale på dansk hos Rockwoolfonden, eller selve studiet på engelsk.

Familiesammenføring til flygtninge:
2020: I alt 1.467 ansøgninger for partnere og børn, heraf 910 tilladelser.

Eritrea: 256 ansøgninger for partner (149 afslag, 107 tilladelser) = 41,7% chance
Syrien: 209 ansøgninger for partner (93 afslag, 116 tilladelser) = 55,5% chance
Afghanistan: 134 ansøgninger for partner (54 afslag, 80 tilladelser) = 59,7% chance

Foto: 7-årig fejrer fødselsdag sammen med sin far for første gang, kort efter at hun ankom til Danmark med sin mor. Privatfoto.

Det nye studie

Danske forskere har præsenteret en undersøgelse, som er den første af sin art i verden. Studiet dokumenterer, hvordan ventetid påvirker flygtninge i Danmark, som venter på at deres familier kan komme hertil – som oftest fædre, som har været nødt til at efterlade kone og børn i hjemlandet eller et tredje land.

Konklusionerne er klare. Risikoen for at få en psykiatrisk diagnose er dobbelt så høj blandt flygtningefædre, der venter på deres familie end blandt andre flygtningefædre – og risikoen forøges, jo længere familien er adskilt. Mere end 20% af de ventende fædre har fået stillet en mental diagnose, og den mest almindelige er PTSD.

Ifølge forskergruppen bør stater være opmærksomme på, at forsinkelse af familiesammenføring kan føre til alvorlige mentale helbredsproblemer. Dårligt mentalt helbred kan påvirke arbejdsmarkedstilknytningen og medføre større risiko for fattigdom. På længere sigt har det vist sig at forældres mentale problemer øger risikoen for børns mentale problemer og dårligere resultater i skolen blandt flygtningebørn. Den slags omkostninger bør indregnes, når man implementerer politikker, som forlænger adskillelsen af familierne.


Grafik fra Rockwoolfondens Forskningsenhed

Hvorfor bliver flygtninge overhovedet adskilt?

Størstedelen af flygtninge, der ankommer til Danmark, var allerede en del af en kernefamilie inden de fik asyl. Men de fleste familier ankommer hver for sig, og oftest er det mændene, som ankommer først. Nogle opfatter fejlagtigt dette som om de ikke bekymrer sig om deres koner og børn, men det er faktisk et valg som de er tvunget til at tage for at sikre familien bedst muligt.

For det første er det som regel ægtemanden eller den unge søn, som har det stærkeste asylmotiv – f.eks. politisk aktivitet eller at nægte militærtjeneste. Det betyder, at mændene er i mere umiddelbar fare end de andre medlemmer af familien, og af samme grund har de også en bedre chance for at få asyl.

For det andet er rejsen fra hjemlandet til et sikkert modtageland som Danmark både lang, farlig og dyr. Ingen mand ønsker at risikere sine børns og måske en gravid kones liv på sådan en rejse, hvis det kan undgås. Men de færreste forestiller sig at adskillelsen kommer til at vare 4-5 år.

Faser i ventetiden

Fædrene ved ikke, hvor lang tid det vil tage at behandle deres ansøgninger, først om asyl og derefter om familiesammenføring, og kender heller ikke udfaldet på sagerne. Det betyder, at de venter med 'dobbelt usikkerhed', hvilket ifølge det nye forskningsstudie kan øge risikoen for mentale diagnoser.

8 ud af 10 fædre i studiet har ventet mere end et år på at blive genforenet med deres familier, og 1 ud af 4 har ventet i mere end 2 år.

Adskillige lange perioder kan adskille en flygtningefamilie. Den første periode er ofte selve flugten, som kan tage måneder eller år, før man når frem til et sikkert land og kan ansøge om asyl. Så kommer perioden, hvor man venter på afgørelsen i asylsagen, som også nemt kan tage et år – og hvis man får det, kommer der en ny periode mens ansøgningen om familiesammenføring behandles, ligeledes ofte et års tid. Hvis man får afslag på ansøgningen, tager klagesagen 2 år i øjeblikket, og kan ende med en retssag efterfølgende, eller sagen kan genoptages og starte forfra.

Danmark er for nylig blevet dømt ved den Europæiske Menneskeretsdomstol for at overtræde retten til familieliv i sagen M.A. mod Danmark. Sagen handlede om de ekstra 3 års ventetid (eller karantæneperiode), som en mindre gruppe syriske flygtninge blev pålagt af Folketinget. Dette berører dog ikke den nye undersøgelse, eftersom loven først blev indført i 2015, hvor studiet stopper.

Omar var en af de fædre, der fik besked om at vente endnu 3 år på sin kone og sine børn: "Min familie og jeg har været adskilt i fire år, da de måtte blive tilbage i Syrien. Det gav mig en svær depression, da min familie var i stor fare, og jeg ikke kunne yde dem støtte eller hjælp. Vores yngste barn var 6 år på det tidspunkt, og han led af psykiske lidelser pga. krigen. Han er nu 12 år gammel og har stadig frygt, angst og vanskeligheder med at tilpasse sig det nye liv her. Vi takker Danmark for alt, hvad vi har fået her, men intet kan kompensere for den psykiske smerte, vi led under gennem de fire års adskillelse.”


Omar med sin familie i Syrien inden han flygtede med den ældste søn

De værste sager er ikke indeholdt i studiet

Desværre viser studiet ikke noget om dem, der mislykkes i systemet: fædre, som ansøger og klager forgæves i årevis på grund af de meget stramme regler og krav om dokumentation, som flygtninge ikke altid kan leve op til. I 2020 blev der givet afslag i 58% af ansøgningerne om familiesammenføring med en partner fra Eritrea, bl.a. fordi deres vielsesattester ikke anerkendes og samlivet ikke kan bevises.

Disse fædre optræder i forskernes data som "enlige", selvom de faktisk ikke er det. Og ifølge vores erfaringer med disse sager i Refugees Welcome er det klart dem, som rammes allerhårdest. Forskerne bag undersøgelsen understeger da også, at der er et stort behov for at undersøge de mentale helbredskonsekvenser hos gruppen af fædre, som får afslag på familiesammenføring.

Et eksempel på sådan en sag er Misghinna, som ankom fra Eritrea og fik asyl i 2015. Han måtte efterlade sin unge kone i Eritrea, inden han krydsede ørkenen og havet for at komme til Europa. Hans ansøgning om familiesammenføring fik afslag pga. vielsesattesten. Parret havde mistet deres første barn men fik et andet barn i 2018 som resultat af et af hans besøg i Etiopien, hvor hun opholder sig. Klagesagen kører stadig, efter 6 års adskillelse. Misghinna er tæt på et mentalt sammenbrud, men klarer at beholde sit job for at underholde sig selv og sin familie. Læs hele hans historie her.

Misghinna: "Jeg føler efterhånden Danmark som en slags hjerne-fængsel. Økonomisk, socialt, mentalt har jeg været i fængsel de sidste 6 år. Jeg har fået traume og føler mig angst, træt, håbløs... selv i de værste diktaturer adskiller man ikke familier på den måde. Jeg havde planer om at læse videre, men det kan jeg ikke nu. Selvom jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, og det hele står klar til min kone og søn, så føler jeg skyld over at det stadig ikke er lykkedes. Hver dag siger min lille søn: 'I morgen skal vi rejse til min far'. Det gør ondt i mit hjerte."


Misghinna og hans kone blev forlovet i 2012 og gift i 2015

Kritik fra Ombudsmanden

Folketingets Ombudsmand har kritiseret de lange ventetider på klagesager tilbage i november 2020, men problemet er blot taget til. I øjeblikket er Refugees Welcome involveret i eller har kendskab til 6 sager, hvor den forventede ventetid foreløbig er mellem 18 og 27 måneder – alene for klagesagen hos Udlændingenævnet. Myndighederne undskylder sig med underbemanding og Covid-19 epidemi. Begge forklaringer virker tynde, da det samlede antal af familiesammenføringssager er faldet fra 18.776 i 2015 til 4.61 i 2020, og ingen af sagerne kræver personlige møder med ansøgerne.

Som medlem sørger du for
at vi kan hjælpe flygtningefamilier
med at blive genforenet hurtigst muligt

Støt / bliv medlem