Faktatjek: Venstres asylreform fuld af fejl

På de kun 8 sider fandt vi hele 6 fejl eller grove fordrejninger.

1) V skriver, at der i 2014 "kom 14.800 til Danmark", og "næsten alle ender med at få asyl." De 14.800 er bruttotallet, hvorfra man skal trække Dublin-sager, og så er vi nede på 10.110 ansøgere. Det var kun 6.110, der fik asyl – altså ganske langt fra de 14.800.

2) Tilstrømningen til Danmark har siden 2004 fulgt den samlede kurve for EU. V påstår, at den øgede tilstrømning skyldes, at det er "attraktivt" at komme til Danmark, bla. pga. kontanthjælp, børnecheck o.l. Eksperter i migration og flygtninge siger tværtimod, at der er en lang række faktorer, som spiller ind for hvilket land, en asylansøger ender i. Familie, sprog, tidligere kolonimagter, smugleres veje... ofte har asylansøgere slet ikke valgt Danmark, men ender her af tilfældigheder. Meget få mennesker i lande som Syrien og Eritrea har overhovedet hørt om kontanthjælp. I Calais kæmper asylansøgere fx for at komme til England, selvom de britiske ydelser er utroligt lave.

3) V siger, at Danmark modtager "femteflest" pr. indbygger i Europa. I 2014 var Danmark på 6. pladsen, hvis man ser på antallet af nyankomne (bruttoregistreringstallet) og kun på 10. pladsen, hvis man ser på antal opholdstilladelser.

4) V mener, at den stigende anerkendelsesprocent (2011: 33%, 2015: 90%) er tegn på, at praksis for at få asyl i Danmark er blevet lempeligere. Det kan dog slet ikke udledes af tallene, eftersom der er tale om helt forskellige grupper af ansøgere i de to år. I 2011 var de fire største grupper fra Afghanistan, Iran, Syrien og Serbien. Afghanere har en lavere anerkendelsesprocent i Danmark end i andre lande, det var før krigen i Syrien, og serbere får stort set alle afslag. I år er den helt uden sammenligning største gruppe fra Syrien, og derefter kommer statsløse (også fra Syrien) og eritreere. Disse grupper har næsten nøjagtigt samme anerkendelsesprocenter i Danmark og i EU samlet, nemlig 95%, 88% og 89%.

5) Den gennemsnitlige anerkendelsesprocent i hele EU var ganske rigtigt lavere end i Danmark, men det skyldes igen, at asylansøgerne kommer fra andre lande. Blandt andet er der et meget stort antal kosovarer, som søger asyl i Tyskland, og de får alle sammen afslag - som de også ville gøre i Danmark. Desuden har nogle af de europæiske lande, for eksempel Grækenland og Bulgarien, nærmest ikke noget, som kan kaldes et asylsystem - og dette trækker også gennemsnittet ned.

6) Udgiften på 213.000 kr om året pr asylansøger dækker over nogle meget forskellige opholdstider i asylsystemet - fra få måneder op til 18 år. Når en asylansøger anerkendes som flygtning, er der ofte en periode på kontanthjælp mens man lærer dansk og kommer i praktik, men i løbet af de første par år er en stor del blevet selvforsørgende og betaler skat - man kan således ikke se beløbet isoleret som en udgift på denne måde.

Alle de korrekte tal og grafer kan ses under Fakta: Tal og statistik.

Læs hele Venstres udspil her.