Aftalen mellem EU og Tyrkiet møder massiv kritik

Organisationer fra hele Europa kalder aftalen en krænkelse af EUs værdier og en overtrædelse af menneskerettighederne, og de praktiske problemer er enorme.

Europarådets menneskerettighedskommissær, Amnesty International, Human Rights Watch og ECRE  fordømmer kraftigt den nyligt indgåede aftale om at sende flygtninge retur til Tyrkiet fra Grækenland. Den danske regering støtter aftalen og sender både politi og sagsbehandlere til Grækenland for at hjælpe med det tvivlsomme sorteringsarbejde, som nu skal foretages. Men Danmark er ikke blandt de lande, der har påtaget sig at modtage nogle af de syriske flygtninge, som skal hentes herop fra tyrkiske lejre.

20 europæiske flygtninge- og menneskerettighedsorganisationer advarede i et fælles brev torsdag EUs ledere om at aftalen er uforenelig med international lov, og en overtrædelse af princippet om non-refoulement. Dansk Flygtningehjælp, som er en af organisationerne bag brevet, skriver: "Det er et enormt problem, at mennesker nægtes adgang til at få deres asylansøgninger behandlet, alene baseret på deres nationalitet og ikke på deres beskyttelsesbehov." Også franske Terre d'Asile, British Refugee Council og Irish Refugee Council advarer kraftigt mod aftalen, som de mener vanærer EUs værdier og minder om, at EU har modtaget Nobels fredspris.

Aftalen er kritisabel på adskillige punkter i forhold til beskyttelsen af flygtninge, og det er også usikkert om den vil få anden effekt på tilstrømningen til Europa end en kortvarig pause og derefter nye, endnu farligere og dyrere ruter med smuglerne. Så længe Europa ikke sørger for legale veje til at søge asyl, vil flygtninge være afhængige af smuglere.

Ifølge aftalen skal flygtningenes asylsager behandles individuelt i Grækenland før de evt. sendes retur til Tyrkiet – men det bliver ikke nemt. Det græske asylsystem er nemlig stadig ikke kommet op at køre siden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2011 afsagde en dom om at andre lande ikke måtte sende nogen retur til Grækenland, hvis de havde fingeraftryk der, fordi Grækenland ikke levede op til de basale krav for asylsagsbehandling.

Tyrkiet lover nu, at flygtninge vil blive beskyttet efter internationale standarder og ikke blive sendt retur til deres hjemlande. Også ganske tvivlsomt, da der foreligger adskillige rapporter om at flygtninge er blevet sendt tilbage over grænsen. Så sent som 7. marts skriver Amnesty, at tyrkiske soldater skyder på syriske flygtninge, som prøver  at krydse grænsen, at flygtninge lever under forfærdelige forhold og at mange er blevet deporteret tilbage til Syrien. Tyrkiet har ikke underskrevet den fulde version af Flygtningekonventionen, og syriske flygtninge har begrænsede rettigheder. Generelt kan Tyrkiet ikke betragtes som et sikkert land, og der foregår en stigende mængde krænkelser af menneskerettigheder på mange områder i landet.

Til gengæld vil EU så hente det samme antal i tyrkiske flygtningelejre og genbosætte dem i EU-landene. Fordelingen af dem vil blive det næste slagsmål. Og alt dette handler kun om syriske flygtninge – det er uklart, hvad der skal ske med alle de andre nationaliteter. I 2015 udgjorde syrere ifølge Frontex kun 65% af dem, der ankom til de græske øer, og tallene er usikre, da mange kommer med falske papirer for at kunne komme over grænserne. Ifølge EASO, EUs asylkontor, var kun 25% af asylansøgningerne i Europa fra syrere. Andre nationaliteter kan også have et stærkt beskyttelsesbehov, bla. de næststørste grupper afghanere og irakere, hvoraf henholdsvis 65% og 91% fik asyl i EU samlet set sidste år.

Tyrkiets udbytte af aftalen er yderligere tre mia euro oveni de tre, man allerede gav i januar, samt ikke mindst lovning på visumfrihed for tyrkere der rejser til Europa allerede fra juni 2016 og genoptagelse af forhandlinger om EU-medlemskab.

Læs mere om selve aftalen hos DR her.