431 asylansøgere skal måske sendes retur fra Danmark til Ungarn

I mere end et år har Dublin-sager til Ungarn været sat på pause – senest i december skal de afgøres

Foto: Ungarsk politi tilbageholder flygtninge, oktober 2015 (Brian Esbensen)

UPDATE DECEMBER 2016: Det er blevet besluttet at behandle alle de verserende Ungarn-sager i Danmark.

Ifølge Dublin-forordningen skal man have sin asylsag behandlet i det første land, hvor man er registreret som asylansøger, som regel i form af fingeraftryk. Medmindre det ikke er forsvarligt at sende en ansøger til det land – dette har ført til længere og kortere perioder gennem årene med pauser eller stop for tilbagesendelser fra Danmark til bla. Bulgarien, Italien, Grækenland, og det seneste år Ungarn.

Politiken skriver 6/11 om den langtrukne danske sagsbehandling, som møder kritik fra flere sider (desværre ligger artiklerne ikke online).

Over sommeren og efteråret 2015 strømmede tusinder af migranter gennem Ungarn inden der blev bygget hegn, og mange fik taget deres fingeraftryk af det ungarske politi under vold og tvang. Der blev registreret 174.000 ansøgere, men det var kun 545, som endte med at få asyl i Ungarn. Det skyldes dels, at de fleste fik deres sag åbnet i et andet land, og dels at det kun var 15% af de sager, som Ungarn behandlede, der førte til asyl – i skarp kontrast til EUs gennemsnit på 52%, og Danmarks på 81%.  

Ingen ønsker at blive i Ungarn, hvor regeringen fører kampagne mod muslimske flygtninge, og hvor de fleste på gennemrejsen har været udsat for verbale og fysiske overgreb. Ungarn behandler generelt asylansøgere som kriminelle. Derfor er alle rejst videre til andre lande, hvor de fleste får behandlet deres asylsag på trods af fingeraftrykkene. En række rapporter dokumenterer nemlig, at Ungarn ikke har en effektiv asylprocedure, konsekvent gør brug af fængsling under inhumane forhold, og at man returnerer asylansøgere til Serbien, som igen returnerer til hjemlandet. Det sidste kaldes refoulement, og det er en overtrædelse af menneskerettighederne.

Den danske Udlændingestyrelse er dog ikke overbevist af rapporter og advarsler fra FNs Flygtningehøjkommissariat, Den Ungarske Helsinki-komité, det amerikanske udenrigsministerium og den europæiske flygtningesammenslutning ECRE. Men Flygtningenævnet, som er klageorgan i Dublin-sager, satte alle udsendelser til Ungarn i bero i oktober sidste år. Siden da har Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriet brugt over et år på delvist at afvente udfaldet af to sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og dels 'undersøge sagen grundigt.'

Politiken nævner tre nationale domme, som er afsagt i Frankrig, Sverige og Finland i år, og hvor dommerne er nået frem til, at en returnering til Ungarn ville være ulovlig, hvilket betyder at sagerne skal afgøres i de respektive lande.

Ifølge asylchef hos Dansk Flygtningehjælp Eva Singer trækker regeringen sagen unødigt i langdrag, og hun tilføjer at "der er jo slet ingen tvivl om, at det vil være i strid med menneskerettighederne at sende dem tilbage til Ungarn." Og ifølge et EU-direktiv om tilbagesendelse, som Danmark har tilsluttet sig, skal der træffes afgørelse seneste i december.

Mange af de 431 personer har ventet i Danmark i et års tid, og så længe sagerne er på pause, er ansøgerne stadig i fase 1. Det betyder, at de kun får udbetalt basisydelsen på 805 kr hver 14. dag og har ikke adgang til job, praktik og undervisning.