LEDER: S-oplæg er uretfærdigt og urealistisk

Socialdemokratiets nye udlændingeudspil er baseret på et negativt udgangspunkt og en håbløs idé

Ingen vil helhjertet forsvare det eksisterende asylsystem, som er fyldt med uretfærdigheder, tilfældigheder samt unødige risici og udgifter. Der er i høj grad brug for nytænkning. Derfor er det så ærgerligt, at grundtanken i Socialdemokratiets nye udspil er fuldstændig ugennemtænkt og urealistisk – og ikke engang en ny tanke. Martin Lemberg skrev om det her tilbage i 2015: Europæisk asylimperialisme.

Man tænker uvilkårligt: jamen, har de da slet ikke vendt idéen om dansk asylbehandling i Afrika med en eneste ekspert på flygtningeområdet, inden de udgav et 40-siders program under stor pressebevågenhed? De har da ret i, at politik også handler om visioner og tanker, og ikke altid behøver være undersøgt til bunds på forhånd. Men ærligt talt – man kan vel forvente en vis portion realisme fra et parti som S?

Det er kun én af de 40 sider, der handler om udflytningen af asylbehandling – resten beskæftiger sig med antallet, udviklingsbistanden, integrationen, ydelserne, udvisninger og meget andet. Og nogle af forslagene på integrationsområdet er ganske fornuftige. Der er helt klart brug for en bedre fordeling af nye og gamle danskere på skoler og i boligområder. Og der kan gøres meget mere for at stoppe social kontrol og ekstremisme. Men de fleste af forslagene har et negativt udgangspunkt og er baseret på tvang og straf. Det er deprimerende, og ikke nødvendigvis effektivt.

Tanken om Marshallhjælp til Afrika og mere fair økonomiske muligheder for kontinentet er positive – det er der i høj grad brug for, og det er på tide at nogen tør foreslå det. Flere penge til UNHCR ville også være skønt – men jeg vil se det, før jeg tror det.

Dansk center i Afrika

Men tilbage til dansk asylsagsbehandling i et ikke nærmere defineret ”nordafrikansk land”… aha, Marokko, Tunesien eller Ægypten...? Og så starter de praktiske problemer ellers:

• Hvorfor skulle fx Marokko dog tage imod et dansk asylcenter?

Der er rigeligt med afrikanske flygtninge og migranter i Marokko allerede. Nu skal de så også huse et antal syrere, afghanere og irakere, som tilfældigvis har lagt vejen forbi Danmark. Marokko er ikke afhængigt af Danmark. Det vil blive meget, meget dyrt at betale sig fra det. Og hvordan kan vi moralsk frasige os et medansvar for at finde plads til vores andel af verdens flygtninge?

• Kan man søge om asyl ved centrets port, så at sige? Eller kun via Danmark?

I forslaget står der kun, at dem, der tropper op i Danmark og søger asyl vil blive fløjet til modtagecentret. Men et af hovedargumenterne i indledningen er, at man vil stoppe de farlige og dyre smuglerrejser til Europa. Hvordan hænger det sammen?

• Hvem skal foretage sagsbehandlingen?

Ifølge forslaget skal det foregå ”på samme måde som det i dag sker i Danmark” og ”overholde dansk ret”, for ikke at tale om konventionerne. Aha, så hele Udlændingestyrelsens asylafdeling og det meste af Flygtningenævnet (inkl. et antal landsdommere) skal flytte permanent til Marokko! Det ville virkelig give udflytningen af statslige arbejdspladser en helt ny dimension. Hvis det ikke er det, der tænkes på, ville det være interessant med et bud på, hvor man skal finde et stort antal kvalificerede sagsbehandlere og tolke, som kan finde ud af at afgøre en asylsag efter dansk retspraksis. Og så kan man i øvrigt nævne, at sagsbehandlingstiden er 8-12 mdr i det effektive Danmark, så der bliver ikke tale om korte ophold.

• Hvad skal der ske, når der er truffet en afgørelse?

I forslaget står der lakonisk ”er de flygtninge, overgår de til FN, der sikrer dem beskyttelse enten i en FN-lejr lokalt i det land, hvor modtagecentret ligger”. Uha, her er hverken Marokko eller FN nok helt med på idéen! Og videre: ”er de migranter, sendes de tilbage til deres hjemland.” Okay – og hvem skal lige tage sig af den hjemtransport? Det går ikke ret godt med at sende afviste hjem fra Europa, så hvorfor skulle det være nemmere fra Marokko? Og hvem har i øvrigt autoritet til det? Og hvis de anerkendte bare ryger over i en af de FN-lejre, som man allerede i dag kan opsøge, hvorfor så overhovedet oprette det danske sagsbehandlingscenter?

Man sætter lighedstegn mellem udgiften til 10.000 asylansøgere i Danmark med 600.000 flygtninge i Kenya – må jeg foreslå et besøg i Dadaab-lejren? En helt useriøs sammenligning. Grunden til, at det er så ”billigt” at tage sig af flygtninge i nærområderne er, at ingen tager sig af dem! 80% af verdens flygtninge bor i enorme teltlejre i ørkenen, i usle slumkvarterer eller i skure og kældre hos private. De overlever, men de lever ikke. Det er ikke værdigt, og der er ingen fremtid i det.

Rækken af forhindringer og spørgsmål er uendelig. Og Politiken har lavet en lang liste over lignende forslag, fra danske såvel som udenlandske politikere, som alle er blevet skudt til hjørne som umulige gennem de seneste 30 år. Kort sagt er det fuldstændig håbløst.

S burde i stedet bruge kræfterne på at støtte og udvikle en realiserbar løsning i samarbejde med EU og FN. Bygget på kvotesystemet, men med en mere ensartet asylvurdering indenfor EU, hvor udsvingene er alt for store i dag, og med en intern fordelingsnøgle baseret på mere lige, socioøkonomiske rettigheder. Absolut ikke nemt at opnå enighed om, men det er den eneste vej, der er.

Antal og integration

Langt det meste af udspillet handler om, at der er grænser for, hvor mange vi kan tage imod i Danmark, fordi de ikke-vestlige er et problem kulturelt og økonomisk. Et rigtigt ærgerligt fokus, og undervejs en masse selvmodsigelser og useriøse sammenligninger.

Allerede under sidste valgkamp havde S et slogan, der hed ”Når du kommer til Danmark, skal du arbejde”. Jeg har endnu til gode at møde en flygtning, som ikke mener, at det indlysende. Til gengæld har jeg mødt utallige, som har bedt mig om hjælp med at finde et job.

I udspillet sammenlignes antallet af beskæftigede for danskere (75%), vietnamesere (63%), libanesere (35%), somaliere (28%) og syrere (11%). Det eneste, det siger noget om, er at det tager en hel del år at komme ind på det danske arbejdsmarked!

S vil ikke tage imod spontanflygtninge, fordi det efterlader de svageste. Men samtidig skal der stilles krav om at alle skal arbejde eller aktiveres 37 timer/ugen, og man skal optjene retten til en række ydelser. Hvor efterlader det de svageste? Og alle de praktikpladser og nyttejobs kræver lidt af en reform af arbejdsmarkedet – og det var måske en bedre idé at kaste sig over?

S er voldsomt optaget af, at de nye skal lære danske værdier og forsørge sig selv, og ”ingen skal føle sig fremmed i Danmark” – men alligevel skal de hjem igen, så hurtigt som muligt! I en bisætning erkender man dog, at konflikter oftest er langvarige – det er rigtigt, og derfor skal man også erkende, at flygtninge bliver her, og se dem som en langtidsinvestering. Det er en skandale, at vi som følge af S's egen lovændring fra 2015 er i gang med at udvise 600 somaliere til et totalt ustabilt land, nu hvor de endelig har lært sproget og mange er kommet i arbejde.

Det stilles op som et skrækscenarium, at Danmark over de næste 3 år har udsigt til at modtage 10.000 personer via familiesammenføringer. Ikke et ord om, at langt størstedelen af familiesammenførte til flygtninge er børn – og at ikke-vestlige unge strømmer til gymnasierne for tiden, og har en større evne til at bryde negativ social arv end danske unge. Vi kan få stor glæde af alle disse børn og unge, hvis vi giver dem en god modtagelse og en tryg opvækst. Mon ikke de vil bidrage til den danske velfærd?

Vejen til bedre integration er at få de nye til at føle sig som en aktiv og ligeværdig del af det danske samfund. Det opnår man ikke med 1-årige opholdstilladelser, umulige krav til permanent ophold og statsborgerskab, særregler og forskelsbehandling, tvang og straf – og ved hele tiden at omtale de nye borgere som et problem.

Det var en klar fejl at lade folk passe sig selv på kontanthjælp, som man gjorde engang. Men det er jo længe siden! Det går faktisk glimrende med integrationen af de flygtninge, der er kommet de seneste år. Kravene om aktivering, sprogskole og integrationsplaner har vist sig at være effektive – flygtninge vil gerne lære dansk, og de vil gerne i arbejde. Og det er godt, at flygtninge fordeles til alle landets kommuner. Mange virksomheder har brug for dem, og der mangler tusindvis af unge på erhvervsskolerne. De 8% med ikke-vestlig baggrund, som bor i Danmark, skal ses som et frisk tilskud til en aldrende befolkning. Og vi kan sagtens tage imod flere, når det sker på den rigtige måde.

Pas godt på Danmark

Men det er de negative historier og tal, der dominerer i medier og blandt politikere. En ond spiral og en selvopfyldende profeti. Meget sigende viste en meningsmåling forrige år, at mere end dobbelt så mange svarede Ja til spørgsmålet ”er indvandring et problem i Danmark?” i forhold til spørgsmålet ”er indvandring et problem for dig i dit lokalområde?” Folk har et negativt billede af indvandrere generelt, men dem de møder personligt er helt okay.

Dansk Folkeparti lever af at overdrive integrationsproblemerne, og har endelig indrømmet, at man slet ikke ønsker integration. Hvis den lykkes til fulde, har DF jo ikke noget projekt. Den vogn behøver S slet ikke hoppe på. Man skulle hellere koncentrere sig om at realisere de smukke ord i udspillets indledning gennem inklusion og rimelige krav.

De fleste nyankomne flygtninge, jeg taler med, efterlyser mere oplysning og information om det danske samfunds historie og kultur. De har et stærkt ønske om at bidrage og gøre sig nyttige, de vil gerne strenge sig an for at leve op til rimelige krav og regler, de føler sig taknemmelige over alt det, som Danmark giver dem, og de kan godt lide danskerne. Men de føler sig samtidig udstødt af politikere og medier, de føler at de ikke får en fair chance, og de er konstant bange fordi deres opholdstilladelse hænger i en tynd tråd.

Det er ikke noget godt udgangspunkt for den samling af Danmark, som S ønsker. Der er brug for mere regulering og planlægning omkring fordeling i boliger og skoler, ja. Men det er der også, når det gælder danske borgere, og der er hovedsalig tale om sociale og ikke kulturelle problemer. Der er brug for mere opmærksomhed omkring social kontrol og negative kulturelle mønstre, ja. Og religion bør vige for demokrati – ja, men så lad os da gøre Danmark til en sekulær stat som Sverige, og nedlægge Folkekirkens særstatus! Så kunne man opbygge en sund, dansk version af islam.

Politikere har ofte et behov for at komme med barske, skrappe løsninger for at gøre indtryk på vælgerne. Men det er sjældent den slags løsninger, der virker ude i virkelighedens verden. Adskillige udsatte boligområder er blevet rettet op gennem en koordineret social indsats – de erfaringer skal vi bygge videre på. Som S selv skriver i oplægget: det er ikke naivt at ville hjælpe andre, og man er ikke et dårligt menneske, fordi man vil passe på sit land – men Danmark og Socialdemokratiet er jo netop udtryk for samarbejde, respekt, frihed, positive incitamenter, folkeoplysning og en høj grad af tillid. Det skal vi passe på, også selvom vi får nogle nye indbyggere!