To nye prøvesager vedrørende Syrien afgjort i Flygtningenævnet

Syriens vestlige region Latakia anses nu også for sikker, trods regimets tilfældige overgreb

Gode råd til syriske flygtninge med asyl under §7,3 fra Latakia og Tartous:

Gå ikke i panik. Søg rådgivning hos f.eks. Refugees Welcome eller DRC Dansk Flygtningehjælp, og tag det roligt. Du vil blive indkaldt til samtale hos Udlændingestyrelsen inden de beslutter noget, og der kan være mange grunde til at du vil få forlænget din opholdstilladelse eller få en ny og bedre. Hvis den inddrages, kommer sagen for Flygtningenævnet, hvor du selv kan sørge for at vælge en dygtig advokat, og hvor chancen for en omgørelse er ganske stor. Lad være med at forlade Danmark, da Dublin-reglerne stadig gælder, og du risikerer at gøre tingene endnu værre for dig selv.

Myndighederne har gennemgået ca. 1.400 sager fra Damaskus og Rif Damaskus, og langt de fleste har fået forlængelse eller en bedre status. Ca. 130 har mistet deres ophold endeligt, men flere af dem er søgt genoptaget.

Fredag d. 17. marts 2023 afgjorde Flygtningenævnet de første prøvesager om sikkerheden i Latakia. Sagerne kom for nævnet fordi Udlændingestyrelsen for nylig har besluttet at inddrage opholdstilladelser efter §7,3 til flygtninge fra Latakia og Tartous, da man mener, at de to områder på samme måde som Damaskus og Rif Damaskus ikke længere udgør en fare for alle personer. Der er dog ikke nær så mange syrere i Danmark fra de to vestlige provinser som fra Damaskus-regionen, så det kommer ikke til at ramme et stort antal.

Nævnet var enig med styrelsen i at de generelle forhold i Latakia-provinsen ikke længere udgør en risiko, som giver beskyttelse under Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at man derfor kunne inddrage et ophold under §7,3.

De to pågældende personer fik imidlertid omstødt inddragelsen og fik i stedet asyl under Flygtningekonventionen (§7,1), hvilket beskytter langt bedre mod udvisning. Det skyldtes i den ene sag, at den mandlige klager var blevet eksponeret i offentligheden, og i den anden var der tale om mindre men kumulerede risikofaktorer, som samlet set fik nævnet til at tvivle på den kvindelige klagers sikkerhed ved en hjemvenden.

Vurdering af situationen i Latakia

Syrernes forsvarsadvokater fremhævede en række forhold i deres indlæg, som nævnet valgte at tilsidesætte. Her er det vigtigt at have for øje, at i en sag om inddragelse er bevisbyrden vendt om. Når man ankommer til et land og ansøger om asyl, er det ansøger selv, som skal sandsynliggøre, at han/hun er i fare. Men når det gælder en inddragelse, er det myndighederne, der skal sandsynliggøre, at personen ikke længere er i risiko. I Refugees Welcome lytter vi til UNHCR og diverse menneskeretsorganisationer, som siger, at ingen kan garantere sikkerheden for hjemvendte syrere, og at man derfor ikke bør inddrage nogen opholdstilladelser.

De forhold, som i sin tid udløste asyl til alle syrere, selvom de ikke havde et individuelt asylmotiv, er defineret i dommen Sufi-Elmi fra 2011, som handlede om Somalia. Kriterierne for, hvornår man ved sin blotte tilstedeværelse i et område er i risiko for overgreb, er følgende: om parterne i udbredt grad anvender metoder, som sigter på civile, om kampene er udbredt til hele området, og hvor højt antallet af civile sårede og dræbte er.

Selvom niveauet for krigshandlinger er faldet siden 2016, hvor de pågældende fik asyl, er deres midlertidige opholdstilladelser blevet forlænget fire gange. Der er ikke dokumenteret nogen forværring af forholdene efter den seneste forlængelse, og både styrelsen og nævnet henviser udelukkende til de generelle baggrundsoplysninger, som stammer fra 2019, 2020 og 2021. Det er derfor svært at se, hvad der har ført til inddragelsen netop nu. De samme baggrundsrapporter advarer samtidig mod store problemer med menneskerettighedssituationen, selvom kamphandlingerne er aftaget. Regimet foretager i stor stil vilkårlige anholdelser, brugen af tortur er udbredt og mange forsvinder. Overgrebene er uforudsigelige og kan ramme hvem som helst. Meget tyder på, at selve det at vende tilbage til Syrien efter mange år udenlands udgør en stor risiko for at blive forhørt og straffet som forræder. Noget, som Udlændingestyrelsen har beskrevet i sine egne rapporter.

Det meste af Latakia har været under regeringens kontrol under hele krigen, og det er derfor ikke et særligt udsat område. Men både Hizbollah, russiske og iranske militser er til stede, og sunnier er udsat, da Latakia betragtes som alawitternes højborg. Generelt er der dog meget sparsom viden om de reelle forhold i hele Syrien.

Individuel risiko

Langt de fleste syrere i Danmark har asyl under Flygtningekonventionen (§7,1) enten fordi de kan indkaldes til militærtjeneste og dermed tvinges til at begå menneskerettighedskrænkelser, eller fordi de er i opposition til regimet i en eller anden form. Det behøver ikke være som aktiv modstander, men kan også være fordi de havde et job som embedsmand og forlod Syrien uden tilladelse. De har derfor en personlig risiko, og deres opholdstilladelse kan først inddrages den dag, hvor der er varige og fundmentale forbedringer i Syrien.

Vurdering af tilknytning til Danmark

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 har også betydning for, om en opholdstilladelse kan inddrages. Der er desværre ikke en klar og tydelig praksis på dette område i Danmark. I de to prøvesager anså nævnet ikke tilknytningen for stærk nok. Men hvis man er gift med en flygtning, som har asyl under §7,1, er det nok i sig selv til at man får en forlængelse. Hvis man er kommet som barn og har gået i skole i Danmark 6-7 år er det som regel også tilstrækkeligt til at man har opnået selvstændig tilknytning. For flygtninge, der er kommet som voksne, skal der som regel lidt længere tid til, men samlet set kan familie, sprog, arbejde og uddannelse være tilstrækkeligt til at man beholder sin opholdstilladelse. Siden 2016 er det blevet utroligt svært at leve op til de hårde kriterier for permanent ophold, og hvis man har valgt at tage en uddannelse fremfor et ufaglært job, har det lange udsigter.