Ny rapport om LGBT-personer i det danske asylsystem

LGBT-Asylum påviser i en ny rapport, at der er problemer med behandlingen af seksuelle minoriteter i asylsystemet

Ny rapport fra LGBT Asylum viser, at asylansøgere, der er homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede (LGBT), oplever særlige udfordringer i det danske asylsystem. I værste fald betyder det, at asylansøgere afvises uretmæssigt.

Rapporten kan downloades her.

Rapporten, som er den første af sin art i Danmark, er baseret på LGBT Asylums erfaringer med arbejdet med over 130 LGBT-asylsager de seneste tre år, samt erfaringer fra LGBT-asylansøgere indhentet gennem kvalitative interviews med 35 asylansøgere.

Det er en generel oplevelse blandt LGBT-asylansøgerne, at sagsbehandlerne, der forestår asylinterviews, mangler viden om LGBT, og at de ikke har en kultursensitiv forståelse for LGBT-identiteter og -praksis og de forskellige sociokulturelle omstændigheder knyttet dertil forskellige steder i verden. Det betyder, at sagsbehandlingen i nogle tilfælde baserer sig på heteronormative overvejelser eller LGBT-stereotype forestillinger om identitet og seksuel praksis.

“Der er eksempler, hvor Udlændingestyrelsen betvivler lesbiske asylansøgere, fordi de har været gift og har børn. Og eksempler, hvor man vurderer det utroværdigt, at homoseksuelle mandlige asylansøgere ikke kender navnene på dem, de har haft sex med, eller hvis de har haft sex i en hammam eller på et offentligt toilet. Det tyder på, at Udlændingestyrelsen mangler helt grundlæggende viden om, hvordan homoseksuelle liv leves,” fortæller talsperson for LGBT Asylum, Mads Ted Drud-Jensen.

Der er også tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen ved interviews har spurgt LGBT-asylansøgere om seksuel praksis eller intime detaljer i forbindelse med seksuelle møder. Sådanne spørgsmål opfattes af asylansøgerne som intimiderende og meget vanskelige at svare på. Dels fordi spørgsmålene er intime og kan inkludere elementer af skam eller tabu, dels fordi ansøgerne kan komme fra en kulturel kontekst, hvor sådanne emner betragtes som meget private og som noget, man ikke taler om. Endelig kan det være svært at huske detaljer omkring et seksuelt møde, såsom detaljer om rummets indretning, når opmærksomheden i situationen var fokuseret på den seksuelle akt.

“Vi anerkender, at det er kompliceret at behandle og vurdere asylsager – ikke mindst LGBT-sager. På den ene side har myndighederne i henhold til Flygtningekonventionen en forpligtelse til at sikre beskyttelse til personer, der risikerer forfølgelse eller alvorlige overgreb på grund at deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Og på den anden side er der menneskeretlige afgørelser, som ved EU-Domstolen, der siger, at det er en krænkelse af retten til privatliv og familieliv i asylsager at spørge til detaljer om seksuel praksis. Men derimellem er der et betragteligt rum for sagsbehandling. Og dermed også plads til forbedring,” siger Mads Ted Drud-Jensen.

Rapporten viser også, at asylansøgere mangler basal viden om rettigheder og muligheder i forbindelse med LGBT-relaterede asylsager. Og endelig peger den på, at forholdene i asylcentrene uden privatliv, hvor mange mennesker under stort pres er samlet på meget lidt plads, betyder, at mange LGBT-asylansøgere lever i frygt for chikane eller negative reaktioner.

For yderligere oplysninger, kontakt talsperson Mads Ted Drud-Jensen på tlf: 2022 2400.