Ny Eritrearapport fra Amnesty understreger beskyttelsesbehov
Intet tyder på, at der er sket forbedringer i diktaturet, sådan som den danske rapport og UKs afgørelser påstår
"Just deserters – why indefinite National Service in Eritrea has created a generation of refugees"
Under flygtningekrisen i 2015 har den tredjestørste gruppe af mennesker, som risikerede deres liv for at krydse Middelhavet været eritreere – på flugt fra et land på Afrikas Horn uden en væbnet konflikt. En stor del af dem var mellem 18 og 24 år gamle.
Særligt én faktor bliver ved med at drive eritreere på flugt – tidsubegrænset værnepligt i Nationaltjeneste.
I slutningen af 2014 gav en række medlemmer af Eritreas regering forsikringer om, at den tidsubegrænsede værnepligt ville ophøre. Den nye rapport fra Amnesty giver et detaljeret indblik i den nuværende praksis for Nationaltjeneste. Amnesty International's research i 2015 har ikke fundet nogen mærkbare ændringer i Nationaltjenesten. Værnepligten er fortsat tidsubegrænset for de flestes vedkommende og kan vare flere årtier. Udstationeringen fortsætter i en række civile og miltære roller inklusive landarbejde, bygningsarbejde, undervisning og civil tjeneste. Systemet udgør tvangsarbejde i en national skala.
De værnepligtige forhindres i at udøve et familieliv, da de ofte udstationeres langt væk hjemmefra. Orlov gives sjældent og tilfældigt. Værnepligtige tjener ikke nok i Nationaltjenesten til at klare sig. Systemet udgør en stigende belastning for børn. Børn dropper ud af skolen tidligt for at undgå værnepligt og påtager sig den økonomiske forsørgelse af familien. De ser sjældent deresfædre, og piger giftes væk tidligt i forsøg på at undgå indkaldelse.
Men det er så godt som umuligt ai undgå værnepligten. De, der forsøger at undgå eller desertere bliver ofte fanget i "round-ups" og udsat for måneders tilfældig detention som straf, inden de bliver indkaldt til Nationaltjeneste. De, der bliver fanget under forsøget på at forlade Eritrea ulovligt ser en ligende skæbne i møde. Forholdene i fængslerne er rystende.
Ikke desto mindre nægter en række lande, hvor eritreere søger asyl, at anerkende flugten fra Nationaltjeneste som gyldig grund til at opnå international beskyttelse.
Eritreas regering må afskaffe den tidsubegrænsede værnepligt. Lande, som huser eritreanske asylansøgere bør give dem international beskyttelse, og samtidig påvirke Eriteas regering til at gennemføre seriøse reformer i systemet for Nationaltjeneste.
Dansk vinkel:
Amnesty adresserer specifikt rapporten, som den danske udlændingestytrelse udgav sidste år. Den konkluderede, at de fleste eritreere ikke længere var i risiko ved en hjemvenden. Efter massiv kritik og afsløringer besluttede de danske myndigheder dog ikke at anvende rapportens konklusioner og tildeler i dag asyl til 100% af eritreerne. Men United Kingdom henviser til den danske rapport og giver nu afslag til 66% af eritreanske asylansøgere i UK. Derfor opfordrer Amnesty til at de danske myndigheder trækker sin rapport helt tilbage.
Hent hele Amnesty's rapport her (64 sider).
Læs Amnestys danske pressemeddelse her.
(foto: Michala C. Bendixen, eritreeiske flygtninge på Stevns i Danmark)