Humanitær krise for flygtninge på de græske øer
Hver dag ankommer nu over tusind nye flygtninge til de græske øer fra Tyrkiet.
Den græske stat er i forvejen i knæ og kan slet ikke magte modtagelsen af de mange desperate mennesker, som fortrinsvis kommer fra Syrien og Afghanistan. Nogle kommer sejlende i småbitte gummibåde, som er beregnet til legetøj for badegæster. Der er mange kvinder og børn blandt flygtningene, som indkvarteres under helt uacceptable forhold. Det er især ferieøerne Lesbos, Chios, Leros, Kos og Samos, der holder for.
Læs hele rapporten fra Human Rights Watch her (på engelsk).