Ny UNHCR-rapport om flygtninge på Middelhavet

FNs Flygtningehøjkommissariat har i dag udgivet en statusrapport med tal og anbefalinger omkring den stigende flygtningesituation.

Vi gengiver herunder rapportens vigtigste tal og konklusioner på dansk, hele rapporten kan læses på engelsk her.

I årets første seks måneder har 137.000 flygtninge og migranter krydset Middelhavet om bord på livsfarlige og overfyldte både og er ankommet til Europa.

Flere tusind druknede og nåede aldrig frem. Europas forstærkede indsats efter de store bådkatastrofer i april har nedbragt antallet af druknede, men de næste måneder forventes et stigende antal at krydse havet, og redningsindsatsen er langt fra tilstrækkelig.

Langt den største del af disse mennesker har et klart krav på beskyttelse, når de ankommer. 34% er fra Syrien, 12% fra Afghanistan, 12% fra Eritrea og 5% fra Somalia. En stor del af dem, mellem 8 og 10% alt efter nationalitet, er uledsagede mindreårige, altså børn som kommer alene.

Der er sket en stigning i antallet af personer, som sejler fra Tyrkiet til Grækenland - her er de fleste fra Syrien, Afghanistan, Irak og Somalia. Ruten fra Libyen til Italien bruges mest af eritreere, somaliere og andre afrikanere.

Modtagelseskapaciteten er helt utilstrækkelig i Europa. Navnlig Italien, Grækenland, Makedonien og Serbien kan slet ikke imødekomme behovet for indkvartering og hjælp.

Antallet af flygtninge og migranter, der ankommer fra Grækenland til de vestlige balkanlande er steget dramatisk de seneste uger. Der ankommer nu over 1.000 personer om dagen.

Sverige og Tyskland modtog tilsammen 43% af alle flygtninge i Europa sidste år – en helt urimeligt skæv fordeling.

Ankommet til Italien januar-juni 2015: 67.500
Ankommet til Grækenland januar-juni 2015: 68.000
De seneste to måneder er der kommet næsten dobbelt så mange som på samme tid sidste år – og i 2014 kom der mere end 4 gange så mange som i 2013.

UNHCR minder om, at det samlede antal af flygtninge er stigende i hele verden, og at 86% af verdens flygtninge opholder sig i udviklingslandene, og at ingen europæiske lande er på top ti over de lande, som huser flest flygtninge i verden. I en periode med stigende antal af tilkommende er der brug for at udvise solidaritet og ansvar, samtidig med at man må prøve at løse årsagerne til at flygtningestrømmene opstår.