Fem store stramninger på vej for flygtninge

Regeringens nye forslag vil ramme de svageste

De fem nye straminger er præsenteret som en del af de indledende finanslovsforhandlinger. Der er kun tale om forslag, som ikke vedtaget endnu. Fælles for stramningerne er, at de vil ramme de svageste hårdt, og de er udtryk for, at vi kun har plads i Danmark til veluddannede og selvforsørgende mennesker, uanset om de har beskyttelsesbehov eller ej.

• Antallet af personer, der skal modtage den nye lavere integrationsydelse, udvides.
  
  
• Kravene til permanent opholdstilladelse skærpes.
  
  
• Ændring af kriterierne for kvoteflygtninge, så der udvælges efter, hvor integrationsegnet man er.
  
  
• Udlændinge skal selv betale for transport af familiesammenførte til Danmark.
  
  
• Familiesammenføringsreglerne strammes generelt (det konkretiseres senere på ugen).

Integrationsydelsen udvides

Alle personer, der ikke har boet i Danmark i syv af de seneste otte år, skal på integrationsydelse i stedet for kontanthjælp (cirka det halve beløb). Indtil nu har ydelsen kun ramt dem, der er flyttet ud i deres kommuner efter 1. september.

Læs vores Fakta-artikel om den allerede vedtagne integrationsydelse her.

Da integrationsydelsen  blev indført i september 2015, fik den hård kritik fra Europarådets Menneskeretskommissær, FNs Flygtningehøjkommissariat, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Flygtningehjælp, og Røde Kors. Juraprofessor og ekspert i asylret Jens Vedsted-Hansen anklagede regeringen for at være på kant med blandt andet flygtningekonventionens artikel 23. Denne paragraf siger, at flygtninge, som opholder sig lovligt i Danmark, skal tilbydes den samme offentlige hjælp og støtte som den, danske statsborgere får. (Berlingske 11. august 2015)

Hvis den nye udvidelse bliver vedtaget, bliver den gældende fra juni 2016. Den kommer til at omfatte et meget større antal mennesker, nemlig alle, som har opholdt sig i mindre end syv ud af de seneste otte år. I 2016 vil 22.000 personer modtage den lave ydelse, og fuldt indfaset i 2017 vil man være oppe på 38.000 personer. 

Nye krav til permanent ophold 

• Man skal bestå Prøve i Dansk 2 i stedet for Prøve i Dansk 1 som nu (læs om Danskuddannelserne her).
• 50 procent længere karenstid end i dag, hvis man er dømt for kriminalitet.
• Beskæftigelses- eller uddannelseskravet hæves fra de nuværende tre år inden for de seneste fem år til 2,5 år inden for de seneste tre år.
• Der kommer et nyt krav om, at ansøgere opfylder mindst to ud af fire supplerende betingelser: Aktivt medborgerskab eller bestået medborgerskabsprøve, ordinær fuldtidsbeskæftigelse i fire år inden for de seneste 4,5 år, en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 300.000 kroner de seneste to år og en bestået Prøve i Dansk 3.
• Stop for dispensation til flygtninge.

Desuden er der en række yderligere krav for at få permanent ophold, som sandsynligvis opretholdes i den gældende form. Se dem her.

Under VK-regeringen var der næsten ingen, der fik permanent ophold pga. point-systemet. I 2011 var det fx kun 578, der fik tilladelsen. Kravene til sprog og beskæftigelse var for svære for de fleste at leve op til. Men da SR-regeringen afskaffede pointsystemet og indførte dispensationsadgang, steg antallet hurtigt. I 2013 fik i alt mere end 4.000 personer varigt ophold. I 2014 og første halvdel af 2014 fik 612 personer permanent ophold med dispensation ifølge JP (21. juli 2015), svarende til 10% af de tildelte tilladelser.

Disse udsving viser, at der er en grænse, som mange simpelthen ikke kan komme over. Og den grænse er særlig svær for flygtninge. Mange lider af traumer og PTSD, hvilket både gør det sværere at lære et nyt sprog, og at varetage et fuldtidsarbejde. Regeringen mener ikke, at der skal være “genveje” for flygtninge, og at det åbenbart kun er et spørgsmål om vilje, om man kan leve op til de nye krav. Der vil også komme problemer med FNs Handicapkonvention, hvis man fjerner dispensationsadgangen for mennesker med varige funktionsnedsættelser, enten psykiske eller fysiske.

Så længe man ikke har permanent ophold, kan man ikke søge om familiesammenføring (medmindre man er flygtning), man kan når som helst miste sin opholdstilladelse, hvis det oprindelige opholdsgrundlag ikke er til stede længere, og man kan ikke ansøge om statsborgerskab.

Foto: Kvinder i Trampolinhuset, København.