Meget få nye asylansøgere kommer til Danmark

Sammenlignet med sidste år på samme tid er antallet faldet voldsomt. Vi har bedt en ekspert om at forklare udviklingen.

FAKTA:
Traditionelt plejer antallet af nye asylansøgninger at stige henover sommer og efterår, bla. pga. sejlforholdene på Middelhavet, men i år er der siden februar kun kommet omkring 100 pr. uge, og tallet er endda faldende. Et pludseligt fald indtraf kort efter den svenske grænsekontrol indførtes i januar. Både i 2015 og 2014 var antallet i sommermånederne mellem 200 og 400 nyankomne pr. uge – og det toppede i november 2015 med over 1.000 om ugen. I hele juli måned i år ankom kun 346, hvilket er det laveste tal siden 2011, og cirka en tredjedel af antallet for samme måned sidste år. Tallene i Sverige er faldet endnu mere, fra 8.000 i juli 2015 til 2.200 i juli i år, mens tallene i Tyskland går den modsatte vej, og ligger næsten dobbelt så højt som sidste år.

Nye asylansøgninger i danmark, pr. uge

Martin Lemberg-Pedersen, som er assisterende professor ved Global Refugee Studies på Aalborg Universitet, giver her sit bud på, hvad denne ændring skyldes:

- Det er rigtigt, at tendensen i år har været forskellig fra flere tidligere år. Først og fremmest er det de europæiske landes, og nabolandes, forsøg på at lukke ned for den såkaldte Balkan-rute, der ser ud til at have haft en effekt; helt specifikt den makedonske lukning af grænsen, der har ført til tusindvis af strandede flygtninge i Grækenland. Desuden er der EU-Tyrkiet aftalen, hvis konsekvenser og perspektiver dog er mere usikre. Ved at sammenligne de danske asylansøgertal med tal fra andre lande i Nordeuropa bekræftes vi i at denne tendens er større end kun Danmark eller Sverige, fordi også Norge, Finland, Belgien og Holland alle har oplevet et lignende fald i antallet af asylansøgere – med Tyskland som en undtagelse.

- Man skal dog være varsom med at fortolke tallene, fordi den generelle europæiske politik, inklusiv kriminaliseringen af folk, der transporterer flygtninge, har ændret flugtruter og dynamikker. Dette komplicerer sammenligninger mellem forskellige år. Men helt generelt er antallet stadig højt: i første kvartal af 2016 kom der 50% flere til EU end samme periode sidste år. Af vigtige forskelle ser vi, at den i realiteten statsdrevne Balkan-rute i 2015 nemlig var langt mere løsrevet fra smuglernetværk end traditionelle ruter. Det betød – udover at den var langt mere sikker end eks. den nuværende libyske-italienske rute - også, at langt flere blev registreret af myndighederne. Modsat har forsøgene på at lukke ruten kun skubbet folk i hænderne på smuglere, og der er derfor givetvis et større mørketal af ankomne flygtninge, der nu ikke bliver registreret i 2016. Samtidig er der også mange flygtninge i bla. Tyrkiet og Libanon, der lige nu afventer situationen med den stigende ustabilitet i Tyrkiet, forberedt på at rejse hurtigt, så tallene kan ændre sig hurtigt.

Er der en direkte sammenhæng mellem den svenske grænsekontrol og faldet i Danmark?

-  Man må sige, at de danske og svenske regeringer gentagne gange tørnede sammen i løbet af 2015. Svenskerne kritiserede den danske transitpolitik, hvorved titusindvis rejste fra Tyskland og over Øresund til Sverige uden at blive registreret med fingeraftryk i Danmark. Da den danske regering nægtede at ændre politik, ændrede svenskerne deres over tre omgange; i november 2015 indførtes ID-kontrol på Øresund som afskrækkende signal, hvilket ramte 40% af strømmen. I januar 2016 indførte svenskerne krav om pas for at indrejse, og den danske regering fulgte straks op med grænsekontrol ved den tyske grænse. I løbet af få dage faldt antallet drastisk, både i Danmark, Sverige og videre nordpå. Kort efter indskrænkede den svenske regering bla. adgangen til permanent ophold, og i juni vedtog man til sidst en meget radikal stramning i retten til familiesammenføring og rettighederne for afviste.

nye asylansøgninger i sverige, pr. uge:

- For så vidt at flygtninge reelt har et valg i forhold til destination, indikerer de at det er sådan noget som sikkerhed, uddannelse, sociale relationer og familie, der afgør deres valg. Svenskernes forringelser af den sikre flugtrute, som familiesammenføringer er, kan godt have influeret på transitten, og derved tallet, til Danmark. Men flere faktorer kan også have spillet ind og trække i modsat retning. På regionalt plan kan det også siges, at de dansk-svenske fald modsvares af tilsvarende fald i Holland og Belgien, hvilket selvsagt problematiserer de forklaringer på de faldende tal, der udelukker refererer til danske eller svenske stramninger. I stedet synes den vægtigste styrende årsag at være udviklinger i Tyrkiet, Grækenland og Makedonien.

Er der færre, som ankommer til Europa? Eller kan de bare ikke komme helt herop nordpå længere?

-  Generelt er der rigtigt mange mennesker, der sidder fast længere sydpå. Mere specifikt har der været et fald i EU siden rekordantallet i november 2015. Men det samlede antal indrejste har stadig ligget højt, omkring 100.000 per måned siden januar 2016, hvilket er næsten 50% højere end samme periode sidste år. Ungarn og Tyskland oplever stigninger i asyltallene, mens Danmark, Holland, Østrig, Finland, Sverige og Norge oplever meget lave indrejsetal. Italien og Frankrig er stabilt høje, men ligger under Tyskland.

nye asylansøgninger i tyskland, pr. måned:

- Efter at EU i efteråret 2015 pressede Serbien, Bulgarien og Makedonien til at indføre udvidet grænsekontrol, er Grækenland endt som en 'dumping zone' for en slags grænseskabt fordrivelse – i øjeblikket 57.000 mennesker, der er tvunget til at overleve på den nordlige græske grænse, i kritisable lejre, mange uden adgang til asylprocedure, mad og medicin. Den politiske og sikkerhedsmæssige ustabilitet i Tyrkiet bekymrer på mange planer, og for landets 3 millioner syriske flygtninge er udviklingen skæbnesvanger. Længere nede på ruten til Syrien bliver flygtningelejre i stigende grad angrebet og draget ind i konflikten af IS, Rusland og Tyrkiet.

- Med den militarisering af ruten op gennem Europa, som NATO og Frontex er blevet sat til at udføre, er forholdene for asylansøgerne og NGOer forværret drastisk, i mange tilfælde er der chikane fra politiet, og selve Balkan-ruten er i mange tilfælde skubbet i hænderne på mafiaen. Forskellen er altså, at størstedelen af flygtningestrømmene i 2015 bogstaveligt talt var i kameraernes fokus, mens flugtprocessen gennem fx Serbien og Bulgarien nu er skubbet under jorden, i irregularitet og kriminalitet. Der er derfor givetvis et større mørketal for 2016-ankomster end for året før, som man må tage forbehold for. Der er også kommet underretninger om en voksende egyptisk-italiensk rute for bådflygtninge, som skulle udgøre et sikrere alternativ til den farlige Libyen-rute. Mange er dog alligevel druknet på denne nye rute, herunder 500 i april 2016. 

Alle danske tal er fra Udlændingestyrelsen, grafer er hentet fra hjemmesiderne for de tre landes udlændingemyndigheder.