Nyt lovforslag vil sende Dansk Flygtningehjælp ud af Flygtningenævnet

Regeringens ønske om at beskære Flygtningenævnet fra 5 til 3 medlemmer vækker bekymring hos eksperter

I et nyt lovforslag giver regeringen direkte udtryk for, at det særligt er Dansk Flygtningehjælp, som man vil udelukke fra at udpege medlemmer til Flygtningenævnet. Nævnet blev i 2012 udvidet for at øge ekspertisen, og de medlemmer, som er udpeget af Dansk Flygtningehjælp tæller da også nogle af landets mest anerkendte eksperter indenfor området. For at opretholde et ulige antal medlemmer fjernes også Udenrigsministeriets medlem.

Afslag på asyl fra Udlændingestyrelsen ankes automatisk til Flygtningenævnet, som således udgør anden instans. I praksis er der tale om en række nævn med samme sammensætning. Hvert nævn tæller i dag en dommer som formand og 4 medlemmer udpeget af hhv. Udenrigsministeriet, Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet, Advokatrådet og Dansk Flygtningehjælp. Nævnet talte også 5 medlemmer, før Fogh som ny statsminister i 2002 indsnævrede det til 3. SRSF-regeringen trak Foghs ændring tilbage, og tilbageføreslen til 5 medlemmer skulle sikre nævnets samlede erfaring og viden på området, som er afgørende for at træffe korrekte afgørelser.

Minister Inger Støjberg begrunder sit lovforslag med, at Dansk Flygtningehjælp som privat og humanitær organisation set udefra indtager en "dobbeltrolle", der skaber "ubalance" i nævnet. Generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm påpeger overfor Information, at overvejelser om medlemmers neutralitet principielt burde gælde både myndigheds- og organisationsudpegede. Nævnets sammensætning vil først blive ubalanceret uden organisationsudpegede, da beslutningen i højere grad overlades til de myndigheder, der i første omgang har givet afslag. Andreas Kamm kalder det bekymrende, at det ministerium, som Udlændingestyrelsen hører under, sidder med i klagenævnet over styrelsens afgørelser. Allerede i dag kan man således ikke sige, at afgørelser i anden instans er 100% uafhængige af første instans, sådan som det burde være i en retsstat.

Andreas Kamm påpeger desuden, at Dansk Flygtningehjælp udelukkende udpeger medlemmerne, og derefter har man ikke nogen indflydelse på deres beslutninger eller holdninger.

Martin Henriksen mener omvendt, at det er den rette vej at gå. "Man bør tage skridtet fuldt ud og afskaffe nævnet og lade alle afgørelser være op til Udlændingestyrelsen", udtaler han til Information. Jurist for Amnesty International Claus Juul er dog bekymret for at overlade hele proceduren til myndighederne. Han er også medlem af nævnet, udpeget af Dansk Flygtningehjælp, og mener, at medlemmer udpeget af ministeriet principielt set kan være lige så påvirkede af deres ministers interesse, som medlemmer udpeget af en organisation. Claus Juul efterlyser en vurdering af effekten af antallet af medlemmer, og hvad de bredere kompetencer betyder for afgørelsernes præcision.

FAKTA:
I Danmark er det et grundlæggende princip, at man har en tredeling af magten, således at domstolene er uafhængige af de politiske beslutninger. Flygtningenævnet er ikke en egentlig domstol, men afgørelserne fra nævnet er endelige og kan ikke ankes til domstolene. I international flygtningeret er det afgørende, at man har adgang til at få sin asylsag vurderet i mindst to instanser, som bør være helt uafhængige af hinanden. Den danske konstruktion er ganske unik, de fleste andre europæiske lande bruger domstole i asylsager.

I 2015 blev der behandlet 1.481 sager i nævnet, og 21% blev omgjort. Flygtningenævnet er en højere instans rent juridisk, og det er derfor nævnet, der lægger linjen i tvivlstilfælde – og Udlændingestyrelsen skal derefter rette ind efter nævnets vurdering.