Flygtningeruten fra Balkan er ved at lukke ned
Kun syrere og irakere får nu lov at passere, og FN advarer mod kaos i Grækenland, når titusinder af flygtninge ikke kan komme videre
FOTOS: Flygtninge strandet i det nordlige Grækenland, i starten af februar 2016 (af forfatteren).
Siden en række nøglelande på Balkan, uden Grækenland, mødtes til et fælles møde om flygtningesituationen sidste onsdag d. 17 februar er det gået stærkt.
Balkanruten er netop den rute, som langt de fleste flygtninge benytter, efter de er ankommet i små både via Tyrkiet til Lesbos eller en af de andre græske øer. Fra Grækenland er turen gået via Makedonien, Serbien, Kroatien/Ungarn og Slovenien til Østrig og Vesteuropa.
Men i søndags, d. 21. februar, meddelte de makedonske myndigheder, at man fra dags dato ikke længere ville tillade afghanske flygtninge passage.
Praksis har siden november 2015 været, at man lod flygtninge fra Syrien, Irak og Afghanistan (SIA) med dokumenterne i orden passere.
Således er der allerede mange strandede flygtninge – eritreere, iranere, pakistanere m.fl. - der i månedsvis ikke har kunnet benytte den officielle rute. De får nu selskab af de afghanske flygtninge, der på lige fod med alle, der ikke stammer fra enten Syrien eller Irak nu betragtes som illegale.
Frivillige i flygtningelejren Idomeni på den græske/makedonske grænse melder om kaotiske scener, hvor myndighederne med magt returnerer de afghanske flygtninge til en nyoprettet lejr ved byen Thessaloniki eller til Athen.
Særligt de afghanske flygtninge har også benyttet en alternativ rute, gennem Tyrkiet og Bulgarien over land, uden om Grækenland. De serbiske myndigheder har hidtil accepteret dem som flygtninge, når de ankom til grænsebyen Dimitrovgrad i det sydøstlige Serbien, men denne praksis er nu også annulleret.
Fra mandag d. 22. februar er politikken, at man returnerer de ankomne flygtninge til Bulgarien. Her betragtes de som illegale og bl.a. Amnesty International og Human Rights Watch har løbende rapporteret om grove overgreb og tyveri af ejendele, begået af de bulgarske myndigheder, samt tidsubestemt frihedsberøvelse i lukkede interneringslejre.
Status er således, at Balkanruten nu er totalt lukket for næsten alle flygtningegrupper. Selv for de to nationaliteter man accepterer, er der begrænsninger, da ikke alle har de nødvendige papirer, og Østrig har sat en øvre grænse for mange man dagligt vil lade krydse grænsen.
Onsdag d. 24. februar mødtes nøglelandene på Balkanruten endnu engang i Wien, igen uden Grækenland, der af samme grund udtrykte utilfredshed med den manglende invitation. Fra mødet meddelte den serbiske justitsminister Nikola Selaković i løbet af onsdagen, at sikkerhedsstyrkerne og militæret var blevet 'sat i beredskab' , med henblik på ekstraordinære opgaver i grænseområderne mod Makedonien og Bulgarien.
Flere aktører og hjælpeorganisationer frygter, at man overvejer at lukke ruten totalt af, og chefen for Græsk Røde Kors kaldte allerede tirsdag udviklingen for 'det værst tænkelige scenarie'. I løbet af få uger kan titusindvis af flygtninge være strandet på den forkerte side af grænsen mellem Makedonien og Grækenland, og også FN advarer mod kaos som følge af de seneste restriktioner.
Brian Esbensen er cand.scient.soc. med speciale i udviklingspolitik og internationale forhold. Han opholder sig pt. på Balkan, hvor han siden sommeren 2015 har fulgt flygtningesituationen tæt.