Syrere anlægger sag mod den danske stat for 3 års ventetid

Det skal nu prøves ved domstolene, om det er lovligt at lade flygtninge med ophold efter §7,3 vente i 3 år med at søge familiesammenføring

FOTO: Mathilde Bech, Politiken

Forud for vedtagelsen advarede Institut for Menneskerettigheder Folketinget om, at loven er en klar overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det mener mange advokater også, heriblandt Christian Dahlager fra advokatfirmaet Foldschack & Forchhammer. Han har tilbudt at køre sagen for fem syriske flygtninge, som alle har fået asyl efter den begrænsede og 1-årige §7,3, som indeholder de 3 års ventetid på familiesammenføring. I praksis kan der blive tale om at flygtninge og deres familier adskilles i 4-5 år inkl. rejsetid og sagsbehandlingstid. Om nødvendigt vil Dahlager føre den hele vejen til Højesteret.

Ifølge en række eksperter, som Politiken har spurgt, har de en god sag. Den er dog usædvanlig, idet advokaten anlægger den som en principiel sag på lovens formulering – han vil ikke vente på et afslag i den normale procedure, da dette netop er sagens kerne: ventetid. Til og med april måned i år er det 1.811 personer og deres familiemedlemmer, som er blevet ramt af loven.

Omar og hans 16-årige søn Anas har vi tidligere skrevet om på REFUGEES.DK, og de øvrige sagsøgere er Omars to brødre Ali og Abdallah samt en kvinde ved navn Arij, som kender familien, og som er kommet til Danmark alene. Tilsammen er der tale om 14 familiemedlemmer på mellem 6 og 50 år (børn og ægtefæller), som alle befinder sig i Aleppo, et af de farligste områder i Syrien.

Foreningen Refugees Welcome har bistået sagsøgerne med selve ansøgningerne i samarbejde med advokatfirmaet.

Læs mere i Politikens artikel og læs interviews med fire af sagsøgerne her (kun for abonnenter).

Arij på 41 år, som er landbrugsingeniør og mor til tre børn på 15, 9 og 6 år, fortæller, hvorfor hun gik med i sagsanlægget:

»Det var nødvendigt for mig, for der er ikke andre muligheder. Jeg havde i forvejen svært ved at acceptere, at jeg skulle vente et år på familiesammenføring. Det er ikke muligt for mig at vente tre år. Det kan jeg ikke. Vil den person, som har lavet den her regel, selv kunne leve med den? Hvis ikke min familie kan komme her, så har livet ingen mening. Så har det ingen betydning, at vi får beskyttelse. Hvis ikke der kommer et positivt resultat, vil jeg foretrække at være i Syrien, selv om jeg så risikerer at blive dræbt«.