Risiko for omskæring giver somalisk familie lov til at blive

Flygtningenævnet har haft en meget uklar praksis, men giver nu håb om en ny drejning i de 800 somaliske inddragelsessager

I Somalia bliver 95-99% af alle piger fortsat udsat for kvindelig omskæring (FGM) i den mest invaliderende form. Eftersom Somalia er et klansamfund, er det ikke muligt for forældre at modsætte sig dette overgreb, da det bestemmes af klanens øverste og udføres af andre personer.

Ifølge internationale retningslinjer falder risikoen for dette ind under Flygtningekonventionen og bør give asyl. Børn har krav på asyl på lige fod med voksne, og deres asylmotiver bør undersøges.

Mange af de 800 herboende somaliere, som er udvalgt til at få revurderet deres asylgrundlag, har hustruer og især døtre, som ikke er omskåret, og flere af dem har gjort opmærksom på denne risiko når de er blevet indkaldt til interview.

Eksperter og NGO'er har kritiseret Udlændingestyrelsen for ikke at spørge forældrene omkring deres børns eventuelle asylmotiver – hvilket styrelsen aldrig gør. Og selv i de tilfælde, hvor forældre af egen drift har gjort opmærksom på risikoen for omskæring, har Udlændingestyrelsen ikke tillagt det afgørende betydning og fastholdt inddragelse. I øvrigt bør man undersøge et barns objektive risiko, idet forældrene også kunne tænkes at acceptere overgrebet.

Foreningen Refugees Welcome har helt tilbage i 2010 ansøgt om asyl for to små piger, som var født i Danmark, og deres mor. Udlændingestyrelsen afviste at færdigbehandle sagen, da moren fik asyl af andre grunde i 2012, og døtrene dermed også fik opholdstilladelse.

Flygtningenævnet har haft en uklar linje i forhold til risikoen for omskæring. I en sag med en mor og en datter fra februar 2016 gav nævnet afslag med henvisning til, at moren kunne beskytte datteren imod overgrebet:
"… finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring, at det ikke kan lægges til grund, at hun skulle være i konflikt med familien, eller at familien har den opfattelse, at pigebørn skal omskæres. Endvidere fremgår det af det foreliggende baggrundsmateriale, at moderen har en væsentlig indflydelse på, om der skal ske omskæring, ligesom der i ansøgerens hjemland synes at være en udvikling i gang, hvorefter omskæring sker mindre hyppigt. Da ansøgeren endvidere for nævnet har fremstået som en stærk person, som i flere år har været i stand til at klare sig i forskellige lande, og da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet på overbevisende måde har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, finder nævnet efter en konkret vurdering af hendes forhold, at hun i givet fald vil være i stand til at modsætte sig ønsker fra familien om omskæring af hendes datter."

Men blot måneden inden, i januar 2016, havde nævnet givet asyl til en mor og en datter, netop fordi man ikke mente, at hun som enlig kvinde kunne modsætte sig, at datteren blev omskåret. I maj 2016 fik en kvinde og hendes datter asyl, men her havde kvinden selv været udsat for andre former for overgreb fra sin familie, og nævnet skriver, at hun "næppe vil kunne modstå det sociale pres for at lade sin datter omskære."

Nævnet har altså inddraget forhold som om hvorvidt ansøger har en konflikt med sin egen familie, og om familiens andre piger i Somalia er omskåret. Ikke så relevante overvejelser, hvis det sker for 95-99% af pigerne.

Den nyeste afgørelse fra juni 2017 handler om et kærestepar, som kom i 2014, og deres datter. Her konkluderer man uden nærmere argumentation, at forældrene ikke kan formodes at kunne forhindre omskæring af datteren. Man henviser til baggrundsoplysninger om at 95-99% af kvinder i Somalia er omskåret, og at det også fortsat finder sted i Al-Shabab kontrollerede områder. Det nævnes indledningsvis, at parret er analfabeter, men det fremgår ikke, om det har haft betydning i vurderingen.

Praksis fra Flygtningenævnet har således været meget uklar, men det ser ud til at man fremover vil anerkende risikoen og i mindre grad påstå, at forældrene kan modsætte sig overgrebet.