Dansk formandskab for Europarådet vil svække menneskerettighederne

Danmark har nedsat en taskforce af embedsmænd, som skal lobbye imod domstolen i Strasbourg blandt de 46 andre regeringer

Siden starten af 1950’erne har Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) været afgørende for beskyttelsen af grundlæggende menneskerettigheder i Europa. Den er lige så relevant for borgerne i Europarådets 47 medlemslande som for de ofre for krig og forfølgelse, der søger tilflugt i disse lande.

Danmark, engang et stolt, nordisk foregangsland i det verdensomspændende arbejde for at styrke menneskerettighederne, overraskede muligvis nogle iagttagere, da det i november 2016 blev bekendtgjort, at regeringen havde nedsat en taskforce af embedsmænd, som skulle udføre lobbyarbejde over for de øvrige 46 regeringer i Europarådet for at ændre den “dynamiske fortolkning” af EMRK. De, der følger begivenhederne i Danmark på nærmere hold, har imidlertid registreret en række meget alvorlige stramninger af udlændingeloven i kølvandet på asylansøgeres ankomst til Europa i efteråret 2015.

Hvor FN’s flygtningekonvention fra 1951 ikke indeholder en ret til familiesammenføring, så udgør EMRK’s artikel 8 om retten til privatliv og familieliv et vigtigt instrument til beskyttelse af denne ret. Ved at underminere den ”dynamiske fortolkning” af EMRK, som den praktiseres af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, angriber Danmark faktisk retten til familiesammenføring.

Den danske taskforce påbegyndte sit arbejde i slutningen af 2016. Fra et svar fra den tyske forbundsregering til venstrefløjspartiet Die Linke i Forbundsdagen ved vi, at lederen af taskforcen 1. december mødtes med tyske kolleger i Berlin. Og at det blev gjort klart, at den tyske regering ”som hidtil går ind for en styrkelse af Menneskerettighedsdomstolen og af EMRK-beskyttelsessystemet” (1).

Den danske regering og dens taskforce er imidlertid i gang med at forberede det kommende danske formandskab i Europarådet fra november 2017 til maj 2018. I starten af næste år agter regeringen at sammenkalde en ekspertkonference, og den har gjort “Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention” til det danske formandskabs førsteprioritet, som det fremgår af et svar til Folketinget (2).

Af nogle i Danmark ses EMRK’s artikel 8 først og fremmest som en hindring for endnu strammere regler om familiesammenføring. Hvis man svækker artikel 8, vil det imidlertid kunne true andre områder, der også beskyttes af denne artikel. Over for en række europæiske lande bruges artikel 8 til at begrænse regeringernes magt til at gribe ind i borgernes ret til privatliv, som det ses i Menneskerettighedsdomstolens afgørelse fra 2016 i sagen Szábo og Vissy mod Ungarn: Takket være artikel 8 har de ungarske myndigheder ikke ubegrænset ret til uden retskendelse at foretage hemmelige ransagninger af borgerrettighedsaktivisters hjem.

Hvad angår persondatabeskyttelse, har artikel 8 været et afgørende værn for borgernes privatliv i en bred vifte af sager, der involverer mange lande, som det illustreres i et nyligt udgivet faktaark fra Menneskerettighedsdomstolens presseafdeling.

Artikel 8 og EMRK i det hele taget handler ikke bare om at sikre flygtninge og indvandrere ret til et familieliv. De grænser, som Menneskerettighedsdomstolen har trukket for den ungarske regeringsschef Viktor Orbáns forfølgelse af sine modstandere, er et eksempel på, hvorfor flere regeringer med et tvivlsomt rygte på menneskerettighedsområdet blandt Europarådets medlemslande (såsom Ungarn, Polen, Tyrkiet eller Rusland) kan have en lang ønskeseddel med ting, de ønsker ændret efter det danske formandskabs motto om at afskaffe den ”dynamiske fortolkning” og vende tilbage til den ”oprindelige” EMRK.

Argumentet om, at ”dynamisk fortolkning” i sig selv udgør et problem, holder ikke for et nærmere eftersyn. EMRK blev skrevet i 1950, da både juristerne og offentligheden så anderledes på mange forskellige forhold. For eksempel ønsker LGBTI-personer næppe at vende tilbage til 1950’ernes samfundssyn. De er forståeligt glade for den beskyttelse, som Menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkning giver dem. Og artikel 8 har haft afgørende betydning for at gennemtvinge deres rettigheder, som det fremgår af den skelsættende dom Dudgeon mod UK fra 1981. Den fastslog, at Nordirlands kriminalisering af homoseksualitet udgjorde en krænkelse af artikel 8. Dommen skabte den præcedens, som med tiden fik Europarådet til at stille krav om, at intet medlemsland må kriminalisere homoseksuel aktivitet.

Der er en betydelig risiko for, at det danske initiativ vil åbne en Pandoras æske af kreative ideer fra europæiske ledere, som er utilfredse med Menneskerettighedsdomstolens afgørelser fra Strasbourg, og som gerne vil udøve ”national suverænitet” uden indblanding fra et menneskeretsorgan.

EMRK er afgørende for beskyttelsen af menneskerettigheder i hele Europa. Det ville være tåbeligt at underminere konventionen på et tidspunkt, hvor der er mere brug for den end nogensinde. Dette gælder europæere såvel som for dem, der søger beskyttelse i Europa, eftersom alles menneskerettigheder vil blive svækket ved et angreb på artikel 8 og den dynamiske fortolkning.

EMRK giver Europa et stærkt beskyttelsessystem. Uden konventionen ville vi være nødt til at falde tilbage på mindre bindende FN-konventioner og FN-erklæringer som vores internationale redskaber på menneskerettighedsområdet. Det ville være et stort tab for Europas indbyggere at kassere – eller bare svække – de vigtige resultater, vi har opnået med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Niels Rohleder er rets- og migrationspolitisk rådgiver hos Enhedslisten på Christiansborg

(1): …”dass sie wie bisher für eine Stärkung des EGMR und des EMRK-Schutzsystems eintrete.” Læs her.

(2): Svar fra udenrigsminister Anders Samuelsen til MF Nikolaj Villumsen