Mange flere flygtninge kommer i arbejde

Den øgede indsats for at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet har båret frugt – og trods bøvlet er virksomhederne meget glade for de nye

Trepartsaftalen fra marts 2016 ser ud til at have båret frugt, selvom den nye UGI-uddannelse har fået en langsom start. I perioden marts-november 2016 kom 3.100 nye flygtninge i arbejde, hvilket er en stigning på 75%.

Ifølge Dansk Industri (engelsk tekst) skal man især finde forklaringen i at mange af de flygtninge, som ankom i 2014 og 2015 kom i løntilskud og praktik. I løbet af de seneste 2 år er andelen af flygtninge, som kommer i ordinær beskæftigelse i forlængelse af et jobtræningsforløb steget fra 12% i 2014 til 22% i 2016.

Antallet af flygtninge med en IGU-kontrakt (integrationsuddannelse) er steget fra 1 til 176 på 6 måneder, hvoraf de 60 blev indgået i januar 2017 – det tyder på, at aftalen nu har fået fart på og endelig er kommet i gang for alvor.

Virksomheder er glade for flygtninge-elever

Den nye integrationsuddannelse IGU er kommet langsomt fra start, men virksomhederne er overvældende tilfredse med deres nye elever, og ansætter tilmed gerne flere IGU-elever, hvis de får mulighed for det. På trods af manglende hjælp til at udfylde blanketter og navigere i komplicerede uddannelsesplaner, som er med til at gøre ordningen unødigt svær at arbejde med, svarer 33 ud af 40 virksomheder i en rundspørge fra Ugebrevet A4, at de havde positive eller meget positive erfaringer samlet set – kun 2 var negative.

Virksomheden skal som udgangspunkt selv strikke aftalen med flygtningen sammen, uden hjælp fra kommunen. Men det virker ikke i praksis, hvor kommunerne eller konsulentfirmaer har været nødt til at træde til med deres viden om sprogkurser osv. Der har også været tvivl om ansvaret for de forskellige områder undervejs. Virksomhederne efterlyser én fast ressourceperson hos kommunen, som kan bistå dem.

LG Insight og Foreningen Nydansker har netop sammen udviklet 10 branchespecifikke IGU-forløb. De kan være en hjælp til virksomhederne fremover.

Flere virksomheder nævner, at det lave danskniveau har været et problem – fordi flygtningen kommer ud i forløbet lige med det samme, og inden han/hun har gennemført danskkurserne. Nogle foreslår, at man skulle starte med introduktionskurser og sprogskole, inden man begynder at arbejde fuld tid.

Arriva har indført deres egen, kortere oplæringsperiode på cirka et halvt år. Deres erfaring er, at flygtningens dansk skal op på et brugbart niveau inden man kan tage en køreprøve, derefter er det en god idé med en oplæringsperiode, og så skal man hurtigst muligt tilbydes et job på samme vilkår som andre.

De fleste IGU-elever er blevet ansat indenfor transport, på fabrikker og i landbrug/gartneri, skriver Ugebrevet A4. Men også Statens Museum for Kunst og Fødevareministeriet har IGU-elever.

Fra flygtningenes side er der ikke den helt store begejstring for at starte på et IGU-forløb. Det skyldes bla. at det ikke er en rigtig uddannelse, og at indtægten i praksis ikke er meget højere end integrationsydelsen – dvs. meget svær at leve af.

Ramsdal-gruppen, som står bag JobMatch-projektet fra Industriens Fond, mener, at ordningen har for lille incitament i forhold til et ufaglært job, og den bør revideres.

Kommuner kritiserer entydigt fokus på arbejde

Regeringen og lovgivningen har entydigt fokus på job som integrationsskabende element. Derfor er der et krav om at flygtninge skal i et beskæftigelsesforløb (typisk praktik) indenfor 4 uger efter ankomsten til kommunen. Men ikke alle kommuner er enige i, at det er den bedste vej. Især for de unge flygtninge kan det være en bedre løsning at få dem i gang med en ungdomsuddannelse eller støtte dem i at starte egen virksomhed.

De danske virksomheder efterspørger i høj grad uddannet arbejdskraft, fx ingeniører, håndværkere og IT-specialister. Hvorfor så ikke uddanne nogle af de unge flygtninge på de områder? Flere kommuner går imod regeringen og udfordrer lovgivningen. Silkeborg Kommune har skrevet til ministeren, at de i øjeblikket bryder loven, men at de mener at have en bedre løsning end ministeren lægger op til.

Ifølge borgmester Steen Vindum (V) skriger erhvervslivet i kommunen efter uddannet arbejdskraft, så den bedste måde at gøre dem tilfredse på, og samtidig få udlændingene væk fra offentlig forsørgelse, er ved at uddanne dem. Læs mere i Ugebrevet A4.

Hvad mener Refugees Welcome?

Alle nyankomne flygtninge giver udtryk for, at de gerne vil arbejde og tjene deres egne penge. Men det danske arbejdsmarked er svært at komme ind på, og det overrasker mange. Sproget er en stor barriere, og det tager tid at lære dansk. Der er også brug for en indkøringsperiode for at lære de danske regler og traditioner at kende.

Vi støtter idéen om en integrationsuddannelse, men vi mener at den burde være kortere og mere intensiv. Desuden bør det økonomiske udbytte være større – rådighedsbeløbet er reelt langt under SU-niveau. Vi er også helt enige med Silkeborg Kommune i at der burde lægges meget mere vægt på at de nye flygtninge får en rigtig uddannelse – langt de fleste flygtninge er unge, og på langt sigt vil det være meget mere fornuftigt for alle, at de bliver specialiserede fremfor ufaglærte.

Abel Zemhret sagde i november sidste år, før det lykkedes ham endelig at få et job:
"Vi bliver udsat for en institutionalisering, som gør os hjælpeløse. Samtidig mødes vi med negative forventninger; staten behandler os nærmest som kriminelle. Man skal evaluere på forsøgene og spørge flygtningene, hvad de selv mener. Kommunen skal være bindeled til erhvervslivet og sørge for praktikpladser og bindende aftaler om rigtige jobs. Når flygtninge arbejder 8 timer om dagen uden at få en krone for det, og hver 3. måned starter man bare et nyt sted, så er det jo slaveri. Vi er i klemme mellem de private firmaer, som udnytter os, og staten, som prøver at knække os."