Kommunerne har plads til flere flygtninge

Integrationschefer i flere store kommuner melder, at de godt kan håndtere flere, men borgmestre trækker i land

I marts 2016 fik de danske  kommunerne at vide, at de skulle tage imod 17.000 flygtninge. Men tallet endte faktisk på langt under det halve, nemlig 7.100. Det svarer til gennemsnitligt 76 pr kommune. Og på trods af lidt problemer i starten med at finde boliger og praktikpladser, melder en række kommunale embedsmænd, som Politiken har talt med om kvoteflygtninge, at integrationen går godt, og at de nu er klar til at modtage flere igen.

Ifølge Laila Jerming Graf, der er afdelingsleder i integrationsafdelingen i Randers Kommune, går det »faktisk ret godt« med integrationen. »Vi har rigtig mange, der hver eneste måned kommer i uddannelse og arbejde. Det virker som om, at dem, vi får, har siddet kortere tid i asylcentre. Så mit umiddelbare indtryk er, at den store bølge er ved at være sluset ud nu«, siger hun.

Adspurgt, om Randers, der med omkring 100.000 borgere er en af landets største kommuner, vil kunne tage flere kvoteflygtninge nu, svarer hun: »Det vil jeg jo påstå, for i 2016 modtog vi 200 nye flygtninge. Og i år har vi kun modtaget 25. Så vi kan sagtens tage flere. Der er et ret godt ryk nu, også fordi arbejdsmarkedet heldigvis har ændret sig, så der er større behov for arbejdskraft end for bare et par år siden. Jeg behøver ikke modtage 200 som i 2016, men vi kan godt rumme flere, end vi får lige nu«.

Den udmelding er det dog ikke alle borgmestrene, der bryder sig dog om, og næste dag fulgte nogle op med advarsler om at alle ikke er i arbejde endnu:  »Vi har behov for at have ro på, og derfor hilser jeg meget velkommen, at man vil forlænge stoppet«, siger Kenneth Muhs, borgmester i Nyborg om regeringens fortsatte stop for at modtage de 500 kvoteflygtninge, som Danmark ellers har modtaget årligt siden 1979.

Men ikke alle borgmestre er enige. I Egedal Kommune understreger borgmester Karsten Søndergaard (V), at man er klar, hvis stoppet skulle blive ophævet. »Hvis der opstår et behov, og politikerne på Christiansborg beslutter, at vi skal have nogle flere, så har vi muligheden for det. Det er gået rigtig godt med integrationen, og vi har fået en ekspertise på det her område«, siger borgmesteren.

Antallet af nye asylansøgere, som kommer til Danmark, er faldet til omkring en tiendedel af tallet for 2015, og samtidig er andelen, som får asyl, mere end halveret. Det betyder, at der kun vil komme ganske få nye flygtninge ud i kommunerne resten af året og starten af næste år. Der vil sandsynligvis blive tale om ca. 3.000, hvilket er det laveste antal, som har fået asyl siden 2003 inkl. kvoteflygtninge.

Samtidig har mange kommuner tilrettelagt integrationsarbejdet bedre og forsøgt at forberede sig på et større antal fremover. Den lave integrationsydelse er blevet indført, og indsatsen for at hjælpe de nye borgere i praktik og job er intensiveret.

Til sammenligning har Sverige hver eneste måned modtaget cirka ti gange flere asylansøgere end Danmark – selv efter at grænsekontrollen blev indført, hvilket fik tallene til at falde drastisk. Indrejsetallet i Sverige er i øjeblikket på ca. 2.500 om måneden, hvoraf cirka halvdelen får asyl.

Baggrunden for de lave indrejsetal er den øgede bevogtning af EUs ydre og indre grænser, og er således ikke udtryk for at færre mennesker har behov for beskyttelse – de har blot sværere ved at komme i sikkerhed.