Nye stramninger for flygtninge i finanslovsaftalen 2019

Overblik: Hvad betyder de i praksis for flygtninge i Danmark?

Paradigmeskiftet

Det, som DF kalder et paradigmeskift, er at alt, hvad der vedrører flygtninge, fremover skifter fokus fra integration til hjemrejse. DF ønsker slet ikke, at flygtninge og indvandrere skal integreres, og det er Venstre nu gået med på. I virkeligheden har flygtninge altid kun fået midlertidig, tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark, som så efter en årrække kan blive permanent, hvis man opfylder en række kriterier. Men i praksis er langt de fleste flygtninge blevet i Danmark, da man som udgangspunkt har forlænget deres opholdstilladelser.

Dette blev der dog allerede gjort op med i 2015 under Helle Thornings regering, hvor man for det første satte opholdstilladelsernes varighed ned fra 5-7 år til 1-2 år, indførte en særlig, begrænset status for visse flygtninge fra Syrien, samt indførte en ny §19,1, som åbnede for at inddrage flygtninges opholdstilladelse selv efter ganske små forbedringer i deres hjemland. Det er denne paragraf, som har ført til, at 900 somaliske flygtninge har mistet deres danske opholdstilladelse i år – de fleste efter 4-5 års ophold i landet.

I Refugees Welcome mener vi, det er en vanvittig og kontraproduktiv vej at gå. FN har regnet ud, at en flygtning gennemsnitligt har beskyttelsesbehov i 17 år. Konflikter, krige og diktaturer er som regel langvarige. Tænk fx på Afghanistan, hvor der har været krig så langt tilbage, nogen husker – og det bliver blot værre. Borgerkrigen i Sri Lanka varede i 30 år. I Irak og Libyen hersker der kaos. Iran og Eritrea er undertrykkende og voldelige diktaturer – og desværre ganske stabile.

Flygtninge har mere end nogen andre brug for et fredeligt sted at opbygge en ny tilværelse, uden konstant at leve i frygt for at skulle starte forfra. Hvis man får dem til at føle sig velkomne og trygge i Danmark og investerer de første 5 år i at uddanne dem og integrere dem, bliver langt de fleste på sigt en stor gevinst for vores samfund, både menneskeligt, kulturelt og økonomisk. Når man gør det modsatte, svigter man sit ansvar for en gruppe sårbare mennesker, og får blot en utilpasset underklasse med en masse sociale problemer.

Flygtninge udgør kun 3% af alle de udlændinge, der fik opholdstilladelse i Danmark i 2017. Det skræmmebillede, der tegnes, er helt ude af proportioner. Og alle tal viser i øvrigt, at integrationen og selvforsørgelsen blandt flygtninge aldrig har været bedre – det går faktisk rigtigt godt! Men med den nye politik bliver det svært at se et incitament til at integrere sig. Den negative og lukkede attitude overfor flygtninge vil desuden skade Danmarks omdømme og forringe vores muligheder for at uddanne og tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

De nye stramninger og deres konsekvenser

FLYGTNINGES OPHOLD BLIVER MIDLERTIDIGT
Man vil som flygtning fremover klart få at vide, at man ikke skal regne med at blive i Danmark, men forberede sig på at vende hjem så snart det er muligt. Ordet "integration" vil faktisk ikke blive anvendt længere for flygtninge. Når ophold skal forlænges (hvert andet år), eller hvis myndighederne overvejer en inddragelse før tid, vil arbejde og danskkundskaber ikke blive vægtet så højt som i dag. Man vil kun se på selve risikoen ved at vende hjem samt familiemæssig tilknytning, og her vil man gå ”til grænsen af konventionerne”. Børn under 8 år vil som udgangspunkt ikke vurderes at have selvstændig tilknytning til Danmark. Samtidig har man gennem de senere år gjort det meget svært at opnå permanent ophold. En flygtning vil stadig kunne få det, men der vil være en stor risiko for at miste sin opholdstilladelse inden man har været her i de 8 år, som kræves, eller inden man i øvrigt opfylder de vanskelige kriterier. Sidste år var det kun 193 personer med flygtningebaggrund, som fik permanent ophold.

OPHOLDSTILLADELSER ÆNDRES
Ifølge den nye aftale vil man ændre ordlyden fra ”med mulighed for varigt ophold” til ”med henblik på midlertidigt ophold” for alle flygtninge, dvs. også dem med asyl under §7,1, §7,2 og §8, og også for dem, der vil få forlænget en opholdstilladelse med den tidligere ordlyd. I dag gælder formuleringen om midlertidighed kun for flygtninge med §7,3-status og humanitært ophold, og det betyder, at de ikke har adgang til gratis uddannelse. Dette vil ikke ændre sig. Alle andre end dem med §7,3 vil således fortsat have gratis adgang, ligesom andre afledte rettigheder ikke vil blive ændret.

FLERE VIL FÅ INDDRAGELSE/NÆGTET FORLÆNGELSE
Ifølge §19,1, som blev indført i 2015, er det muligt at inddrage en flygtnings opholdstilladelse, hvis grundlaget for opholdstilladelsen har ændret sig, og risikoen for forfølgelse er faldet. Det er det, vi har set med de 900 somaliere, som har mistet deres asylstatus for nylig. Men hidtil har man vurderet den slags sager efter §26, når inddragelse kom på tale – den handler om en persons tilknytning til Danmark i forhold til hjemlandet samt graden af integration. Den vil ikke længere blive anvendt overfor flygtninge, men en ny §19a vil blive tilføjet, som siger at en opholdstilladelse skal inddrages, medmindre det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Og her henviser regeringen til praksis fra EMRD m.h.t. tilknytning – men den praksis handler om udviste kriminelle, ikke om flygtninge.

Flygtninge med asyl under §7,1 burde dog stadig være beskyttet af Flygtningekonventionens artikel 1C, som kræver "fundamentale, stabile og varige forbedringer" for at kunne sende dem tilbage. Men med tanke på, at der samtidig står i lovforslaget, at man vil gå "til grænsen af konventionerne", kan den afvejning meget vel blive anderledes end før.

Flygtningebørns selvstændige tilknytning vil fremover vægte mindre end andre udenlandske børns, og som udgangspunkt slet ikke, hvis de er under 8 år gamle. En direkte diskrimination, som erkendes i teksten. I øvrigt nævnes Børnekonventionen ikke.

AUTOMATISK FORLÆNGELSE
Den eneste positive ting i lovforslaget er, at man som flygtninge ikke længere selv skal holde øje med, hvornår ens opholdstilladelse udløber, og ansøge om forlængelse. Det vil Udlændingestyrelsen selv gøre fremover, som de allerede gør med personer under §7,3. En forbedring, både mentalt for flygtningene og administrativt for styrelsen.

INTET RETSKRAV PÅ PERMANENT BOLIG
Efter gældende regler må kommunen anvise en midlertidig bolig til en flygtning, men skal på et tidspunkt sørge for at finde en permanent bolig. Dette ændres, således at flygtninge kan blive boende i midlertidige boliger, som ofte sker under elendige forhold (fælles køkken og bad, skimmelsvamp, utætte vinduer, dårlig varme). Kommunernes lempede adgang til at anvende midlertidige boliger var en reaktion på det store behov for boliger i 2016-17, men i 2018 modtog hver kommunerne kun 8 nye flygtninge i gennemsnit.

NEDSÆTTELSE AF INTEGRATIONSYDELSE
Forsørgere, dvs. par og enlige med børn, bliver nedsat med 2.000 kr. pr. måned pr. familie. Det sker dog først efter 3 års ophold, hvor man så har opnået halv børne- og ungeydelse (nyankomne optjener først det fulde beløb efter 6 år). Mange flygtninge lever allerede under et eksistensminimum, hvor de ikke engang kan betale form mad og medicin. Særligt børn rammes med denne stramning. Samtidig skifter ydelsen navn til ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse” for flygtninge, og ”overgangsydelse” for indvandrere – fremover vil man inddele flygtninge og indandrere under Integrationsloven i 4 kategorier. Institut for Menneskerettigheder har for nylig udgivet en rapport, som påviste, at de gældende ydelser allerede i dag udgør et brud på både Grundloven og menneskerettighederne. Der er intet forskningsmæssigt belæg for, at nedsættelsen af ydelser fører til større grad af selvforsørgelse, men derimod klart påvist, at det har skabt et stort antal fattige børn.

STATSLIG REFUSION FOR TILLÆGSYDELSER ÆNDRES
Kommunerne kan tildele enkeltydelser til flygtningene på integrationsydelse, som ofte kan være nødvendige til særlige udgifter. Disse ydelser er hidtil  refunderet løbende med 50% fra staten, men dette overgår fremover til de årlige bloktilskud. Dette vil sandsynligvis betyde, at færre kommuner vil tildele ekstra ydelser, og dermed yderligere forarmelse af flygtninge.

FOKUS PÅ REPATRIERING
Man kan altid som flygtning eller indvandrer vælge at opgive sin opholdstilladelse og vende frivilligt hjem. Den danske stat tilbyder nogle pæne beløb i forskellige portioner. Man kan også i nogle tilfælde få en pension med sig. Dette tilbud søges typisk af flygtninge og indvandrere, som har boet her i mange år, og ønsker at tilbringe deres alderdom i hjemlandet. Med det nye lovforslag bliver kommunerne pålagt at informere om denne mulighed mindst en gang om året, under samtaler i den beskæftigelsesrettede indsats. Kommunen får stadig en kontant bonus for hver aftale om repatriering. Fristen for at fortryde bliver forlænget, og selv personer med dobbelt statsborgerskab, hvor det ene er dansk, skal kunne frasige sig det danske og repatriere. Også lande med væbnet konflikt som fx Syrien skal man kunne repatriere til. Et tydeligt signal om, at man aldrig skal føle sig velkommen i Danmark, og mange flygtninge vil nok blive ret forvirrede over at deres sagsbehandling snakker om hjemrejse, når de lige har fået asyl.

STEMMERET OG OPSTILLINGSRET TIL KOMMUNE- OG REGIONSVALG BEGRÆNSES
Det nuværende krav om 3 års lovligt ophold i Danmark sættes op til 4 år. Der argumenteres ikke for hvorfor. Samtidig er det løbende blevet sværere at opnå permanent ophold og statsborgerskab, og dermed stemmeret og opstillingsret til Folketinget. Kun hver fjerde person med indvandrerbaggrund har i dag dansk statsborgerskab.

LOFT OVER ANTAL FAMILIESAMMENFØRINGER TIL FLYGTNINGE
Et særligt loft skal kunne aktiveres af ministeren i særlige situationer, hvor der kommer mange nye flygtninge hertil (som i 2015 og 2016). Men flygtninge har et retskrav på familiesammenføring efter internationale og europæiske konventioner. Derfor indeholder lovteksten en besværlig sagsgang med en foreløbig vurdering, og derefter 3-4 mdrs ventetid. I sidste ende bliver det ikke andet end en tidsmæssig udskydelse, hvilket allerede opstod af sig selv dengang i kraft af en stor sagspukkel i Udlændingestyrelsen og dermed ventetider på op til 2 år.

UDVISTE KRIMINELLE OG PERSONER PÅ TÅLT OPHOLD SKAL FLYTTES TIL ØDE Ø
Det blev betragtet som en syg joke, da Karen Jespersen for 18 år siden kom med et forslag om at sende afviste asylansøgere ud på en øde ø. Nu bliver det virkelighed, men dog for en anden gruppe, nemlig personer på Tålt Ophold, kriminelle med en udvisningsdom og afviste asylansøgere, som har forbrudt sig mod loven i nærheden af deres asylcenter. Øen Lindholm i Stege Bugt har været brugt til forsøg med svinepest og mund- og klovsyge, og man skal i dag i karantæne, hvis man har været på øen. Alle bygninger skal renses med formalin og ”afdunste”et halvt år, før de kan tages i brug. Her skal mennesker, som har fået en udvisningsdom fra Danmark, som af forskellige grunde ikke kan effektueres straks, opholde sig fra år 2021. Der vil afgå en færge til og fra øen hver dag. Udgifterne bliver enorme. Jurister advarer om, at det kan være i modstrid med konventionerne omkring frihedsberøvelse. Kriminaliteten omkring Kærshovedgård, hvor denne gruppe opholder sig i dag, er ikke højere end andre steder ifølge politiet, men naboerne er efter sigende utrygge. Danmark har tidligere (1923 til 1961) brugt øen Sprogø til at isolere ”moralsk defekte” kvinder fra samfundet.

ØGET STRAF FOR AT OVERTRÆDE MELDE- OG OPHOLDSPLIGT SAMT INDREJSEFORBUD
Udviste kriminelle og personer på Tålt Ophold samt almindelige, afviste asylansøgere har i dag opholds- og meldepligt på udrejsecenter Kærshovedgård udenfor Ikast. Fremover skærpes straffen kraftigt for ikke at overholde disse regler. Fx vil 2 dages fravær udløse 40 dages ubetinget fængsel. Hvis man indrejser i Danmark trods et indrejseforbud, som er givet ved en dom på mindst 3 mdrs ubetinget fængsel, skal der være en minimumsstraf på 1 år, og helt op til 3 års fængsel. Meget voldsomme stigninger i straframmerne, som samtidig medører mulighed for varetægtsfængsling.