Ulovlig praksis for humanitært ophold siden 2010

Ministeriet har i mere end et år bevidst ignoreret en dom, som Danmark skal rette sig efter. Men problemet rækker meget længere tilbage.

Dommen Paposhvili mod Belgien, som blev afsagt af et enigt storkammer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i december 2016, var ikke en ny lov, som Danmark derefter skulle følge. Det var en præcisering og fortolkning af konventionen, som Danmark underskrev tilbage i 1950.

Den danske praksis blev voldsomt strammet ved et praksisnotat fra Birthe Rønn Hornbech i 2010, som siden er blevet fulgt, og som har betydet afslag til hundredvis af syge mennesker. En del af dem burde ifølge den nye dom have haft ophold.

Ministeren burde naturligvis have sat alle verserende sager i bero, så snart dommen blev afsagt. Det skete først 11 mdr. senere, hårdt presset af Radio24syv og Information, som påviste, at ministeriet havde ignoreret en række direkte henvendelser og havde fortsat sin gamle praksis uændret. Refugees Welcome indsendte to tidligere afviste sager og bad om genoptagelse med henvisning til dommen i henholdsvis april og marts – der kom intet svar.

Men det er ikke tilstrækkeligt at sætte sagerne i bero og ændre praksis fremadrettet. Der bør også åbnes op for genoptagelse af afviste sager helt tilbage til 2010, hvor den restriktive praksis blev indført. Siden dengang har ministeriet nemlig henvist til, at en nødvendig behandling i princippet kunne fås i landet – uanset, om den i virkeligheden var utilgængelighed for den pågældende person.

Ministeren indrømmede den ulovlige sagsbehandling ved et samråd i januar 2018, og et antal sager, som blev afvist i 2017, vil blive genåbnet. Mindst 7 personer er imidlertid allerede sendt ud af landet, så det kan blive svært at finde dem – hvis de overhovedet er i live.

Men dommen indeholder også to andre elementer, som er i modstrid med den hidtidige danske praksis, og her er sågar tale om tiden inden 2010.  Det ene er sygdomskriteriet: ifølge dommen behøver der ikke være tale om livstruende sygdom, det kan være tilstrækkeligt at den syge vil leve kortere eller blive udsat for en alvorlig forværring af sit helbred. Desuden tillægger dommen det betydning, at den syge kan modtage pleje og omsorg fra sine nærmeste, og det skal afvejes, hvorvidt det vil være rimeligt at henvise herboende familiemedlemmer til at rejse med den syge tilbage.

Refugees Welcome udgav i 2013 rapporten "Undtagelsens Karakter", hvor vi påviste, at der blev anvendt et meget snævert sygdomskriterium og ganske få diagnoser, og at behandlingen i hjemlandet reelt ofte var utilgængelig. I øvrigt indeholder den danske paragraf om humanitært ophold en række andre kriterier udover sygdom, som aldrig nogensinde anvendes, på trods af at de formelt er gældende. I forbindelse med rapporten blev 80 tilladelser gennemgået manuelt, og det viste sig at tilladelsen i gennemsnit var givet 429 dage efter endeligt afslag – altså oftest for sygdomme, som var opstået efter ankomsten til Danmark.

Grafen herover viser desuden, at antallet af humanitære opholdstilladelser står i direkte modstrid med antallet af asylansøgere.

Læs mere om humanitært ophold på vores Faktaside om emnet.