Flygtningenævnet underkender Udlændingestyrelsens vurderinger

De fleste somaliske og syriske inddragelsessager omgøres eller sendes retur til styrelsen

Et af de mest omdiskuterede emner indenfor flygtningeområdet er returnering til hjemlandet, når sikkerheden forbedres. Allerede i 2015 under Helle Thornings regering blev der indført en paragraf, hvorefter man kan inddrage flygtninges opholdstilladelse, selvom der ikke er tale om varige og stabile forbedringer i hjemlandet.

Paradigmeskiftet blev for alvor indført med finanslovsaftalen i januar 2019, hvor fokus flyttede fra integration og mulighed for varigt ophold til midlertidighed og hjemrejse. De fleste eksperter var dog enige om, at dette ikke ville være realistisk at gennemføre i praksis – de forhold, som skaber flygtninge, strækker sig typisk over mange år.

Somalia

Effekten af disse lovgivninger har foreløbig været, at et stort antal af de somaliske flygtninge på den baggrund har mistet deres opholdstilladelse, de fleste efter 4-5 år i Danmark. Det skete efter at 6 prøvesager havde været i Flygtningenævnet, som havde stadfæstet alle afgørelserne, selvom der var kritik af de rapporter, som lå til grund for sikkerhedsvurderingen. Efterfølgende har nævnet imidlertid omgjort og hjemvist mere end halvdelen af de i alt 1.350 inddragelser (se tabeller fra Udlændingestyrelsen).

2017:

2018:

Nævnet har indtil nu behandlet 458 af disse i alt 1.350 sager, og udfaldet er:
Stadfæstelse: 212
Omgørelse: 91 (hvoraf de 41 skyldtes personens tilknytning til Danmark)
Hjemvisning (tilbage til styrelsen): 155
Nævnet har altså været uenig i mere end halvdelen af styrelsens vurderinger. I andre typer sager var det kun 17% som nævnet omgjorde i 2018.

Syrien

I sommer forsøgte styrelsen så med en ny gruppe: Syriske flygtninge fra Damascus med den meget midlertidige status efter §7,3, igen med henvisning til en rapport om forbedringer i sikkerheden. Her omgjorde nævnet, meget overraskende, samtlige 6 sager, og tildelte dem en individuel asylstatus efter §7,2 eller 7,1.

I de 6 sager har nævnet ikke taget stilling til, om de generelle forhold i Damascus er blevet mere sikre, men har fundet, at der skulle gives beskyttelse af følgende grunde:

• Nære familiemedlemmer til personer med en særlig risikoprofil, herunder personer, der har unddraget sig militærtjeneste eller lignende, eller som på anden vis må opfattes som værende i opposition til de syriske myndigheder
• Personer, der kommer fra eller har haft ophold i områder, der tidligere var kontrolleret af oppositionen
• Offentlige ansatte, som har forladt deres stilling uden at få forudgående tilladelse hertil
• Personer, som på anden vis er blevet eksponeret som modstandere af det syriske regime (eks. en vis medieeksponering i opholdslandet).

Læs et resumé af sagerne her.

Alvorlige konsekvenser

De to situationer kan tolkes som en generel underkendelse af, hvordan styrelsen arbejder, og det er ganske problematisk. De 6 syrere og de voksne blandt de 1.350 somaliere havde alle i forbindelse med inddragelsen været indkaldt til nyt interview, hvor de forhåbentlig er blevet spurgt om eventuelle nye asylmotiver.

I alle de syriske sager har nævnet fundet nye asylmotiver. I hver femte af de somaliske sager har nævnet vurderet, at der fortsat var behov for beskyttelse, eller at tilknytningen til Danmark var så stærk, at der ikke kunne udvises – begge dele forhold, som styrelsen kort forinden havde vurderet anderledes. I endnu flere af de somaliske sager har nævnet sendt sagen tilbage til styrelsen, hvilket betyder: gør jeres arbejde ordentligt, kig på den sag igen.

Styrelsen har tidligere fået kritik for ikke at spørge til børns asylmotiver, men har forsikret om, at de seneste år er der blevet spurgt direkte til dette under interviews med forældre. Ikke desto mindre har nævnet fundet nye asylmotiver, blandet andet risiko for omskæring af børn i flere somaliske sager – og i alle de syriske sager var der et individuelt motiv, som styrelsen åbenbart ikke havde fundet.

Når det gælder inddragelsessager, er nævnet altså uenig i 6 ud af 6 syriske sager, og 246 ud af 458 somaliske sager. Det bør føre til selvransagelse hos styrelsen, og også gerne hos politikerne, som bør se i øjnene, at det ikke er realistisk at sende flygtninge hjem efter få år – og at det nye fokus på midlertidighed og hjemrejse er en forfejlet politik, som blot vil undergrave integrationen.

Man bør kun inddrage en flygtnings opholdstilladelse, når der er meget tungtvejende grunde, og sagen er grundigt belyst. Det er en voldsom og meget indgribende ændring i personens liv – følelsesmæssigt skaber det en enorm angst og kan fremkalde eller reaktivere traumer. Rent praktisk sætter det også personen (og måske dennes familie) i et juridisk limbo, eftersom man formelt har mistet sin opholdstilladelse mens man afventer klagesagen. Umiddelbart mister man retten til at arbejde, modtage ydelser, studere osv., men en klagesag i nævnet kan dog give opsættende virkning på disse forhold indtil der er truffet endelig afgørelse.

Læs historien om Fadima: Flygtningepolitikken sender folk med lovligt ophold på gaden

Læs mere om de syriske prøvesager her

Læs mere om de somaliske sager her (fra 2018)